frostgrader
ensomheden og kulden
januar måned
selvom man pakker sig ind i flere lag trænger kulden sig ind
ved enhver mulighed arbejder frosten sig ind til knoglerne, til
selveste væsenets væv, kerne, oprindelse

minusgrader

jeg skriver for at huske

jeg er ikke sikker på, hvordan jeg har det (hvordan det hele går)
  jeg håber på at læse det hele senere,
og forstå

jeg skriver for at udrede og for at
     specificere og for at gemme - hernæst glemme

kigger på satellitbilleder af verden, af havene, af ørkener og bjerge og finder
guldklumperne,
jordens palletter
private relationer smidt ud i offentligheden uden kontekst
skaber en glødende følelse inden i mig, som flakkende lyserødt neonlys
atmosfæren, der skabes af brudstykket
som 3 sekunder af den smukkeste scene i en film, jeg har hørt andre tale om

hvem definerer hvad?       sætter du dig over en anden person

                godt så siger vi det!!!        det er jo så ganske nemt for dig
    når det ikke er dig, det går ud over
hvad  er  hele  ideen  med  
                        idolisering, forhøjning af ganske
almene mennesker

    alle    er    egnede
barriererne er  dine

    hvordan gør man?    det ved jeg ikke - sådan her, vel

INGEN HAR STYR PÅ DET!! det er bare noget man bliver nødt til at lære (at leve med)

   ingen plads til at flyve, tænke, idealistisk

                  vi er på jorden:

   på     r e g n e a r k e t

en ud-af-kroppen oplevelse, ud-af-huset oplevelse
ind i hovedet, et kig på al mekanikken
   og den rene energi der strømmer til og får systemet til at dreje rundt
hvad er mennesker dannet af? trodsighed? idéer? viljestyrke?
     hvad holder folk oprejste
under stærk storm
  under højt pres
under belastning og bebrejdelse og kedsommelighed og stress og mistillid
        der er så meget menneskeskabt smerte
hvad driver folk til deres handlinger, til deres kogepunkter, bristepunkter

     at danne netværk, snørre folk ind i fælden; indflydelsesrige stemmer,    kernepersoner, målrettet samtale

EN FØLELSE AF TOMHED MIDT I MYLDERET
               hvor blev alt af?

nej

            neurologi? nedladende
  nihilisme, nar
  
                 nå nå
     nullermænd, navlestreng

ny, nul


       nogen / nogle - nu

                    nice, neanderthal

nymoderne, nekromantisk

nuvel

beskadige, bebrejde, bearbejde
kør væk, udkørt
udåndelig åndelighed
kontakt og udvikling
lejlighedskompleks og menneskelig kompleksitet
fanget i en gentagelse
at smelte sammen og at størkne i utilfredshed
hverdagsseance, hverdagsscenarie
pseudo-originalitet
overfladefølelse, bølgeeffekt
efterlignelsesspil, indskrænkende imitation
murstensmentalitet

læsser af på dig


                                   selvom du irriterer mig og kradser din vej ind i folks    
        liv med de bare næver

er bare sunket lavt i dag i guess?

              en dum vrede. det er ikke fremkaldt af dig
                     sorry

jeg stjal en villavejssukkulent
himmelen var violet
mit hoved var fyldt med ideer om idylliske villavejsliv med
grinende børn og lykkelige, rolige eksistenser
med forglem-mig-ej i forhaven og
en græsslåmaskine et sted langt væk
himmelen var violet
og et sted grillede en familie
idylliske villavejsliv med
solskinsritualer
og grinende børn
jeg stjal et stykke med hjem
jeg stjal en villavejssukkulent

tumlende tårer
levende iblandt fremmede
det fjerne 'nu'
venskab som en opgave
ærlighed / kærlighed

følelserne i farver
farverne i folderne
krummer i folderne
krummerne i sprækker
sprækker i gulvet
gulvet mod fødderne
fødderne inde i skoene
skoene i luften
ryggen på madrassen
madrassen inde i folderne
følelserne i luften

glemsom!!!!! alt er krævende
mat, drænet
øm

søvnig, varm
rødkindet og udmattet

ruineret rutine
at fortabe sig i en person, i en følelse
falmende fornæmmelse
flitrende flirten
tabt udgangspunkt
såret er der stadig selvom det ikke gør ondt
uheldet skete stadig selvom såret er blevet til et ar

verden smelter under solen
jeg smelter uden solen
ingen kan læse hinandens tanker men alle vil prøve
vi smiler men med aggression under huden
tyngdekraften har lagt sin tunge hånd på mit bryst, skubber mig mod jorden
jorden, som smelter

et behov for noget ukendt
          ukontrolleret,
ukontrollerende

   ønsket om ændring
om kontroltab
    om kaos

at gå rundt med et digt i hovedet, som så forsvinder når muligheden for at nedskrive den kommer
en tanke som et blåt mærke

oprindelsen skrider fra mig
ustabilt underlag, pladetektonik og hverdagsjordskælv
ord bærer præg af meningssøgen
urovækkende stilhed
kerneværdierne vedstår når alt andet skrælles af
den fysiske ramme afspejler underlaget for personen
indre handlinger, ydre refleksioner

sådan kan man komme skævt ind på hinanden
fordrejet komme til at smile til den andens tårer og kramme en, der helst vil være alene

en myntestjerne; hemmeligt indblik
   knasende

forbløffende foranstaltning
   knugende følelse
       'hvad nu hvis?'
nyt men som alt andet
    mulighed og umulighed
forbarmende; forpustet
         at passe på sig selv er ikke altid let

månepassage

et sind som et støvet butiksvindue; en mudret vandpyt; en stormvejrshimmel
klarhed! manglende

tilskyndelse
et tomrum
et spektakel
okkultationen

et helet sår, lappet hud, lyserød
eksistensens vidunder
vindue til tilstedeværelsen

jeg har et problem med luksus: klassificeres et luksusproblem

.