Submit your work, meet writers and drop the ads. Become a member
Frederik B Jun 2014
Jeg har altid hadet hospitaler.
Hospitaler med deres hvide vægge.
Lægerne med deres hvide kitler.
Glassene med de hvide piller.
Sengene med det hvide betræk.
Og for engangskyld hadede jeg månen. Så klam og hvid. Så pisse irriterende hvid og rund.
-*** var ret hvid.
Ikke på den klamme og irriterende måde, men på en måde, der lyste i mørke. Som en gadelygte midt i nattens ingenting. En gadelygte, der lyste både dag og nat.
Pludselig slukkede den.
*** fortalte mig, at tidlige aftener bliver til morgener sent.
Mine hvide fingre strøg gennem hendes bølgede hår.
*** kiggede på mig med hendes lysende øjne. Jeg kiggede tilbage.
*** smilede.
Jeg tog fat i elefanten og gav den til hende. *** klemte den helt ind til sig, og en grå tåre faldt fra hendes hvide kind.

*f.b
llcb Jun 2016
4
Jeg drømte jo at jeg lå på din kiste og lugtede egetræet og din opslidte parfume sammensmeltet med mit saltvand. Jeg ville for alt i verden se dig i min verden igen og gøre dig glad, for vi skulle have skrællet appelsiner på strande og kørt i ødelagte biler i bjerge og rullet øjne af forstadsfruer sammen. Smagt kaffe, lugtet efterår, hadet vinter, fornemmet mavepine af nostalgi sammen. Men der lå du. På den anden side af egetræet. Og kunne fornemme mig selv blive bitter og så så ulykkelig
Hvis ikke lykken var med dig
så var den ikke for mig

Nu holder jeg dig hårdere indtil mig end nogensinde før
Anna Aug 2016
du hadet røg
så jeg begyndte at ryge

— The End —