Submit your work, meet writers and drop the ads. Become a member
 
jeg så ham
han så mig
jeg bumpede rent faktisk ind i ham
ham den fremmede
den fremmede jeg for blot fire måneder siden lå ved siden af
blev holdt af, og holdte om
jeg så ham
men han så igennem mig
kiggede mig hurtigt i øjenene
ikke som dengang det virkede som hans eneste mål i livet, at se på mig
ikke som dengang han kaldte mig sin
jeg så ham jeg savner
ham der fik mig til at stå på altanen og overveje at tage springet fra femte
da det hele gik galt den gang
det aner han intet om, gudskelov, det fortjener han ikke
han kiggede på mig som om han aldrig havde gjort mig ondt
som om at jeg aldrig havde rørt ham
ikke engang en enkelt gang
prøvede at glemme det
drikke lidt for meget, som jeg næsten altid gør for at glemme ham
men det hjælper aldrig helt
for jeg ender altid med en anden
og så ligger jeg der med to drenge
den ene omkring mig
den anden i tankerne
jeg så ham
han så mig
jeg ville ønske han havde holdt mig, bare én gang til
det simpelthen for meget at vi ikke har udvekslet et ord i fire måneder
jeg siger det er okay at han glemmer mig
for jeg glemmer jo også at sende min far en indkøbsliste
men jeg ved jo godt jeg er mere værd end en besked hvori der står at jeg mangler couscous
 Jul 2016 nana nilsson
Anna
se på mig i mængden, se mig danse og skråle med.
læg mærke til hvor meget glæde jeg ynder at beherske.
bemærk hvor frembrusende min personlighed er,
når jeg har blot en smule alkohol i blodet.
se mig, se hvordan jeg griner og nyder opmærksomheden.
jeg hvirvler rundt om mig selv, lukker øjnene
jeg nyder musikken, og alkoholen der dunker i mine ører
jeg bilder mig selv ind at jeg er så glad, jeg er en lyslevende stjerne
men jeg spejder hastigt efter dit blik engang imellem,
håber du lægger mærke til mig
jeg håber så inderligt du ser hvor sjovt jeg har det uden dig
og trods jeg har bemærket at du ikke betragter mig mere
så bliver jeg endelig ved
selvom det stikker i maven, det prikker i min hud
ja, selvom du ikke bemærker mig den mindste smule
så kaster jeg hovedet tilbage og synger så højt jeg kan
se på mig.
se hvor glad jeg er uden dig
 Jul 2016 nana nilsson
JRF
Love is Blind- a Haiku

Love is blind, they say,
but I saw you so clearly
all those years ago.
A simple truth-and I still love him so dearly. It'll be 15 years of marriage soon:)
 May 2016 nana nilsson
llcb
Og det er jo ikke meningen at jeg skal græde på en tirsdag, fordi du siger højre og jeg siger venstre, men alligevel får du mig til at hade dig når jeg går under gadelamperne for at fylde min hals med røg fremfor råb, fordi jeg råber jo kun fordi jeg mener det og hader dig jo kun nu fordi jeg elsker dig om 5 minutter, men alligevel, hvorfor skal vi altid sætte ild til hinanden før vi ved hvor meget vi begge brænder for det her?
han prøvede at kysse mig og han sagde "sig noget frækt"
så jeg sagde "nej"
 Oct 2015 nana nilsson
Anna
kemiiiii
 Oct 2015 nana nilsson
Anna
Du var oxygen i mine lunger,
og det er egentlig forunderligt at jeg ved det
for jeg dumpede i kemi
men jeg vandt dit hjerte
 Oct 2015 nana nilsson
llcb
Vinduet står på klem, så jeg kan høre biler der kører på vejen et par etager nede. De larmer og er ligeglade, så de holder mig vågen. Med øjne som er åbne og pupiller der er udspilede, kigger jeg rundt og føler mig rastløs og som raster af hende der grinte på gaden tidligere. Jeg finder mig selv i vindueskammen et minut senere med bilerne som selskab. Byen griner af mig. Håner mig for at være træt, og dens larmende latter holder mig vågen, ligesom den hjemløse på hjørnet af Nordhavn st., der råber ad dem der venter på togene.

Byen gider ikke holde kæft, så jeg tager min frakke på og lister ned ad trapperne, så jeg ikke vækker mine underboer, som byen forhåbentlig ikke håner her i nat. På gaden smiler folk som om vi kender hinanden, og kigger på mig med bløde blikke. Blomster kysser bænke og kærestepar kysser hinanden. Byen er en god ven af mange og en dyb forelskelse af nogle. Her i nat, med latter og bløde blikke, så er byen og jeg de allerbedste venner, trods dens humørsvingninger og melankolske humor.

En time senere er byen tavs. Den hjemløse mand er fuld og sovende på en bænk, bilerne strækker sig nu på motorveje og folk ligger med bare tæer i deres senge. Jeg kaster frakken i sofaen og ligger mig med dynen over mine skuldrer.

Byen kysser mig stille godnat til stilheden fra de tomme gader,
og jeg sover indtil den kærligt kysser mig godmorgen til følelsen af sollys på mine øjenlåg og lyden af mennesker der taler på fortove.
Next page