jeg behersker ikke kunsten at læse noder.
min stemme når heller ikke ligefrem 4 oktaver.
mine fingre er ej heller velegnet til andet end tasterne på min iphone,
men de længes stadig efter at flette sig ind i dine, mens mine ører søger lyden af din stemme som der nærmest syngende taler til mig, og får mit hjerte til at banke en smule hurtigere.
men kun en smule.
og dine læber,
åh dine læber
de læber der planter små, lystne kys mod mine
ja, dem ville jeg ikke have noget imod at få selskab af
jeg påstår ikke at kunne forstå din snak om a-mol
og hvis du snakker om en g-nøgle
ser jeg måske forundret på dig og spørger, hvilken nøgle
jeg har aldrig været særlig god til musikalske ord og begreber
men jeg lover dig, jeg vil lytte til dig og din syngende stemme hele natten
hvis du lover mig, jeg får lov

Hvordan kan du stadig kigge på mig med dét der blik, og få mig til at føle at mit hjerte vender på vrangen, men stadig bilde mig ind at der aldrig har været mere i mellem os?

der er violer der gror i min hals.
de bliver vandet af røgen fra mine gule camel, men de vokser også af tårerne fra mine blå øjne.
jeg skænker ikke rigtig blomsterne en tanke, nej jeg ænser dem ikke.
jeg ved de altid vil gro sig større, selv når jeg ikke bemærker det.
jeg kan efterhånden genkende den kvælende fornemmelse. der er intet nyt i denne kvalme der breder sig.
trods jeg kender følelsen alt for godt
så rammer det mig stadig hårdere hver gang.
violerne i min hals har vokset sig absurd højt
og de smukke blomster kvæler mig
men hvad gør man
når man overvander blomster med sine tårer
og man græder for ofte?

kombinationen af smuk solnedgang i maj og vind i håret, mens jeg cykler. vågne op til solskin og kaffe, morgensmøg på bådsmandsstræde. tilfredsstillende tanker om ros og sommerferie. rene sko, at have lejligheden for mig selv hele ugen. apple høretelefoner der runger så højt med god musik, så højt at jeg ik ænser trafikken. blå camel, men også gule. iste. lange negle og gigantiske øreringe. følelsen af barberet ben, følelsen af rene lagner. venner der griner så meget de ikke kan trække vejret. at vende hjem kl 04.33 med kebab i hånden.
og at vågne op rigtig glad efter en god aften.

jeg betragter dine lange, spinkle og skrøbelige fingre
som holder om den aflange smøg
røgen fylder hele køkkenet, og dine øjne søger mine
det er så patetisk, men jeg er endnu engang faldet for det
jeg troede virkelig det var helt ok
men når først du blidt har bidt mig
ikke kun på mine sarte læber
men også mine tanker
så slipper jeg ikke just af med dig

jeg tror faktisk aldrig jeg stopper
med at blive betaget af dine blå øjne

Nostalgi er erindringen om en lykkelig fortid, et savn efter gamle minder. Nostalgi er duften af hans parfume, det er bænken ved havnen hvor vi alle sad en kold dag i marts og det er sangen der blev spillet på repeat i de første forårsmåneder.
Men nostalgi er i sandhed også et væld af ødelagte brudstykker. Et skærpet syn på dengang, kun fremtvunget af dufte, lyde eller steder. Nostalgi er idéen om at alting var perfekt, og at alt nu er forkert. Det er sløret og utydeligt, en rude der er dugget til, rent synsbedrag. Bare fordi vi husker det som noget godt, er det ikke nødvendigvis rigtigt.