Submit your work, meet writers and drop the ads. Become a member
pigeungdom er sprukne læber, fugtige øjne, blege hænder, rystende ben, grønne sind, papmache-hjerter, neglebidning, rifter på håndledene, blå mærker på halsen, tabt alkohol og knækkede cigaretter i tasken, makeuprester, ***** mod rug tunge, maveknurren, ar på hoften, varme radiatorer, gratis drinks, tunge øjenlåg, kortvarig lykke, falske grin, personlighedsspaltning, pengestress, ligegyldige kys, søgen efter tryghed, gåsehud, spildt kaffe, brandsår, våde cigaretter, dybe vandpytter, natbusser, angstdæmpende medicin, fællesdepressioner, et kor af gråd, irrelevante samtaler og et sløret omrids af et ansigt, der smadrer din nattesøvn, og gør det svært at stå op
Echoes Of A Mind Apr 2016
Broken dreams
Broken dreams
Everywhere
On this empty street
Or not that empty
After all
A person is walking
All alone

The dim light
The dim light
Form at street lamp
Brightens up the night
The lonely soul's shadow
Is walking beside

Another one
Another one
Another broken dream
Comes to the street
But the lonely heart
Still keeps beating
Through the rain
That's falling

Where to go
Where to go
The lonely mind
It doesn't know
But the body moves
And continues to go
The lonely heart
Seeks for a home

Memories
Memories
Lives freely
On the empty street
Maybe it's not that empty at all
It becomes more lively
Every time
The lonely soul falls

Pain and tears
Pain and tears
Keeps living in the lonely heart
Through the years
Creating a cold dark web
Of fears
That keeps the broken soul
From mending

Medicin and therapy
Medicin and therapy
Can't fix the scars
Created by life
Breathing is hard
But the lonely continues to fight
Hoping for a day
When they'll find a person
That can open their eyes
Make them understand
That they're not alone....
Again I'm a little inspired by Green Day- "Boulevard of broken dreams"
Written: 28. April Published: 29. April
The door opened, he entered
There was a whoosh of air
The Bluesman looked bedraggled
And he grabbed himself a chair

Cy, came out, he heard the bell
Saw the Bluesman, gave a smile
He said "I see the storm is worse"
"It's gonna keep up for a while"

The Bluesman looked around the store
Saw a guitar on the wall
"She's an old one hanging over there"
He called to Cy, now down the hall

He grabbed it, rubbed the neck some
He said "she's got a lot to say"
He went back to the wooden chair
And the Bluesman, he did play

"There's lots of music in this girl"
"So many songs not sung"
He looked back at the hook behind
Where this old guitar had hung

He sang songs about Jesus
about freedom, and the moon
Amazingly for the guitars age
It wasn't out of tune

Cy went to the pawn stores  back
returning with a flask
He'd brought the Bluesman medicin
The Bluesman continued with his task

"This old girls a treasure trove"
"She's just so full of words"
"Songs kept hidden for so long"
"Songs just waiting to be heard"

He played some more, the storm let up
He thanked Cy, took his leave
"An old guitar needs to be played"
"It's lost songs to be grieved"

"You know that you can play her"
"Whenever you come by"
The Bluesman turned and smiled
He held the flask given by Cy

"That old guitar is special"
"She's an old soul, just like me"
"I thank you for the offer"
"Time will tell, we'll see"

The Bluesman left the pawnshop
It was if he wasn't there
He went out back behind Gianni's
And sang his music to the air
Natten omslutter os som ringe af stål.
Jeg vil se igennem dine øjne,
transparent hele vejen.
Gennembore dine organer og sprænge rygsøjlen.
Tåget og tung af medicin ser jeg dig.
Mørke og reptiløjne.
Kolde som sne. Kyniske.
Solsystemet danser over jorden af bregner.
Man er forpligtet til at tænke håbefuldt,
men jeg tænker ikke håbefuldt.
- men famler i blinde med kolde hænder.
Isblå negle og blodmangel.
Lad os gå sammen, tænker jeg,
men tier.
Sætter mig i stedet sammen med de andre
og vi klipper huller i hinandens hud.
Septembers fjerne varme sætter lys i mine øjne og
drager mig ud i natten.
Lyset erstattes af kulørt neon og tager pusten fra mig.
Der er en indebrændt stemme i min hals
og for enden af halsen sidder munden.
Tungen slår knuder og jeg kan næsten ikke,
men med sammenbidte tænder, skriger jeg.
Efter hvad aner jeg ikke.
Inhalerer det sidste marv ud af dagen
og hoster den ud med bræk.
Samfundet er dødt,
og jeg vil ikke længere forestille mig livet
med lungerne fyldte af kviksølv.
Jovist har vi været i det grønne. Jovist.
Jeg kom til festen i den sorte nat. Natten af ramaskrig.
Jeg ligger søvnløs i mælkevejen
diffust omsværmet af natteravne og stjerneskud.
Stjernedød.
Jeg lytter til deres stemmer,
ser dem igennem øjnene
og på et tidspunkt går jeg hjem.
Sinai Mar 2013
Anything, to feel nothing.

I used to wake up, six in the morning. Just enough time to smoke one before class.
Made me feel nothing for about two years.
Till my chimeras found me, through my buzz.
Tried pills, didn't work the way I planned.
First time in my life I felt even more than I was used to.
Got scared.
Maybe there is no medicin.
So the shrink gave me some medicin.
Made me numb for about six months.
Untill I lost my believes in placebo.
Tried ******* my feelings out.
Dug up some more issues.

And now, I've been sitting here, for the last two hours.
Staring at my wall.
It tells me in a foreign language that I am strong.
I painted that ****. I believed in it.
I'm not a bit stronger than the substances inside me.
andenrangs poet Oct 2014
jeg vågner her
på mit yndlings sted
badet i morgensol
og kan dufte resterne
af chanel og rødvinen
fra i går og
hjemmebagte boller
og nymalet kaffe
til at starte dagen på
jeg kan høre dig grine i
køkkenet og den ring
af ætsende syre der havde dannet
sig om mit hjerte forsvinder
som var du helende medicin
følelsesløs
havde jeg været så længe
at jeg helt havde glemt
hvordan det var at
føle
og hvorfor det jeg føler
lige er for dig ved jeg ikke
men lige nu er det okay
ikke at vide og bare nyde
for det er
så ubegribeligt
men det er okay
så jeg lukker øjnene
og sover ubesværet
videre mens lyden
og følelsen af dig
og dit dyrebare nærvær
svæver hen over mig
som en beskyttende skygge
og snart vil vi
drikke dagens første kop
kaffe på terrassen og
det hele vil stadig
forekomme mig
så ubegribeligt
...
men det er okay
så længe du er her
jeg ved ikke hvorfor og hvordan men jeg føler noget siden 87 dage
Joel Lindskog Oct 2014
I joke around all day, all happy and glad
And it seems like nothing could ever make me sad
Cause I'm crazy, hyper and I drive everyone mad

But when I'm home im my room, by myself, all alone
Listening to music, on my computer or my phone
The truth about myself, I can feel in my bone

The doubts comes over me, with surprising speed
The thought about myself, "Will I ever succeed"?
The thought that during the day, is impossible to read

Even though I know that all my friends are real
And I still cannot believe that I feel the way I feel
Reality comes over me, and I think "What's my deal?"

I would never think of doubting myself during the day
Cause when I'm with my friends, I never doubt my way
But at night, it comes, and it doesn't matter what you say

I know I'm not alone to think and feel like that
To feel the pain of thinking my life is just flat
If need to find way to color up under my hat

But laugther is the best medicin, as we've all been told
So when the happyness is gone and your smile has been sold
Read some jokes, watch a comedy, and your frown will simply fold
Just put on the coat of laughter, and you will not feel the cold
white coat Aug 2014
It's 3:04 am and oh my god the shakes won't stop
These tremors are so violent and my vision is blurred
I have everything
I have love
I have the fill of my sadness
I have the drug that's prescribed
"Stop when you get your medicin, because then you won't need it"
But even now as I'm sweating over the realization that I might have taken too much
I can't stop telling myself

I need it

Sometimes I get so afraid that I will die
That my heart will stop and my eyes will roll back into my head
Then I remember
That fear of death is fruitless
Because I am death
Death is all that I know

Maybe I'm afraid of myself
llcb Oct 2016
Jeg får ondt i hjertet af at se på dig for tiden.
Du er syg; og din feber kaldes depression og
din medicin er rødvin og hvid rom og den r.
øg du ruller og de ord du sluger og jeg elske.
r dig for højt til at se det foran mig, fordi jeg
kan se dig græde og jeg kan se det gøre ondt.
Feberen strækker sig i din mave og klemmer
hårdt om dit hjerte. Og det værste er; at lige.
gyldigt antallet af panodiler og cigaretter jeg
propper dig med, så er dine øjne stadig klare
og du er stadig defekt. Så jeg leder stadig eft.
er medicinen til at kurere din feber.
Mona Apr 2013
Love is pain,
Has no medicin.
Love is illness
Has no recovery.
Love is thron
Hurts a lot.
Sunday morning silence
Like the eye inside a storm
The street was empty, vacant
This would be the brand new norm

The windows all were shuttered
The doors were closed up tight
No one in Cy's doorway
To recover from the night

The church doors were both open
A note pinned to the door
The back, open to the alley
The note, "pray" and nothing more

Giannis, door was locked up
Joe was sleeping in the back
A note said "order through the window"
The window, open just a crack

The bar was also locked tight
A note said "coffee, but no beer"
"yell through the broken window"
"Don't worry we will hear"

Broken Spines had in the window
A large note for all to see
The note said "Cooking up some chili"
"Come back here around three"

Cy came in the back way
Taped his note up on the door
"Don't worry about paying"
"Call if you need more"

The street was still in motion
It had life, but none to see
Today, and for a while
The street folk lived for free

The city closed the main roads
The street, forgotten to most folk
The old man, sat on the curbside
Looking up, he lit a smoke

People ordered up their coffee
Got themselves a bite to eat
Stood in line outside, all waiting
Social distance...now six feet

Most folks on the street now
Lived above their stores or near
The street was still in action
Strong and silent, cloaked in fear

While life was now adapting
A sound, blew by upon the air
The Bluesman, oh so gentle
Was singing, but, from where?

The alley by Gianni's
Was empty, not a sound
But, still there heard the music
With the singer not around

The music, it got louder
The wind brought it to the street
The stores opened windows,
To hear the Bluesman's vocal treat

It took some time to figure
Where the music was relayed
He was on Gianni's rooftop
He just sat up there and played

A special Sunday concert
With stops for "medicin" now and then
Brought the street folks altogether
They were one now, once again

The Bluesman sang The Beatles
He sang U2, he sang the Band
He sang all the Guthries
He sang about the land

He sang of inspiration
Of not being all alone
How we were in this together
His message simple, inspired tone

He sang songs that got you dancing
In the stores, that's what they did
All alone, but, with the Bluesman
Dancing like a little kid

Some sang, but no one heard them
They sang loud and didn't care
They were exactly like the Bluesman
Singing proudly to the air

He sang for near an hour
Folks below yelled up their praise
The Bluesman brought The street together
In the most beautiful of ways

He finished up by singing
Two songs that made this right
He sang "Imagine" by John Lennon
Then he gave them "Silent Night"

He made his way down slowly
He was older than he was
He did this for his people
He did this just because

People started singing
You could hear it all around
But, the Bluesman grabbed some chili
Found his tent, and hunkered down

Inspired, I would say so
That is just life on the street
A group of flawed, broke people
You'd be lucky should you meet

A family, but not really
They were one, but, many too
No one here is really special
They are all like me....and you.
nana nilsson Jul 2017
Alt du giver mig er på udlån
og du tager grådigt det hele tilbage når jeg går igen
med renter
Jeg er dit vinglas du fylder op for at tømme;
jeg tror også jeg får dig til at have det bedre med dig selv
Så nådesløs i din udførelse
og pludselig i sofaen til en flad fest
væk på medicin for en sygdom du ikke har
Patetisk og pinlig, sårbar
Afventer din næste symfoni af tør hosten så vi kan holde i hånden,
en undskyldning for at hvile min hånd på dit ben
Jeg ruller ofte øjne af dig og sukker dybt når du snakker men jeg skal nok passe på dig
Kysser dine øjenlåg så du drømmer om mig
overvejede den alternative titel "Svend-Eric (med c, ligesom poeten Caspar Eric)"
nana nilsson Dec 2018
Alt du giver mig er på udlån
og du tager grådigt det hele tilbage når jeg går igen
med renter
Jeg er dit vinglas du fylder op for at tømme;
jeg tror også jeg får dig til at have det bedre med dig selv
Så nådesløs i din udførelse
og pludselig i sofaen til en flad fest
væk på medicin for en sygdom du ikke har
Patetisk og pinlig, sårbar
Afventer din næste symfoni af tør hosten så vi kan holde i hånden,
en undskyldning for at hvile min hånd på dit ben
Jeg ruller ofte øjne af dig og sukker dybt når du snakker men jeg skal nok passe på dig
Kysser dine øjenlåg så du drømmer om mig

— The End —