som i jomfruens tegn
danser vi på bordene, smækker ballerne blå og drikker alt det triste til  blods
pigeskolen er ikke længere kun åben for kursister
op af ilden rejser sig en prydelig menneskekrop, som er brændt af livets vanskeligheder
jeg vil igen
ilden bliver kvalt, når man er så tæt på det brusende farevand som du
vi drikker ædel gåsevin, når tørsten mellem nattens aktioner træder ind
endelig noget der ikke beruser sindet
dækket af ar som ingen kan se, danser du lystigt videre og lader igen som om jeg aldrig var
det er kunsten i at skjule du mestrer, som houdin fik tiden til at gå

*** driver gennem byens larm, lys og skikkelser. Uden lyst, drages hendes hærgede menneskekrop mod de dybeste toner der kan findes i Københavns kerne. Følelserne er i sindet, som for længst er overbruset af kærlighed og alt der hører til den slags fantasier.
Djævlen er løs, gå ud og fang ham. Fortryrl ham med den smerte han føler, siger hendes indre stemme til hende, igen og igen.

Nyd hende mens du stadig kan. Nyd hvert et øjeblik jeres øjne mødes, uden at I kender hinanden.
Bliver sindsyg af manglen på din længsel.