Han bærer hvidvinskysset læber og milde øjne
Han forsømmer det hyldede og sympatiserer med det i midten
Han taler i velkendte melodier og titler på mine næste digte
Han har meget på hjerte og alkohol i blodet
Han maler billeder på nethinden og somme tider sig selv op i et hjørne
Han finder trøst i døden og forståelse i mig
Han smager af alt hvad der skal komme
og fortæller som han er alt hvad der har været