jeg udsætter intet til på tirsdag, lige nu er
du smukkere end blot raffinerede ugedage
smuk som enfoldige begyndelser nu kan være
det er en raritet dét, der kun bliver i dine små
berøringer, der brænder i fingerspidserne og
den måde du siger mit navn på og
det jeg aldrig kommer til at have kontrol over

vi mistede noget på vejen hertil
noget, der blev væk imellem
hjertebanken og troskyldigheden
hvis de så os nu, ville de sige, vi var smukke
som et fotografi rammet op på hjertets væg

i want to be with you
but the sun isn't heart-sweet warm and
the way you say i'm sorry hurts even more
than why you are sorry
i want to be with you and draw with
blue chalk on the road
the people are already hating
us because we painted
"if this is our home, we're homeless" with
orange graffiti on a white wall
i want to be with you
looking at the houses that never changes
looking at the young kids acting like adults
you will laugh you will kiss my neck and tell
me that one day i will see myself just as
beautiful as you think i am, now i laugh
i threw away my heart last summer
but it was not until yesterday i cleaned up
the blood on my mother's doorstep
i want to be with you
but my body is a purple place and boys like
you belong to a beautiful refined world where
i wont be able to breathe without crying  
i want to be with you, but i can't lose myself
once again

it was 3 AM
you painted
"darling, you’re beautiful"
on my spine
we wanted to feel the ocean hugging
so we drove to the beach
i was almost drunk
you were almost pure,
but i couldn’t remember
what your name
tasted like
i almost forgot
i was
insane

mit hjerte er stadig skrøbeligt
plukker flere liljer end sidste år
men hvem skal det skrøbelige
hjerte, der er meget mindre end
normalt
forære blomster til
jeg ved det ikke længere, men
dengang var solen også varm og
dagene føltes blødere og duften
var som candyfloss og dine årer
var så tydelige og næsten smukke
mit hjerte var ikke skrøbeligt dengang
der kunne du sige alt til mig
der kunne mit hjerte bære alt fra dig
nu er mit hjerte lille og skrøbeligt
og gemmer sig bag liljer jeg vander
med rød saftevand
mit hjerte er stadig skrøbeligt
det har det været lige siden den dag
hvor du sagde, du elskede mig lidt
højere, end det var passende

at first it was a fire, eclipses, short circuits,
lightning and fireworks
the incense,  honey adventures, smokes, wines,
perfumes; then bruises and honey, fever,
fatigue, warmth, currents of liquid fire, feast
and plague then dreams, visions, candlelight,
flowers, pictures
then images out of the past, fairy tales, stories,
then pages out of a book, a poem, then laughter,
then chastity
at what moment does the knife wound sink so deep
that the flesh begins to weep with love
at first power, power, then the wound, and love,
and love and fears, and the loss of the self, and the gift,
and slavery. at first i ruled, loved less
then more, then slavery. slavery to his image,
his odor, the craving, the hunger, the thirst,
the obsession
i will wonder about this for the rest of my life
the adventures we are you and i
wonder if this is love i feel, wonder if perhaps,
it’s been lust all along

har tæt på lyst til at fortælle dig, at jeg har savnet dig,
så jeg lader min tunge glide op ad mine tænder,
så jeg ikke siger noget, jeg vil have tilbage igen om lidt
du tværer din pegefinger langs skjortens  ensomme
luftrum, her er vi næsten alene, når grådige øjne spiser
sig mætte i urørte læber med en mild duft af klementiner
vi var bare blomster i en generation, der holdte
op med at læse bøger og samle på kastanjer i efteråret
kan  mærke, hvordan min rygsøjle giver lyde fra sig,
når du siger mit navn
kan mærke, hvordan mit hjerte reagerer, når andre
siger dit navn højt
jeg kan ikke være den person, du ønsker, og jeg
ønskede alt for meget dengang, da jeg blot var et barn
at jeg glemte den virkelige verden og mig selv et
sted i din håndflade, hvor jeg kun føler mig hjemme

enkelte, ubetydelige blomster og
en transparente vase, der viser de
nøgne stilke stikke frem og stå
og det er kun tankens sidste grænse,
der stadig holder ved,
fast, stramt, næsten trygt
men selv her langer den ud efter mig
når jeg går på gaden med en liter
mælk, ryger cigaretter og så
låser mig ind i min opgang
smækker døren, og trækker vejret
for at holde mit galoperende hjerte igen
men selv her langer den ud efter mig
til min mosters fødselsdag i solen med
latter, fornøjelig nysgerrighed og øjne, der
kigger over bordet med bløde blikke og
varme nik
løber ud på badeværelset, og mister
grebet, så griber fast i et håndklæde,
men begriber ikke situationen, så jeg falder
det er først hér; rystende, alene og kold
mod marmor og duften af nymalede vægge
jeg ved, at jeg ikke kan flygte fra dele af
mig selv