mit hjerte vil altid tilhøre dine ravne klør
du så igennem min skal og fandt perlen
under vandet hvor jeg gemmer mig forladt
i et hav af glemte sager og hav-gudinder
hørte du mine lydløse skrig efter hjælp

mit hjerte vil altid tilhøre et tomrum
ingen ser igennem min skal perlen
faldt til bunds og gemmer sig under
sandet omfavner de ubrugelige rester af
hvad der engang var dit er nu mit

*dine fjer ligger trygt i min skal