er rigtige digte lavet af de knogler, du bruger
til at løfte skovens blade med
jeg ved det ikke, for når jeg ser mod byens lys
ser jeg kun en skygge af dig, og av
hvor det egentlige skærer i mine øjne,
men nej
hvor kan jeg ikke lade være med at se en anden vej
for det gør så ondt at se dig i en andens refleksion,
så jeg lukker bare øjnene, måske kan røgen tynge
dig i gulvet, det har jeg jo set den gøre så mange
gange før, men her i byen kan du ikke tynges ned
af nogen, her er du din egen helt, for her er der
ikke nogen, der kan redde dig, men måske kan
jeg, hvis jeg prøver lidt mere, end hvad jeg gjorde
før månen skar i dine håndled
du spiser min barnesjæl, og fortæller mig, at
mine øjne er lavet af kviksølv
når du taler om mig, får du bedre karakterer i
fysik, men jeg tror ikke på noget af det, du siger
så jeg tænder en ekstra, og håber på, du giver
mig en ekstra chance
for at være eller måske blot blive
hende, du mangler

læs mine tanker, og fortæl mig,
hvad jeg føler
spørg mig en ekstra gang, hvordan
jeg har det i dag, og hvordan jeg
havde det i går
flå dine lunger løs, riv i mig, skrig
min dybeste hemmelighed udover
altanen, så hele verden kan høre, hvad
det er, du siger, hæv stemmen, hvis
jeg ser væk, rusk i mig, hvis mine øjne
flakker, og hold dig ikke tilbage, når
jeg græder, for jeg er ikke lavet af glas,
og jeg kan ikke gå mere i stykker nu
bag månehvid hud, har jeg beskidte
knogler og mine øjne er blodsprængte
jeg er ikke smuk, men spørg mig en
ekstra gang, om jeg er ligeglad

dengang duftede jeg kun af syntetiske roser, og
jeg så kun franske film med spanske undertekster
jeg røg 29 cigaretter om dagen, og drak 3 kopper
te med smag af håndsæbe
jeg skulle skrive en opgave om mord, men endte
med at skrive 12 ligegyldige digte baseret på din
soprane stemme, og den måde, du kunne få mandag
til at føles som en lørdag eftermiddag med vin i årerne
dit navn har klistret sig fast som lim omkring mine
tænder, men når jeg skal sige det højt, holder jeg op
med at blinke, og mine øjne forvandles til kviksølv
orkestre spiller blå toner under min hud, og hvis du en
dag ser på min tunge, vil du finde groende poesi som
en sygdom, der ikke kan helbredes
halvdelen af verden
er døende,
den anden halvdel ved
ikke engang,
de er i live

pigeungdom er sprukne læber, fugtige øjne, blege hænder, rystende ben, grønne sind, papmache-hjerter, neglebidning, rifter på håndledene, blå mærker på halsen, tabt alkohol og knækkede cigaretter i tasken, makeuprester, ***** mod rug tunge, maveknurren, ar på hoften, varme radiatorer, gratis drinks, tunge øjenlåg, kortvarig lykke, falske grin, personlighedsspaltning, pengestress, ligegyldige kys, søgen efter tryghed, gåsehud, spildt kaffe, brandsår, våde cigaretter, dybe vandpytter, natbusser, angstdæmpende medicin, fællesdepressioner, et kor af gråd, irrelevante samtaler og et sløret omrids af et ansigt, der smadrer din nattesøvn, og gør det svært at stå op

og så rækker du sølvgrå hænder ud
som de siger, jeg skal holde fast i
men jeg har ikke kraften til at fastholde, og du er smukkere, når
du ikke taler
så vi siger ikke så meget, men
lyden af åndedrag gør mig nervøs
så jeg ryster, men siger bare, at jeg
fryser, selvom det snart er forår igen
jeg har ikke sovet siden den nat, du sagde, jeg spildte min tid på ord og skæve digte, jeg aldrig læste højt
du gemmer gin i tasken, men så længe jeg er vågen
og ser solen gabe i røde nuancer,
ved jeg i det mindste, at du er alt
jeg spilder min tid på, men jeg lever af tidsfordriv, og med dig går tiden så
hurtigt

og hver gang jeg ønsker,
ser jeg omridset af dit ansigt
og føler din månehvide hud
mod mine ribben
jeg tænder en til cigaret,
men
nu kan jeg mærke mine lunger
smager af kirsebær, ligesom
den aften, du sagde, jeg var
smuk med en varm ånde og
bløde læber, der nu er kreeret
på ny; blå mærker og hende er,
hvad jeg ser, når jeg ser på dig,
men
heldigvis ses vi sjældent og derfor
ridser det i mine knogler
knager i min hjerne
at jeg stadigvæk ser dig for mig
ydmygelsen tynger mig i gulvet
duften af svaghed
og duften er magen til den
vaskepulver, du brugte dengang
men
hvad ved jeg også om det nu

du planter så mange blomster
langs min gane, og selvom de
dufter, kan jeg stadig ikke trække
vejret ordentligt
du planter så meget kærlighed
omkring mit hjerte, og selvom jeg
vil leve hele mit liv med dig,
kvæles jeg hver gang, du ser på
mig i for lang tid ad gangen

lad mig nu lige lukke øjnene så
jeg kan se dig
så jeg kan betragte dig, for du har
efterår i håret, og vinteren sidder fast
i dine kindben, men du har stadig
ikke læst mine digte, og du kender
ikke forskel på himlen og helvede
jeg tror, Gud er langs dine årer og
satan er hende pigen fra matematiktimerne,
der altid har lavet sine lektier
jeg tror du er hende, der kunne vande mine planter
så jeg ikke behøver at gøre det selv
jeg tror du er hende, der kunne tale mine ord
så jeg ikke behøver at sige noget

what i feel when i look at you is
a combination of scratched skin and
dry lips with a taste of transparent
liquor,
what i want to feel is blue  nights
and a heart with a temperature like
you soaked my bones with gasoline
and set it on fire afterwards
i want to eat sunrises every morning
so many sunrises that it fills my
lungs with orange nuances until
you forget about the clouds above
i want to hear the sound of you
breathing, every breathe you'll ever
breathe
so much that i can feel it to each
fingertip and smell it in my hair
on a sunday morning
so much that i can feel it around my
metal pastel heart

du efterlader skrald på gaden,
og sparker det ind til siden i håb om,
at ingen ser det, for 
hvis ingen ser det,
kan du måske fortrænge det i morgen
og trække vejret uden dårlig samvittighed

jeg har bare stadig blå mærker omkring min sjæl

og mit hjerte ligger stadig på gaden

dine ord visner hurtigere end mine planter,
men jeg glemmer også at vande dem,
ligesom jeg glemmer at svare på dine sms'er
jeg har så mange ting, jeg skal nå
alligevel bladrer jeg mine fingre til blods i skarpt papir
deres stemmer bevæger  sig ud i ikke-eksisterende stilhed,
de råber så højt, at
jeg ikke kan høre dem
så jeg hvisker digte op, jeg så
længe har skjult yderst i mine fingerspidser,
men jeg hvisker så højt, at
du ikke kan høre dem
og nu er jeg endelig begyndt at
vande mine planter,
men de smager stadig tørt

jeg sidder jo lige her og
betragter dine ribben, der har
form som halvmånen over os
jeg har duftet til dit hjerte, men
det er ikke ligesom de dage,
hvor tågen spiste os ved søen
jeg har druknet mig selv i rødvin,
der stadig lister rundt i mine årer
mens du smiler til hende
sidder jeg jo lige her

jeg elsker, hvordan hendes krystalblå øjne holder mig glødende
og den måde, *** får mandage til at ligne lørdage
*** kunne få pigesind til at smile, og ar til at hele
*** kunne se blå mærker med lukkede øjne
og derfor går der ikke en dag,
hvor *** ikke strejfer mit hjerte

endnu en aften
hvor jeg smager af billig ***** og stjålent vin
du siger månen græder, fordi cirkler kun findes i helvede
jeg genkender dine ord,
der knaser som grus under dine sko
jeg tror ikke på tårer
så vis mig dine arme,
der ligner lydløse pigeskrig
vis mig din digtsamling, du gemmer
under beskidte negle
jeg har blå mærker langs min rygsøjle,
og når jeg tænker på dig
giver det hele mening
derfor ved jeg, du tog fejl den nat,
hvor du sagde, at cirkler kun findes i helvede,
for der er jeg først om 4 dage
og alligevel
lever jeg
cirkulært

"det er jo platonisk kærlighed"
hvisker vi under gennemsigtige lagner, vi hvisker det igen og
igen
en til gang, og så lige endnu en gang
igen
vi tror næsten på det
begge to
og du er en god skuespiller, når du
kommer sent hjem, og træder ind
med beskidte ******>men jeg er ikke vant til skuespil,
så jeg græder
når du træder på mit hjerte
med beskidte ******>vi er paradoksale, vi er os to,
men vi er bare venner, der deler
lidt mere end en flaske rødvin, for
"det er jo platonisk kærlighed"

min dansklærer sagde,
vi forelsker os i sider af sjæle
vi ikke besidder
jeg forelskede mig i negle,
der skar mod pastelhud
nøgne rygge, der smagte af
honning og fersken
jeg forelskede mig i øjne,
der gik i et med universer
jeg forelskede mig i drømme
jeg glemte at drømme
og ord, der kun blev skrevet
ned
på kolde oktoberdage
med en mild brise
af honning og fersken
flimrer mine øjne
og alt jeg ser
er hende

*** havde skarpe øjne, der
reflekterede i plantager fra sin
mormors have
da *** kyssede mig, var mine
øjne rødvinsrøde, og mine
øjenlåg var lavet af hvide roser
åh, *** havde årer som havet
blå og flydende, som strandens
fugtige promenade
*** havde brun mascara og gul
neglelak på
hendes knogler skar mod mine
ribben, da *** lænede sig op ad
min milde krop
*** sagde ikke noget
faktisk
har jeg aldrig hørt hendes stemme,
men hver nat
drømmer jeg om genlyd fra hendes
barnekrop
og hendes lydløse
barnefrustrationer

det her digt er lavet af det, du ikke kan fortrænge
han havde mælkehvid hud og duftede af jordplantager,
da han sagde dit navn til din syttenårs fødselsdag
dengang du troede, ord var lavet af papmache
kan du huske, hvordan novembervinden rev i din
hud, hvordan dine negle skar mod dine ribben
det her digt er lavet af vaser, du har smadret
og nyvaskede lagner, du væltede sort kaffe udover
har du synder i dine håndflader fra alle de nætter,
du glemte at drømme?
det her digt er lavet af det, du ikke kan fortrænge
ligesom det faktum, at du voksede op i en tid, hvor
kræft er mere almindeligt
end ordet
"undskyld"

du siger, jeg er smuk
og det er næsten overbevisende
så siger du, himlen er grøn hver torsdag, og at ferskner er lilla
du siger så mange smukke ord, der klæder dine øjne på en måde,
der gør dig så grim, at jeg ser den
anden vej
når du taler til mig

og når du står
nøgen i dørkarmen
med røde roser
langs rygraden
og blå øjne
limet fast til din
nethinde
så vil jeg fortælle dig
historien bag
alle de her
ligegyldige
skriverier
for jeg skriver kun
fordi din mund
smager af slik
og dine øjne
ligner blå digte
som skrives bedst
på gule morgener
hvor jeg ikke ved
hvilken dag
det egentligt er

jeg vil male nuancer af din hårfarve ind i mine knogler, og jeg vil røre dine nøgne kraveben indtil mit hjerte forvandles til kold metal
min mor fortalte mig, at blå øjne er farlige
men jeg lovede, jeg aldrig ville blive afhængig
her er jeg så
med kindben lavet af ******
planter voksende ud af min hovedbund
jeg får hjemve, når jeg sidder i min stue med blank kaffe
og når jeg tænder en cigaret, kan jeg mærke dine læber skære i mine lunger

jeg vil bare gerne bade i saltvand
med dig
spise blomster fra din bedstemors have og
lade planter gro ud af min hovedbund
jeg vil bare gerne drukne i dine vinrøde øjne,
jeg vil spille klaver for dig til morgensolen
vågner og drikke kaffe med dig lige før,
vi skal sove
jeg vil spise croissanter i Paris, skrive digte i Venedig,
male portrætter i Dubai og danse i Florida
med dig

når det er søndag morgen, og solen skriger så skingert mod dine silkebløde øjenlåg
håber jeg
bare i ny og næ
at du vil føle, du mangler
noget, der kan fuldende dit
efterårshjerte
for  sommerforelskelser holder
alligevel aldrig

og jeg vil nok aldrig nogensinde
helt
holde op med at skrive digte om dine blanke øjne og måden som du
sagde mit navn på
fredag aften vil jeg genopleve dine blå hænder mod min krop
og med knogler lavet af kokain
og universer groende under mine negle
vil jeg savne dig
og det, vi aldrig havde

i dag er jeg lavet af grankogler og oktoberbrise
i dag er jeg  pigen, der er iført lyserød
neglelak
hende, der drikker lemonade alene
i dag er den dag, jeg mødte dig på biblioteket med
blå mærker i mange nuancer på dine læber kreeret af
hende
tanker eksploderer som klare stjerneskud
jeg ved ikke, hvad jeg tænker, men pludselig sidder vi
i et mørkt lokale, og din ven køber billige øl til mig
og du får lov til at smage
din mor var din far utro, fordi *** lever i 18 forskellige
universer, og hendes hår er lavet af hjemløse dage,
og på nøgne gader er kærlighed det samme som ***

i dag er jeg klar over, vi ikke er venner længere,
dog vil vi stadig lade som om over lun te i sensommeren
men vores tunger er ikke lavet af samme kviksølv
jeg vil stadig smile til dig, når jeg ser dig i byen
men jeg vil også være dit eneste univers, jeg vil tælle
blomster i Kongens Have med dig, men jeg vil aldrig
se dig igen

i dag er den dag, du lærer, hvad lykke er
den slags, der danser på din hud som aftenregn
den slags, der gnaver i dine lunger, som stikkende
bordeaux ild

"eat the sunrise" he said in early mornings
when the sky looks like eggshells until i close my eyes
kiss my blue lips, play music for me, read me fairy tales
don't ever tell me, how you feel; in cold october nights
after making love, i'll just walk away with thirsty eyes and
pastel palms. after walking 2 kilometers, i wont even be able
to remember the proportions of you face or even your name
i'm born without a heart, but at least i can see the world further
than the horizon - at least i can drink seven strawberry daiquiris
without feeling anything

i wanted to write about you
like my skin was on fire,
but i don't think that a boy like you belong in poems
you taste like black champagne,
and said i smelled like hot honey and wet leaves
you promised me the red morning sky,
but you aways slept to the early afternoon
you told me that i was everything you ever wished for,
but nothing you ever needed
when you touched me i knew the difference
between breathing and living
***** fingernails, morning coffee  and peaches
reminds me of you
i've never seen such blue eyes before

du smager af våde blade fra grønne træer,
og dine øjne skinner som din mors ældste smykke
blomster klæder dit hår
og når du siger mit navn, gror der universer omkring mine ribben
du sagde sætninger, man kun hører på film
"det regner oftest i takt med tunge tårer"
flød ud af din mund på lange mandage,
og da jeg kom hjem navngav jeg min nyeste digtsamling det samme
jeg tænker på dig, når jeg ser på himlen, og når den en dag forsvinder, gør du måske også

to lukkede øjne
mødes i nattens mørke lys
blanke silhuetter danser
sanser efter duften af hjem
et helt fremmed sted

you smell like blue flowers and taste like gasoline
we went to your dad's funeral and you told me
that you never knew him the way you know me
my heart is made of wet batteries, and the way you
look at me when i cry
oh, lord, we could have built cities in france
and we could have painted paintings in florida
my doctor doesn't get me and my mother doesn't want to
"pink pills will take away the pain" they all say
but why don't they know
that if the pain is gone,  
so am i

yellow bikinis
swimming
under luminous lights in
Spain,
you tasted of saline
and
pink strawberries,
i painted conspiracy theories
on your wet back
using my tongue,
you told me
i reminded you
of
purple flowers in a garden in France,
when i said your name
i sat my lips on fire and
black salt killed
my skin
i know you remember
how the air felt around your
ankles when
i whispered
i don’t know you and
i don't want to

i chew words like “i’m good” until they taste of
bright mercury, i eat pills and see purple flashes
morph into your tongue, when i'm in the supermarket
i watch pale boys buy watermelon and detergent,
the sky cracks like eggs on a sunday morning and
heaven is crying with tears that smells of perfume
i watch girls with beautiful palms and salmon pink
lipstick whispering a name that will burn of acid rain,

i used to write novels about your prominent veins,
the sun is getting weak, and my hands are shaking,
my eyes are screaming, my tongue
feels tough, my skin is crying on naked bones in
the dead body of mine, i am covered in scars carved
into my soul, i swim in the lake until i feel the
salt  searing against my liver, i have green
lungs, grey bones, pastel eyes, blue wrists, no heart;

i find queens in the shadow of a beautiful man and
i never read the magazines but i look at the photos
i know that god is  somewhere between my shoulder blades
but i can't turn my head enough  to look into his eyes

your eyelashes
quakes
against my cheek,
your eyes whispering
stories
to my bones
i want open balconies
and luminous city skies
i want black sunrises
and wet hair
heavy of plants and dew


there is champagne in my heart
when you touch me
there's **** growing inside of my chest
when you leave me
in the winter night
the moon will never stop bleeding
velvet
is this what love feels like?
deep breaths and cold hands?

lyset reflekterer i unge pigehjerter
med naive sind,
der leger med smagen af grå røg
i nattens smalle gader
den ældre (u)ægtemand
vender hjem til en fortabt stilhed
og drengen med de krystalblå øjne
smiler nervøst på en kold trappesten
mens kvinden med kashmirtørklædet
maler en streg i månens skær
og gemmer sandheden væk
i en lille guldæske, *** ikke lukker op

you were thunder and i was the ocean,
i wrote poetry about forest fires,
you said i tasted like detergent and
blue roses, i keep asking the shooting stars
to explode but they won’t leave without
the moonlight, it’s been four years since
you said i tasted like the universe
wild, dark, out of control and
free to do
whatever i want

purple is the the first day of october, when
strangers eats your bones for breakfast and
your mother calls you beautiful for the first time
purple is every corner you've ever passed
with your friends and family
with cigarettes and candy
purple is him looking at you but seeing
a child that smells like museums in France
purple is the bitter taste of dry wine
and a fragile boy you once knew so well
purple is loving someone who
will never love
you back

a heart as heavy as stone, hands wild as the ocean, can only hold onto things for so long before they are turned into driftwood, bewitching, bewildering, beguiling

his lips on my skin burn holes big enough to drown in. he tastes like peaches. like peaches and honey. like peaches and honey and sugar.

i fall for it - snort - what he calls fairy dust and let pills slide down my throat into the lagoon of my empty stomach. he shows me mermaids and pirates and red Indians, we dance around campfires, around burning buildings, around each others blazing hearts. he shows me danger and excitement and freedom.
we're not perfect but at least we're free

he had that smile
on those lips
i just really
couldn't resist
look at me, look at me
i'm dancing for you
i'm in love with you
oh he was magical
magnetic, delightful
blood dripping
from our wrists
all that
i just really
couldn't resist

jeg vil så gerne læne mig op ad dine skarpe knogler,
der stikker ud fra blege skuldre, og gør mig en smule nervøs
jeg vil så gerne
lade dig røre mit hår som den eneste
lade dig spise mine fingre, når jeg bevæger beskidte hænder
op mod dit milde ansigt  
jeg vil så gerne danse rundt i sne
med dig
og
lade dig
ryge mine cigaretter
jeg vil bare helst ikke forelske mig
i
dig
men slet ikke i nogen anden

med en halv flaske billig rødvin i blodet
var *** allersmukkest
*** sagde sætninger som "gud spejler sig
i dit gyldne hår" og "livets smukkeste
sider opdages kun i dybe vandpytter"
dagen efter drikker vi stempelkaffe og
ryger cigaretter
jeg fortæller om smagen af tårer
du fortæller om dengang, du voksede op
i en lille by. du fortæller om dengang, du
var 12 år og ensom blandt mennesker

Jeg ser sorte toner for øjnene
og mærker skarpe genstande mod blød hud
når du fortæller mig, du ikke længere synes,
du er min
jeg lader natten drage mig ind i ulykkelig poesi
du kysser hendes læber
imens jeg går i opløsning indeni

mens regnen siler ned bag ruderne
gemmer vi os ned i et solrigt kammer
som vi bygger under kropsvarme dyner
vi leger, vi er børn - blot for en sidste stund
vi leger at livet blot er en illusion, mens
silkebløde ben hviler mod hinanden
vi leger, vi er i paradis

i pretend i don’t know
i pretend i don’t see them sitting there too close together too much touching too much laughter it makes me feel stupid i always felt so stupid.
i woke up at 5am with my face stuck to the cover of
the iliad i’d bend it back i’m sorry homer sorry your writing was
never as good as Virgil’s. i’d probably touch anyone if they asked me
they say i’m not supposed to feel everything so deeply -  say it’s weird and uncomfortable - it’s uncontrollable all the glow in the dark stars decided to fall from my ceiling at once my duvet lights up in the dark
i came
i conquered
i fell asleep on my own arm

i think about mint blue oceans
and the smell of spray tan on white
bodies in the hollow summer air
i think about colorful eyes and i
recognize you in the taste of red
strawberry jam and i can't stop
smiling when i drink black coffee
i keep telling myself that i don't
care about you anymore, but i know
that i will cry at your funeral

**** everything that
stops your dreaming
kiss the blue hunger
devouring your chest
poison the demons
that suffocate you
pull the weeds that
stop the red flowers
paint your soul in
the shade of the
moon
and be with him or her
who makes you feel
like everyday is your
birthday

while purple flowers grew inside of her
old museum walls grew inside of me
you see
she was magical because she could make
a lonely pastel blue-eyed boy  forget about the hell  
he was dragged into by himself
you see
i wasn't magical because i couldn't lie to him
without crying snowflakes

you’ll write poetry about
how he makes your
stomach bleed, how his hands could
become moons when they
touch your thighs

but when you kiss him,
he’ll only taste of
salt and bad memories

**** was growing inside of me each time your eyes looked at me
my heart smelled like orange juice in the satin sun
and hot coffee was running through my veins
promise me you wont be sad if i don't speak to you after
we have been making love in the grey april air
my bones are just getting weak and fatally tired
and my mind is spray tan with a smell of pure summer
drifting away in the honest sea
i will never forget your electric eyes
with blue glitter and a hint of cute candy drugs

he kissed my neck while he said
goodbye
i closed my eyes while i asked myself
why

i remember how her eyelashes used to flutter against her cheekbones whilst she was talking
i’d never seen anyone’s eyelashes do that before,
the way they’d jump up and down,
almost as if they were dancing
one night when she was asleep i counted every single eyelash
a lot of things in the world can make you feel awfully sick
and sad to the core
but her eyelashes were not one of them,
her eyelashes took all of that away
i loved her
i loved her eyelashes