Submit your work, meet writers and drop the ads. Become a member
Hazel May 2017
Fjender over dem alle, har jeg kun én.
Jeg kender hende, det er der mange der gør.
*** smiler når *** vil, og snakker med dem der interessere hende.
Det er ikke arrogance der bærer hende, men hendes generte selv.
*** prøver ikke at være noget *** ikke er, *** er hvem *** er.
Tankeskaberen af tanker, *** danner tanker og tanker danner hende.
Svært ved relationer der kommer tæt på, svært ved relationer.
*** giver ikke kærlighed til alle, men når *** gør forstår folk først hvad kærlighed er.
Snyder *** dig gør *** det godt, så snyder *** dig betyder du ikke spor.
*** fortæller hvad *** mener, men det kan være en gåde at forstå.
Fjenden min er ***, men ikke andres fjende.
Ligsom djævlen selv, er *** ikke til at kende.
-Hazel
Laura Amstutz Jan 2019
Rummeligheden oser mellem væggene i dit hjem
Imens familiære søvnige melodier undslipper munde
Toner indpakket i bobler baner sig vej gennem brystets dyb, runger og spadserer ud gennem tungens fastlagte rute

I takt til morgenfriske Beethovenlyttende mænd kravler søvnrester på skift ud af vanddrænede kroge
Baner sig vej mod møre fingre
Og havner dernæst på foranliggende aviser
Endnu engang omhandlende jorden og dens utallige affærer med fjenden
Måske det havner på gulvet så det kan trædes på
Måske det havner på stolen så det kan siddes på
Uanede mængder søvnrester knuses under ballernes velvære og tyngde, som var det ulovligt at savne bløde sengelinneder

Kroppe kæmper sig standhaftigt op på ømme fødder
Størkner i lodret position
Vipper hovedets ydmyge vinkel ud af takt
Pudens smertetærskel har vokset sig større end nakkens
Mærker blæren presse på som var det en fødsel
Som ville kroppen tvinge al udmattelse ud af ren desperation om
At få tømt urinsække

Nyder undslippelsen kan nu
Sidde på stolen, knuse søvn, begynde opstandelsen på ny som en marionetdukke
Husker på ikke at være en glemsom sjæl
Glemmer trods alt ikke at hive i egne snore

— The End —