Det er ****...

det tog også "kun" 8 måneder, hold da op

i am slowly learning
that some people are
not good for me,
no matter how much
I love them.

Walking hand in hand along the beach
Waves crashing down on sand covered shore

Foam forming on wave top peaks
As the sun gleams on swelling waves

But the beauty I see as I stroll along
Is the wisp of hair blown about

Around the face of my true love
As we play and stroll

Along the beach hand in hand

Tænk at det
at være
tom
kan føles
så tungt

og det var sådan en morgen
hvor solen strakte sig i hver en
strengformet sene
jeg kunne mærke sygdommen
havde forladt min krop
jeg lod aldrig tanker omkring
dit spindelvævssind gro fast
i længere tid, vidste det ville
sætte sig som ar på sjælen
den slags man påstår ikke kan
smitte ved berøring
den slags påstande jeg påstår
de forkerte mennesker har påstået
du gjorde mig mere syg end rask
rev celler i stykker og efterlod
bidemærker langs min rygsøjle
jeg græd oftere end jeg grinte
sommetider med tårer i øjnene
andre gange med metalsakse
i håret og øjne af granit
jeg glemte helt hvordan det var
at være alene
da du havde forladt min krop
jeg glemte helt jeg var sindssyg

hendes øjenlåg var farvelagte
hendes læber tøvede sjældent
ordene var limet fast tæt til hendes
månehvide hud, og *** smilte kun,
når ingen andre så det
for lykken var et sted, der gemte sig,
og kun viste sig, når ingen andre så på
hendes mor havde fortalt hende, at unge
kvinder som hende ofte endte ud som
sindssyge,  men *** tog det let, og trak
på skuldrene som man nu gør, når
ens ord bliver intetsigende

*** fortalte mig en hverdagsaften foran
københavns rådhus, at *** havde læst
for meget Charles Bukowski til at forelske
sig, og det var sådan en aften, jeg havde
lyst til at kysse de altsigende læber
det var sådan en aften, hvor københavn
hang fast i baggrunden
det var sådan en aften, hvor jeg opdagede,
hvor meget jeg kunne holde af et andet
menneske

blev formet og mast og presset ind
i en cirkel forklædt som en ramme,
der gjorde det vanedannende at være
en udgave af mig selv, jeg ikke kunne
genkende
så jeg kendte ikke nogen, og følte
mig hjemløs i min egen entré
gik ture ved din opgang, og læste
dit navn op indtil mine læber blødte
af savnet fra dine nøgne fingerspidser
og blå øjne, der kunne få mig til at
smile med tårer i øjnene
jeg var altid elleve år gammel
i undertøj på din højre side med dine
ribben op ad mine egne
lænede mig så meget op ad dig, at jeg
glemte at trække vejret selv
om det så var på marmorgulvet i dit
køkken med ømme ankler af berøringer
havde kun klaustrofobi, da du ikke
var her
jeg var kun et menneske, da jeg
elskede dig
havde kun hjemve
da jeg holdte
op igen

spiser min tunge for at være
sikker på, jeg ikke siger noget,
jeg fortryder om lidt
du sidder på sengekanten med
dit højre ben under venstre lår,
ruller endnu en cigaret
siger du ikke er afhængig af
andet end blå mandage, og
jeg ved ikke hvilken dag det er
i nat
hvis champagne havde været
tøj, ville du være nøgen
hvis cigaretskodder havde været
mad, ville vi begge to være mætte
mine ankler er ømme af
kærlighed
mine fingre svider af frygt for,
de ikke kan gøre op for alt det,
jeg sjældent lader dig høre
jeg var kun et barn, da jeg
elskede dig
havde svært ved at
holde op
igen

jeg købte gule tulipaner, der stod og åndede
frost, og lagde sig som  et tykt lag af dug mod
beskidte ruder
de var på tilbud i det lokale supermarked
vidste ikke længere, hvem jeg skulle forære
dem til, men det var rart at være i besiddelse
af noget, der var mere håbløst
end jeg selv
noget, der var skrøbeligere
end mit sind
så jeg satte dem ikke i vand, da jeg formede dem
ned i en transparent vase i køkkenruden
ventede på, de ville visne
dø af sult
ventede på de ville skille sig ad
dø af ensomhed
lovede mig selv at holde lige så længe
som dem
stoppede et par dage senere med at drømme,
og begyndte at lukke øjnene i,
når jeg krydsede veje

jeg har ikke brug for nogle andre
spiser ikke morgenmad eller nogle
andre måltider, har nok i dig og
du sætter dig som lim lige på
min tungespids, du siger ikke så
meget mere
jeg lyver, når jeg hvisker, du skal
lade mig være, jeg taler sandt, når
jeg siger, jeg stadig hader dig for det,
du lod dig selv gøre
med maling under negle lader du
mig ridse overfladen af, du siger
jeg er smuk, fordi jeg ikke ligner dig,
jeg siger, du har øjne lavet af marmor
og du ser oftere bare på
spørger sjældent
for du kender godt svaret, hvis du
tænker dig om en ekstra gang, vil
du vide
at jeg ikke har brug for nogle andre
end dig og dine døsige ord

det kræver styrke at kunne sige undskyld
det kræver styrke at sige sandheden
det kræver styrke at vise sine ægte følelser

løgn, bedrag og falskhed er de svageste skjold

he had that smile
on those lips
i just really
couldn't resist
look at me, look at me
i'm dancing for you
i'm in love with you
oh he was magical
magnetic, delightful
blood dripping
from our wrists
all that
i just really
couldn't resist

with every drink I feel more alone
and the more the cigarette burns on my arm
look like kisses
cigarette kisses

hating everyone, hating myself
with a heart as black as my lungs
with only my drink and
my cigarette kisses for company

these burns on my arm
that I call sweet kisses
feel like love
so bittersweet and so painful

før skrev vi sammen hele natten,
nu er jeg glad hvis jeg får et hej

jeg vil ikke sove
og jeg ved ikke rigtigt hvorfor
måske er det fordi
at når jeg vågner igen
er der en helt ny dag
en hel dag til uden dig
dagen forinden var svær nok
jeg er ikke sikker på
at mit hjerte kan holde sig kørende
på sin reservegenerator så lang tid
endnu
en hel ny dag
helt uden dig
morgensolen ginder salt i mine åbne sår

Pas på ikke at kaste sorgen væk, når den melder sig, er det okay at se den i øjnene.

For hvis du forviser sorgen med det samme, så rammer den hårdere end nogensiden, den dag, du mindst venter den.

Den kan prøve at tage livet af dig, men kun hvis du er svag nok.

Du er mit nye kød,
fanget på min krog,
i mine tanker,
man siger at forskellighed
er en fordel for
realationen,
det må tiden vise,
men jeg er optimistisk

immun overfor
smertestillende i
en alder af 18 år

i want to tell you the truth  
everything hurts, my organs
are  filled with black rocks and
i can't write poetry without gaining
weight, sometimes i wake up
in the middle of the night trying
to convince myself that i'm still alive
i’ve stopped eating anything but
apples and your pastel pink tongue
i want to tell you the truth
that my heart is a collection of
boys who  didn’t ask for my name
only whispered words like beautiful
into my neck, only painted words
like obsession  on my spine
i want to tell you the truth
when i cross the streets i close my
eyes and the thought of dying
doesn't make me cry anymore
i want to tell you the truth
last friday i got so angry at you
that i nearly burned all of my
poems, i threw a plate at my door
and cleaned up the blood saturday
i want to tell you the truth
that i am made of stone, my hands
are never warm, my skin will be grey
my soul is aching because you’ve
made it empty
i want to tell you the truth
i still love you, i still care about you
but when you ask how i'm doing
i'll say that i don't know you anymore

but all you will hear is "i'm fine"

"det bliver en facade, som fjerner dig fra samværet og nærheden."

du havde alt du behøvede, for at kunne leve med de sår og ar som måtte være på den stolte sjæl.


alligevel, formår du at smide det hele på jorden og skodde på det, som om det aldrig havde betydet noget.

men er det ikke løgn?

det, at et synsindtryk,
en forestilling,
en fornemmelse
eller ligende
fremkalder en forestilling om noget
andet ved (uvilkårlig)
tankeforbindelse

Du er et endeløst remix i mit hoved

it gives me a natural high
being next to you
holding you tight
watching you cry
knowing I’m the reason why.

i can’t help but love you,
there’s something here that won’t let me leave you,
while we sit in silence my minds racing,
heart pounding.


but you never loved me,
it’s a game to you,
playing me like a doll.

i make excuses for you
hoping one day you’ll fall for me,
loving me as much as I love you.

skriv indtil du ikke kan lyve længere,
skriv derefter det sande.

Lige for tiden føles
mit liv som en dårlige
Burhan G sang

*** var
uopnåelig for
alle, undtagen
ham, som ikke
ville have hende

*** kiggede
rundt og
opdagede,
at *** faktisk ikke
kunne se

my life are perfekt, nothing else to say

you make my day and life perfekt, you are perfekt.

he was never mine,
but losing him,
broke my heart

i'm sad, hurt,
angry, mad, and
disappointed. but
you know what? i'll
put on a smile and
move on. it will
hurt, but i will
survive.

You say you love me
but trust me, honey
one day you'll hate me
I know

when i miss you,
i read our old
conversations
smile like an idiot,
listen to songs
that reminds me
of you, then miss
you more.

sounds like an adventure

midnight whispers
in attempts to keep a secret
safe in a store

your voice
drowns out reality
with the words of
“I wish I met you before”

silence,
please pull me back to shore

nothing but the sound
of my heart beating down
down, to my core