kaotiske køer på glat is i tågens slørende billede på landet ved siden af den røde traktor som han kørte i til den dag hvor motoren gik i stå ved de fældede træer som nu er en bænk til minde om den dag hans hjerte gav op og her vil mit hjerte opgive kærligheden til nykøbte navnløse køer på din jord som nu kun har syv røde roser og en gravsten med dit navn på