du efterlader skrald på gaden,
og sparker det ind til siden i håb om,
at ingen ser det, for 
hvis ingen ser det,
kan du måske fortrænge det i morgen
og trække vejret uden dårlig samvittighed

jeg har bare stadig blå mærker omkring min sjæl

og mit hjerte ligger stadig på gaden

Jeg bandt dig i lænker med mine unikke øjne, og nu ligger du ved mine fødder bundet fast til afhængigheden af mig
Mine kys fortryller dig og nu kan du aldrig give slip
Du forguder min krop som var den rigdom
Helt blind for mit syge sind
Bundet om min lille finger svæver du rundt i atmosfæren
Mens jeg elsker mig selv og ikke dig
Det er magten og pengene der driver mit guddommelige legeme
For jeg er syg, og behøver dig som et fiks
Men om lidt er du skrald og nede i bunken af ligegyldighed

jeg elsker dig og mig
men hader os to
nu ser jeg altid solen stå op, uden at tænke over det

lugten af sult følger efter dig
fordi for os, er der er kun noget at fejre når sommeren er ovre
sensommer pige
altid lidt forsinket og hjertet ikke kalibreret til højeste funktion
det hænger ikke sammen, ligesom vi to

det gemmer sig i maden på tallerkner med guldkant og i havet under skrald og cigaretskoder
nogle gange viser det sig i sure bemærkninger og desperate udenomsknald
det sådan man bedst løber, når man ikke længere vil lege
men du må tro på hvad du hører, for jeg har ikke længere tid til at forklare mig
hvad end de siger, plus det løse
kan jo være at du kan få et problem mindre, hvis du hader lidt mere end du elsker