Du krydser mine grænser
fremprovokerer tanker
Tanker slår ihjel
Kvæler min usle sjæl
Jeg ved jeg aldrig krydser
Den grænse man kalder Line
Jeg kan ikke gå på tværs
Ej heller rappe som Per vers
Jeg sygner hen i stoffer
Sniffer til jeg bliver offer
For samfundets usle hænder
Jeg taber mine tænder
For kvaler har jeg nok af
Kampe skal jeg nok ta'
Indtil jeg sir nok
Går ud og tager det aller sidste
Hop
Ned fra bygninger jeg falder
Til sidst er det mig de knalder
En lille samfundsnasser
Som nægter at bære kasser

En skrøbelig skabning som dig
Lider ingen kvaler
Når det gælder
En uforpligtet tilværelse

Som et lam blandt løver
Udviser jeg en ny passion
For det excentriske univers
Som du skaber

Balancen mellem
Hårrejsende affektion
Og tidløst begær
Udstråles på tværs af
Kundskaber og relationer

På grænsen til galskab
Fordybes jeg i dine
Knivskarpe bevægelser
Og dine himmelske markeringer
I min hjerterytme

Min essentielle og uhåndgribelige
Kærlighed til dig
Muliggør kun en fremtidig relation
Til uskyldsren lykke