hvordan kan man seriøst ikke kende mennesker man bor sammen med i 3 måneder hvordan kan man ligge 1,5 meter fra hinanden og græde uden at komme hinanden ved det sætter tingene i perspektiv når man klarer sig uden nogen i 3 måneder
er du også en af dem? der lytter til simpelt fingerspil midt i natten der får livet til at føles så ukompliceret blot for en kort stund med gulligt lys i vintermørket pludselig værdsætter fantastiske fragmenter småsager
du fik mig til at føle på baggrund af et par øl og et par (eller tredive) lamme jokes hvor du sammenlignede mig med skilte, stjerner, veje du fik mig til at grine og synes at du var sær på den helt rigtige måde ****
hvorfor kan jeg ikke få dig ud af hovedet du ramte de rigtige tangenter eller nærmere strenge med de fingre du sagde du ikke kunne mærke men jeg kan ikke helt læse noder endnu "hvad er rusmidler" "hvad er kærlighed" jeg tror jeg kender dig og gennemskuer din halvarrogante side som jeg slet ikke finder arrogant men blot kær som dit smil dit forbandede smil og dine øjne der i går var lidt røde nu husker jeg blot en nirvanasang og da du spurgte om du måtte få et kram
du var på så mange måder helt udsædvanlig uopdragen, egoistisk, at du ikke længere gavnede mig, men nærmere blev et pragteksemplar på, hvordan jeg ikke skulle være så tak, tak fordi du gjorde mig til et bedre menneske
lørdag aften, hvor mine jævnaldrende drak sig fulde i diverse alkoholiske væsker forvekslede ord og kys sad jeg på mit værelse mit forbandede værelse og så rørende kortfilm med dramatiske tematikker og mens jeg sad der, tænkte jeg på hvordan mit liv ville se ud i en kortfilm jeg tænkte på mine løbeture fulde af længsel og mine lørdag aftener fulde af ensomhed