Submit your work, meet writers and drop the ads. Become a member
 
I will probably never walk in your shoes
Not because they're  too big
But because they're ***** and filled with hatred

I can't fit your ring anymore and it's not because it doesn't go with my new style
It's because it carries a loud cry every time I wear it

I can't tell you why we crashed on a Sunday,
and it's not because I don't have any knowledge
It's because I have scars coming from that very Monday

It's hard to say why we're not just together
I am not answering because I don't know the answer
But because my lips physically can't get the words out

I'll never show you these words
Not because I don't know how to send a letter
But because your silence would **** me
Adore me and make love to me
Not only hear me, listen to me
My words will mark you, and scar you
Kiss me because you will miss me
Soon I'll die, so let's get high
Let's fly
Don't hit me, it's such a burning pain
it feels like being caught in a flame
Don't take my breath, I need it more than you do
It is getting colder and so are you
Don't bring me flowers, they will dry
Please baby, don't let me die
We danced with knifes tied to our chests
And had *** with fire  
We screamed under water
And the snow surrounded our noses and made us kiss with the skies
We danced with the devil and made him laugh
We danced with love
and we lost
Jeg bandt dig i lænker med mine unikke øjne, og nu ligger du ved mine fødder bundet fast til afhængigheden af mig
Mine kys fortryller dig og nu kan du aldrig give slip
Du forguder min krop som var den rigdom
Helt blind for mit syge sind
Bundet om min lille finger svæver du rundt i atmosfæren
Mens jeg elsker mig selv og ikke dig
Det er magten og pengene der driver mit guddommelige legeme
For jeg er syg, og behøver dig som et fiks
Men om lidt er du skrald og nede i bunken af ligegyldighed
Jeg gik baglæns og faldt direkte ned i tomheden
Her ånder jeg men lever ikke
Kun min hud kan jeg mærke noget så nært
Det strammer som latex på hele kroppen
Blandt betonhuse der bliver bombet
Skriver jeg ord der bliver til aske
En tyk tåge af følelser svæver forbi mit hovede og gør luften tyk
Så jeg vifter den væk som cigaretrøg
Jeg gik baglæns og faldt direkte ned i tomheden
*** står foran ham finere end nogensinde  
Hendes hud er bogstavlig talt silke, i en nuance af hudfarve han ikke har set før,
Glinsende silke med øjne og mund
Og frodige bryster, der pludselige ligner puder
Øjnene og munden smelten sammen lige foran ham og danner et kridhvidt kors
Hånlige grin larmer i hans ører og luften bliver udefinerbart tynd
Han ved det er hende, men en ondskab farer op i ham som om han var fanden selv
Grinet forlader hendes krop og svæver som uendelige gebisser om hans hoved
Langt væk kan han tyde hendes stemme der beder ham om at slappe af og komme til sig selv
Men, han lader sig ej snydes og er nu helt overbevist om det ikke er hende
Knytnæver markerer hendes krop og *** er ikke længere af silke
*** er blod og kød der snart ikke er til at samle
Pludselig er der et helt publikum omkring ham der studerer hans akt nøje,
de skuer til hinanden mens de ryster på hovederne
Tårerne har overbemandet ham og i kampens hede bliver der uendeligt stille
*** er ikke til at se nogen steder
Next page