begyndte at græde i danskundervisningen idag men det er da også uforsvarlig at en ung pige med en depression på bagen og friske sår på håndledet skal side og analysere digte der handler om selvmordsforsøg og netop dét som *** går rundt og kæmper med at hendes evne til at forstå disse digte bliver til en skrøbelighed og denne helt samme skrøbelighed kommer nu til syne for hele klassen og alt hendes arbejde for at virke glad falder pludselig til jorden og *** føler sig gennemsigtig som om at hendes langærmede bluse nu ikke er lang nok til at skjule de lange sår på hendes håndled og de er til offentligt skue og skaber frygt og rædsel og alligevel sidder de bare dér og kigger med store øjne som om *** er et fremmed dyr der taler følelsernes sprog og det lyder som vulapyk i deres øre fordi de aldrig selv har følt apatien aldrig har indset at der ikke er noget der er værd at leve for