Submit your work, meet writers and drop the ads. Become a member
*** står foran ham finere end nogensinde  
Hendes hud er bogstavlig talt silke, i en nuance af hudfarve han ikke har set før,
Glinsende silke med øjne og mund
Og frodige bryster, der pludselige ligner puder
Øjnene og munden smelten sammen lige foran ham og danner et kridhvidt kors
Hånlige grin larmer i hans ører og luften bliver udefinerbart tynd
Han ved det er hende, men en ondskab farer op i ham som om han var fanden selv
Grinet forlader hendes krop og svæver som uendelige gebisser om hans hoved
Langt væk kan han tyde hendes stemme der beder ham om at slappe af og komme til sig selv
Men, han lader sig ej snydes og er nu helt overbevist om det ikke er hende
Knytnæver markerer hendes krop og *** er ikke længere af silke
*** er blod og kød der snart ikke er til at samle
Pludselig er der et helt publikum omkring ham der studerer hans akt nøje,
de skuer til hinanden mens de ryster på hovederne
Tårerne har overbemandet ham og i kampens hede bliver der uendeligt stille
*** er ikke til at se nogen steder
Laura Amstutz Feb 2019
jeg er betaget af hænder
fødder ører
fordi de sjældent lægges mærke til
først
jeg ser hvordan de krummer sig
snørkler sig gemmer sig
når virkeligheden bliver for virkelig
for bragende for alarmerende
som når du bliver nervøs for at skulle
se mig
jeg er et publikum til din ballet
en plante der spirer en nød der falder
og triller
en blottet sodavandsflaske indkvarteret
uden låg
dine hænder griber om mig
tømmer mig stiller mig
tilbage “still, not sparkling”
dine nervers sitren er nu dulmet
du efterlader mig med en tør gane
og dårlig smag i munden
du må undskylde at mit indhold for dig
ikke var nok

— The End —