måske ser vi ikke hvordan vi falder fra hinanden når vi ikke holder blikket længere end to sekunder selvom vi deler fortorvet med fremmede ansigter det er midt i det travle tog når drengen smiler med unge læber og ingen mundvige gengælder hans glædeblik det hele sker i et øjeblik når vi alle for længst er gået forbi ingen lukker dig ind i deres tankeunivers for "hvad nu hvis" ingen ved hvem de er for alt hvad vi ved er at vi er brikker i et spil, hvor tillid er et fremmedord og livstørstige sygdomme er mere almindelige end ordet undskyld