jeg kan høre
dine nervøse
skidt
på gangen
din endeløse mumlen
din pusten og stønnen
jeg kan fornemme dit selvhad
gennem dine tomme ord
dit syge
blik
dit nervøse tonefald
din nervøse gestik
den raslen
med dine piller
dine klik med musen
der gentagende gange
får dig til at græde
dit skrig
dine råb
om hjælp

Luften er tom og tung
Det er køligt
Jeg har valgt at cykle en tur
En måske god vane jeg har fået
Cykler ud langs skanderborgvej
Det er ret stille kun nogen enkle biller kommer forbi
Og kun nogen enkle tåre triller ned af mine kinder
Tårerne er en blanding af hvor godt jeg har og hvor skidt jeg har det
Jeg kan ikke finde ud af hvordan jeg har det.