Hvor er jeg alene med mine øjeblikke Som jeg sidder her fyldt op med dem Det kradser af dig i min hals Men jeg kan ikke hoste nu Hvor er jeg ene om at kende de ord Hoste dem op og gengive dem I mit øre er der stille som dødt vand Men halsen er forlængst stoppet til Jeg kan ikke tale, ikke fortælle Og til hvem skulle jeg det Som om øjeblikkene stoppede da du forsvandt Jeg smager på dine mørke øjne Og holder om dine ord til de sidder fast på min hånd Klistrer som din stemme på mine læber Min mund er tør For du har taget det hele