når det kommer til stykket, vælger du ikke selv hvor meget værdi du tillægger mig
spændingerne i dine hænder, når du ser mig
kraften i din stemme, når du forsøger at ligegyldiggøre mig

jeg kan se dine længsler når din øjne flygter
du ville aldrig kunne
selvom du vil
la dolce vita, er en film du aldrig forstod

Du er ikke det første jeg tænker på når jeg vågner
Du er den sidste tanke jeg tænker før jeg lukker mine øjne
Drømmer om dig

Højlys sol
En anden dreng i spyttet
Du flygter, forsøger at fremstamme ord for hvorfor

Måske det er første gang jeg har givet dig hvad du manglede for at blive

når man ikke viser hvordan man har det er det som oftest fordi at man hele sit liv er blevet råbt af hver gang man har fortalt sin mor man er deprimeret og ikke længere vil leve
ikke trøstet, bare skældt ud

jeg elsker bedst på afstand

hvis jeg nu bare gav mig hen til min melankoli og stoppede facaden om en sund og velfungerende hverdag kunne det måske være at min smag og sorg gav mening for flere men hvem ved hvad der gemmer sig når jeg ikke engang selv orker at sætte komma længere

JEG HAR LYST TIL AT BANKE DIT HOVEDE NED I ET BORD
SÅ MANGE GANGE AF DIT ANSIGT VENDER INDAD OG SÅ BLODET PIBLER UD AF ALLE SYNLIGE ÅBNINGER
jeg synes at olieslip er smukkere end din kærlighed
rådne frugter dufter sødere end dig
knust glas hænger mere sammen end dine langt ude forfatninger
du lyver for at få det til at give mening
du er for stolt
JEG HAR LYST TIL AT SE DIG GRÆDE IGEN
elsker at du hader mig
for så føler du i det mindste stadig noget

som i jomfruens tegn
danser vi på bordene, smækker ballerne blå og drikker alt det triste til  blods
pigeskolen er ikke længere kun åben for kursister
op af ilden rejser sig en prydelig menneskekrop, som er brændt af livets vanskeligheder
jeg vil igen
ilden bliver kvalt, når man er så tæt på det brusende farevand som du
vi drikker ædel gåsevin, når tørsten mellem nattens aktioner træder ind
endelig noget der ikke beruser sindet
dækket af ar som ingen kan se, danser du lystigt videre og lader igen som om jeg aldrig var
det er kunsten i at skjule du mestrer, som houdin fik tiden til at gå