jeg husker ikke meget fra den nat
jeg husker blot
at s-toget
tog mig til et sted
mellem himmel og jord
hvor stjernerne vendte sig
og tiden stod stille
din station
der hvor alting gjorde
ondt men hvor solen
altid skinnede på februar morgner
selvom det regnede mod ruden
og håbet stod højt
med solen
det der gemmer sig
jeg sad på din sengekant
og kiggede på dine øjenlåg
jeg ved godt
hvor meget der foregår inde bag
de øjenlåg
en helt ny verden
som ingen ser
fordi du aldrig
holder dine øjne
åbne længe nok
følelsesløsheden
og jeg stryger din
kind og dine
skægstubbe
kradser mine fingre
du vågner og spørger
om jeg ikke
ligger mig ned til dig
hvor har du været
jeg smiler bare og svarer at
jeg har været der hvor stjernerne
vender
hvorfor er du kommet
spurgte du
fordi jeg fryser
du vidste altid
hvad jeg tænkte
og holdte mig tæt
i et milisekund
du er så smuk,
ved du godt det
dine øjne
de lyste altid en
lille smule op
og jeg kunne mærke
varmen sprede sig
til mine fingerspidser
og duften af dit
nyvaskede hår
mindede mig om
tusinde somre
jeg beundrede
dig længe
du var verdens partikler
samlet i en
hvorfor havde jeg aldrig set det før
hvorfor lukker du øjnene
hviskede jeg
det er stadig koldt
fordi det er meningsløst at tænde
for varmen
du bliver her jo alligevel kun til i morgen
svarede du
der var en verden imellem os
og dog alligevel var der ikke
mere end en centimeter og
et forgyldent spinkelt håb
... da du vendte dig om
og lukkede dine øjne igen
glastårer ramte din
pude
den pude du havde lånt
mig i et kærligt
øjeblik
der var koldt i værelset
igen
og i natten kyssede jeg dig farvel
og strøg din kind og
undrede mig for sidste gang
over hvad der sker bag dine lukkede
øjenlåg
da jeg gik ud
i februar natten var der varmt
og der vidste jeg
at det var bag dine øjenlåg det frøs
for varmen kom indefra
men altid kun når
du mistede kontrol
og når jeg tager s-toget
nu, idag
mellem himmel og jord
der hvor stjernerne vender
og tiden står stille
så undrer jeg mig
men det af dig
der svæver om mig
det får mig stadig til at fryse
fordi jeg aldrig fandt ud af hvad der
skete bag dine øjenlåg
... fordi du altid lod
mig fryse
men det varmer stadig lidt
helt inde bagerst
når toget stopper
på din station
måske fordi jeg aldrig
fik lov at mærke rigtigt efter
nej. ingenting giver mening.
og det er okay.
jeg fryser og sveder på samme tid. måske har jeg feber?
