løb gennem en dugvåd forstadshave ved daggry
smag sommerens frugter i et smil fra en fremmed
rør ved blonderne på en sårbar samtale, frynserne
luk øjnene; se verden
se den!
duft hyacinten i dine drømme og vågn med nye holdninger
læs en andens tanke, anerkendende
jeg er blevet gennemsigtig!
jeg er blevet nyttig
jeg tror snart verden bliver for meget
jeg støtter op om forår
jeg bliver trist om vinteren
jeg har lånt en bog på biblioteket med min mors lånerkort
jeg tænker selvstændigt (af og til)
tænd et stearinlys og se din egen negativitet brænde ned
tænd et håb, flamme i natten
smil med et melankolsk tilbageblik på dine mælketænder
lån en bog på biblioteket uden at læse den. uden dårlig samvittighed
livet går stærkt