mine lunger er nok sorte nu,
for jeg fodrer kun mig selv med sort te og aske
hvis de sprætter mig op, og leger med mine organer,
ville det ikke være et syn for børnene nede i gården
huden hænger langs knogler som
var det på tilbud i det lokale supermarked
og det ville jo være nemmere hvis
jeg bare kunne sove lidt mere end
jeg plejer, så ville mine øjenlåg
nok ikke være så jordslået
mit hjerte er nok sort nu, for jeg fodrer det
kun med hvide vægge og dine uendelige
historier om dengang, det var onsdag,
og du glemmer ligesom alle andre,
jeg aldrig har været barn, og gudskelov for det
altid var jeg hende den voksne på
tolv år gammel nede på trappen
med en pakke cigaretter i hånden
og mærker på håndledet

you tell me sad stories
about the way your father always said 
your name wrong, your words are soaked
in whiskey and blue roses
you touch my skin like pianos and you eat
my soul like electricity and black rocks
tomorrow i'll be making you breakfast,
but you'll still be sad
i will chew the words "i'm fine" until my mouth
is bleeding and my tongue will turn into
pastel pink chalk
i will wear marble underneath my fingernails
and call it a way to survive
tomorrow i will leave you a note
"i love you"
but you will still be sad