Submit your work, meet writers and drop the ads. Become a member
Det var et paradigmeskift dengang,
den tirsdag
for så længe siden, at kun jeg selv husker det alt for godt.
Jeg ved nu, at livet ville have været rosenlet uden dig - uden mig.
Det ville være lettere, hvis ikke mine øjne var så blå og mine følelser så punkterede af verdens forventninger.
Jeg ville dog stadig ønske, at jeg ikke kunne finde min krop
forvildet i et virvar af liv, jeg ikke er en del af.
Ville ønske at kunne skære stykke for stykke af min krop
sammen med byrde for byrde, til der ikke var mere tilbage end
ben, lukkede døre og sterile lejer, hvor biedermeier kulturen ville herske uden at ærgre mig,
at du ikke ville stå ved siden af og flå mig indefra, presse mig:
For jeg kan jo ikke - vi kan jo ikke, du og jeg.
Der blev stille, for du sagde ikke noget.
Alligevel er fristelsen for stor, og du trykkede ekstra hårdt på venerne, der svulmede op og lyste, som var der netop gennemskuet inkurabel cancer.
Hvis bare jeg kunne pakkes ind i velour
og glemme dagene
og græde lidt mere
og binde sløjfer langs min rygsøjle med mine blå vinternegle i maj.
vinylsind
Frederik B May 2014
Tristhedens falske dråber brager mod glaspartiet. Han bliver i tvivl om det er hans sind eller ruden, der holder ham fra fristelsen. Han står ude midt i natten. Hans ånde bliver til en tåge, der bliver til et minde, der dækker den fraværende himmel.
De ikke eksisterende stjerner, får ham til at bemærke, at intet er som før. Intet er som den aften, hvor stjernerne lå på jorden og vandet oppe i himlen.
Tristhedens falske dråber brager mod glaspartiet. Ruden splintrer og han er ikke bange.
Han bliver omringet af vand, der bliver til hænder, der presser alt liv ud af ham. Han kærtegner hænderne, for de får ham til at indse, at alt er som før. Alt er som den aften, hvor stjernerne lå på jorden og vandet oppe i himlen.

*f.b
nana nilsson Oct 2017
Hvis jeg blev skænket en chance til, ville jeg holde dig som et våben
med skælvende hænder og forbehold
Undskylde, min skat, i dirrende stemme og så fingeren for aftrækkeren
Kærligheden ville rive os fra hinanden, igen
Min mor må have født mig med magiske hænder, for alt jeg rører ved bliver til støv på hylden i nogens dagligstue
Jeg er ked af at min kontakt gjorde dig til noget ordinært
at mine nysgerrige og grådige små hænder ikke kunne modstå fristelsen og rakte ud for at kærtegne din kind
Alting har en ende, det var vores
Der er så meget vold i kærlighed
man slipper ikke fra det uden blå mærker
Man må vælge sine kampe her i livet, vores var dødelig
nana nilsson Dec 2018
Hvis jeg blev skænket en chance til, ville jeg holde dig som et våben
med skælvende hænder og forbehold
Undskylde, min skat, i dirrende stemme og så fingeren for aftrækkeren
Kærligheden ville rive os fra hinanden, igen
Min mor må have født mig med magiske hænder, for alt jeg rører ved bliver til støv på hylden i nogens dagligstue
Jeg er ked af at min kontakt gjorde dig til noget ordinært
at mine nysgerrige og grådige små hænder ikke kunne modstå fristelsen og rakte ud for at kærtegne din kind
Alting har en ende, det var vores
Der er så meget vold i kærlighed
man slipper ikke fra det uden blå mærker
Man må vælge sine kampe her i livet, vores var dødelig

— The End —