Små spidse og aflange rugkerner
Snorer sig ind i de små tandsprækker
Prøver at passe ind
Ikke for bred til at tilpasse sig det lille næsten usynlige mellemrum som alle kender
Dog heller ikke for spinkel til at smutte sin vej lige igennem og væk fra besværet
Udefra ses det som en normal og hverdagsnødvændig handling uden ord
Ingen ligger mærke til din inderste smerte af de små kerner som langsomt river dit dyrebare lyserøde tandkød op

jeg betragter dine lange, spinkle og skrøbelige fingre
som holder om den aflange smøg
røgen fylder hele køkkenet, og dine øjne søger mine
det er så patetisk, men jeg er endnu engang faldet for det
jeg troede virkelig det var helt ok
men når først du blidt har bidt mig
ikke kun på mine sarte læber
men også mine tanker
så slipper jeg ikke just af med dig