Submit your work, meet writers and drop the ads. Become a member
 
Frederik B Jun 2014
.I mørket hvor hundene miaver og kattene gør

der vandrer en mand, og en kvinde i slør

siger intet, som kun generte tør

alting har ændret ingenting, så alt er som før

nattens gule øjne og dødbringende klør

de/den kradser sig gennem realiteten på en søvnig chauffør

Den nat beviser, at det kun er de hellige der dør.

*f.b
Dette kan læses forfra og bagfra. Gør det, der giver mest mening for dig.
Frederik B May 2014
Jeg sad på broen, med fødderne svævende over himlen. Jeg så mit spejlbillede, men jeg kunne ikke genkende det. Det kunne ingen. Så jeg lod mig falde. Omringet af kulde og farven blå. Alene i rummet. Tættere på intet. Længere væk fra alting. Det eneste jeg havde tilbage var mig selv, men ham kendte jeg desværre ikke.

*f.b
Frederik B May 2014
Hvis man som jeg, voksede op i det tyvendeårhundredes spæde år, så er man en del af generation Overspringshandling. Hvis du som jeg, husker Alfons Åbergs udtryk ,,Jeg skal bare liiige," så er du en del af denne generation. Hvis du som jeg, har talt uden at gøre, så er du en del af denne generation.

Så lad os gøre noget. Lad os vise hvad vi kan. For vi kan/er mere end vi tror; mere end de tror. Jeg vil starte med det samme, så jeg håber du er med mig - jeg skal bare liiige
. . .

*f.b
Jeg tænkte på dig da jeg skrev det.
Frederik B May 2014
Farver af liv har ødelagt mig
Jeg sidder midt i natten
Søger kærlighed,
og betaler i naivitet
Intet er som før
Det eneste tilbage er evigheden
Den evige længsel
Cigaretterne,
syntetiske
Som din kærlighed,
uægte
Men du elsker mig og jeg elsker dig,

syntetisk

*f.b
Fuldmandspoesi
Frederik B May 2014
Tristhedens falske dråber brager mod glaspartiet. Han bliver i tvivl om det er hans sind eller ruden, der holder ham fra fristelsen. Han står ude midt i natten. Hans ånde bliver til en tåge, der bliver til et minde, der dækker den fraværende himmel.
De ikke eksisterende stjerner, får ham til at bemærke, at intet er som før. Intet er som den aften, hvor stjernerne lå på jorden og vandet oppe i himlen.
Tristhedens falske dråber brager mod glaspartiet. Ruden splintrer og han er ikke bange.
Han bliver omringet af vand, der bliver til hænder, der presser alt liv ud af ham. Han kærtegner hænderne, for de får ham til at indse, at alt er som før. Alt er som den aften, hvor stjernerne lå på jorden og vandet oppe i himlen.

*f.b
Frederik B May 2014
mørket trænger sig på. månen spejler sig i ulveflokkens nådeløse øjne. ulvene kigger mod himlen og hyler deres hjerter ud. månen er omringet af stjerner, men rovdyrenes kalden blokerer alt kommunikation. nuancer af liv toner ud. natten ligger skindød, men søvnløshed betyder sult, så den ensomme ulv søger blod. månen rækker ud til den. den føler sig heldig. men den lytter blot til  en vuggevise, der snart vil blive sunget for den næste i flokken.

nu har natten taget over og månen skinner som aldrig før. den blænder mig, så jeg lukker mine øjne og pludselig kan jeg selv høre visen.

*f.b
Det er ikke færdigt, men jeg har mistet motivation.
Frederik B Apr 2014
men ekkoer af stilhed raser når jeg kigger mod vindueskarmen.
lagnerne er krusede, men aftrykkene efter dig er her stadig. derfor har de sidste nætter været på de splintrede gulvbrædder, hvor du engang stod. dig. i fulde figur.

selv min morgenkaffe smager af dig, men jeg savner den bitre smag, så vil du ikke nok           ?

*f.b
Next page