Submit your work, meet writers and drop the ads. Become a member
Cecilie Andersen Jul 2015
Jeg ved ikke hvad du leder efter
men du har efterhånden ledt i flere år

Du går i seng så du ikke kan føle
de lange beskidte negle kradse dig
langt ned af din blege ryg
Så du ikke føler alle krybene
kravle rundt i din mave
og ud igennem din stumme mund

Er du virkelig den person
som du ser i øjnene når du
står og børster dit uglede
leverpostejs-farvede hår
foran spejlet om morgnen
eller er du bare endnu en illusion

— The End —