hendes øjenlåg var farvelagte hendes læber tøvede sjældent ordene var limet fast tæt til hendes månehvide hud, og *** smilte kun, når ingen andre så det for lykken var et sted, der gemte sig, og kun viste sig, når ingen andre så på hendes mor havde fortalt hende, at unge kvinder som hende ofte endte ud som sindssyge, men *** tog det let, og trak på skuldrene som man nu gør, når ens ord bliver intetsigende
*** fortalte mig en hverdagsaften foran københavns rådhus, at *** havde læst for meget Charles Bukowski til at forelske sig, og det var sådan en aften, jeg havde lyst til at kysse de altsigende læber det var sådan en aften, hvor københavn hang fast i baggrunden det var sådan en aften, hvor jeg opdagede, hvor meget jeg kunne holde af et andet menneske