Det varme brød ånder på træbordet
Sukker, efterlader spor af tilværelsen i sveden
Smurt ind i olie
Som mine lunger nu er smurt ind i tjære
- så blev det hele værre
Mit sind er nok sort nu fordi jeg fodrer det
Med hvide vægge og blå kameler
Farver indersiden af mine øjenlåg med nøgne løgne
Fordi sandheden er som en knytnæve der tæver
Og blod
I skridtets indre maskineri
Der fungerer som en rulletrappe
Kører alle de ufødte børn ud
Kyler alle de ufødte børn ud
Skuffer moder jord igen
Er ******* og abortion nu egentlig ikke det samme?
Jeg drømmer så der står blomster ud af begge ører
Danner min egen rosenhave
Venter på en gartner graver sig gennem torne og forestillinger til han når
De indre vægge i mit rytmisk, blodige hjertekammer

min mor sagde engang
noget der lød som et digt

din rose er død, ædt op af utøj, smidt ud

vær stille pas
på du ikke vækker dine minder
bliver så forvirret
når virkeligheden ikke lever
op til mine forventninger
i lag som
agurk i skiver / agurkeskiver
tag spørgsmål med på mandag
dit ego
- ikke længere delikat
hvad er enheden af
tid / spænding / undertryk(+t)
af omgivelserne de afspejler fataliteten
patetisk fejlslutning
kortslutning?
(salt)vand(s)kredsløb
fugtigt øje - kind - mund           mund
for meget salt pas på hjertet
det fungerer ikke halvt

forvent tristhed som
du forventer regn

begge tillagt samme effekt

udrensende

I dag beskytter min dyne mig for omverdenen
og dens katastrofer og overdrivelser og
misforståelser og knivstik og trafikuheld og
hjertesmerter og kold kaffe og og regn og torden
og ild og
dig

mine favoritpersoner har altid været dem
med sand mellem tæerne
og bølger i tankerne
(for ikke at glemme salten på deres læber)
jeg synker al skylden for disse ting
- bliver kvalt
ligesom vandmelonfrøene
man ikke måtte sluge
som mor altid sagde
disse frø voksede til planter
der aldrig visnede
jeg har gemt kys som valuta
og skyld er bare frø
og kys er bare læber
men hvad er valutakursen på hukommelsen

nogle gange ser det ud som om regnen kun falder under gadelygterne, men den falder alle vegne

på samme måde som man kan fange folk midt i en stråle af glæde og have svært ved at forestille sig at der kunne være nogle mørke sider af deres liv overhovedet