"varmen" poems - Hello Poetry

En smøg på vej til skole en smøg derfra To i træk i frikvarteret en halv i det andet Jeg skriver stil med avancerede ord Og debatterer i dansk og samfund Jeg ryger en fra gymnastik Og tæsker pigerne i badminton Jeg lukker døren og skruer op for varmen Og læser Yahyah og Strunge til jeg skal tisse Jeg holder kæft ved middagsbordet Og gemmer ordene til papiret

0

Dec 10, 2014

Dec 10, 2014 at 7:45 AM UTC

annastorm

Cigaret-dagbog

En smøg på vej til skole en smøg derfra To i træk i frikvarteret en halv i det andet Jeg skriver stil med avancerede ord Og debatterer i dansk og samfund Jeg ryger en fra gymnastik Og tæsker pigerne i badminton Jeg lukker døren og skruer op for varmen Og læser Yahyah og Strunge til jeg skal tisse Jeg holder kæft ved middagsbordet Og gemmer ordene til papiret

10

Det skal være dig og mig. Og, hvor skal vi gøre op med systemet. Vi skal gøre hele verden til vores. Efteråret/Efter året kommer næste sæson. Det bliver med solskin, det bliver med måneskin, og det bliver med dig, og det bliver med mig. Du er min blændende stjerneregn, du er mit lykkeland. Her vil jeg leve, her skal jeg opleve og udforske, undersøge det hele med dig. Kysse dig på hver en trappesten, røre ved dig på alle gadehjørner og kramme dig på hver eneste plet af grønt græs med solskin. Jeg vil nyde dit smil og fortabe mig i dine lysende øjne. Du skal se mine fregner blomstre, og jeg skal se dig gro. Følg med mig, inden det er for sent, og vi glemmer hinanden i hinanden, så det ikke er spændende mere. Spring nu ud min blomst, min kærlighed. For jeg er træt af vinterens 202 dage, som har forfulgt mig. Let's get lost. Tø vores frosne hjerter op, mærke varmen i lyset, men det er mørkest inden solopgang så skynd dig. Find mig. Fang mig.

0

Mar 19, 2016

Mar 19, 2016 at 6:14 PM UTC

holkenfeldt

Som-mer(e) end os

Det skal være dig og mig. Og, hvor skal vi gøre op med systemet. Vi skal gøre hele verden til vores. Efteråret/Efter året kommer næste sæson. Det bliver med solskin, det bliver med måneskin, og det bliver med dig, og det bliver med mig. Du er min blændende stjerneregn, du er mit lykkeland. Her vil jeg leve, her skal jeg opleve og udforske, undersøge det hele med dig. Kysse dig på hver en trappesten, røre ved dig på alle gadehjørner og kramme dig på hver eneste plet af grønt græs med solskin. Jeg vil nyde dit smil og fortabe mig i dine lysende øjne. Du skal se mine fregner blomstre, og jeg skal se dig gro. Følg med mig, inden det er for sent, og vi glemmer hinanden i hinanden, så det ikke er spændende mere. Spring nu ud min blomst, min kærlighed. For jeg er træt af vinterens 202 dage, som har forfulgt mig. Let's get lost. Tø vores frosne hjerter op, mærke varmen i lyset, men det er mørkest inden solopgang så skynd dig. Find mig. Fang mig.

1

jeg husker ikke meget fra den nat jeg husker blot at s-toget tog mig til et sted mellem himmel og jord hvor stjernerne vendte sig og tiden stod stille din station der hvor alting gjorde ondt men hvor solen altid skinnede på februar morgner selvom det regnede mod ruden og håbet stod højt med solen det der gemmer sig jeg sad på din sengekant og kiggede på dine øjenlåg jeg ved godt hvor meget der foregår inde bag de øjenlåg en helt ny verden som ingen ser fordi du aldrig holder dine øjne åbne længe nok følelsesløsheden og jeg stryger din kind og dine skægstubbe kradser mine fingre du vågner og spørger om jeg ikke ligger mig ned til dig hvor har du været jeg smiler bare og svarer at jeg har været der hvor stjernerne vender hvorfor er du kommet spurgte du fordi jeg fryser du vidste altid hvad jeg tænkte og holdte mig tæt i et milisekund du er så smuk, ved du godt det dine øjne de lyste altid en lille smule op og jeg kunne mærke varmen sprede sig til mine fingerspidser og duften af dit nyvaskede hår mindede mig om tusinde somre jeg beundrede dig længe du var verdens partikler samlet i en hvorfor havde jeg aldrig set det før hvorfor lukker du øjnene hviskede jeg det er stadig koldt fordi det er meningsløst at tænde for varmen du bliver her jo alligevel kun til i morgen svarede du der var en verden imellem os og dog alligevel var der ikke mere end en centimeter og et forgyldent spinkelt håb ... da du vendte dig om og lukkede dine øjne igen glastårer ramte din pude den pude du havde lånt mig i et kærligt øjeblik der var koldt i værelset igen og i natten kyssede jeg dig farvel og strøg din kind og undrede mig for sidste gang over hvad der sker bag dine lukkede øjenlåg da jeg gik ud i februar natten var der varmt og der vidste jeg at det var bag dine øjenlåg det frøs for varmen kom indefra men altid kun når du mistede kontrol og når jeg tager s-toget nu, idag mellem himmel og jord der hvor stjernerne vender og tiden står stille så undrer jeg mig men det af dig der svæver om mig det får mig stadig til at fryse fordi jeg aldrig fandt ud af hvad der skete bag dine øjenlåg ... fordi du altid lod mig fryse men det varmer stadig lidt helt inde bagerst når toget stopper på din station måske fordi jeg aldrig fik lov at mærke rigtigt efter

0

Feb 15, 2015

Feb 15, 2015 at 6:00 PM UTC

emilie-s-jensen

hvis jeg mærkede efter

jeg husker ikke meget fra den nat jeg husker blot at s-toget tog mig til et sted mellem himmel og jord hvor stjernerne vendte sig og tiden stod stille din station der hvor alting gjorde ondt men hvor solen altid skinnede på februar morgner selvom det regnede mod ruden og håbet stod højt med solen det der gemmer sig jeg sad på din sengekant og kiggede på dine øjenlåg jeg ved godt hvor meget der foregår inde bag de øjenlåg en helt ny verden som ingen ser fordi du aldrig holder dine øjne åbne længe nok følelsesløsheden og jeg stryger din kind og dine skægstubbe kradser mine fingre du vågner og spørger om jeg ikke ligger mig ned til dig hvor har du været jeg smiler bare og svarer at jeg har været der hvor stjernerne vender hvorfor er du kommet spurgte du fordi jeg fryser du vidste altid hvad jeg tænkte og holdte mig tæt i et milisekund du er så smuk, ved du godt det dine øjne de lyste altid en lille smule op og jeg kunne mærke varmen sprede sig til mine fingerspidser og duften af dit nyvaskede hår mindede mig om tusinde somre jeg beundrede dig længe du var verdens partikler samlet i en hvorfor havde jeg aldrig set det før hvorfor lukker du øjnene hviskede jeg det er stadig koldt fordi det er meningsløst at tænde for varmen du bliver her jo alligevel kun til i morgen svarede du der var en verden imellem os og dog alligevel var der ikke mere end en centimeter og et forgyldent spinkelt håb ... da du vendte dig om og lukkede dine øjne igen glastårer ramte din pude den pude du havde lånt mig i et kærligt øjeblik der var koldt i værelset igen og i natten kyssede jeg dig farvel og strøg din kind og undrede mig for sidste gang over hvad der sker bag dine lukkede øjenlåg da jeg gik ud i februar natten var der varmt og der vidste jeg at det var bag dine øjenlåg det frøs for varmen kom indefra men altid kun når du mistede kontrol og når jeg tager s-toget nu, idag mellem himmel og jord der hvor stjernerne vender og tiden står stille så undrer jeg mig men det af dig der svæver om mig det får mig stadig til at fryse fordi jeg aldrig fandt ud af hvad der skete bag dine øjenlåg ... fordi du altid lod mig fryse men det varmer stadig lidt helt inde bagerst når toget stopper på din station måske fordi jeg aldrig fik lov at mærke rigtigt efter

112

Kaffen er varm og duften er velkendt når den rammer mine sanser. Åbner op for den velkendte smag, som jeg snart smager. Når kaffen er varm, møder jeg måske lidt flere minder end hvis den var kold. For når den er kold, så er vi gået, og samtalen og tankestrømmen er som regel forbi. Når kaffen er varm går samtalen mellem dig og mig, eller dig og hende eller ham på velsmurte skinner og solen skinner måske i øjeblikket, og glæden stråler ud af dine vintertrætte øjne, og jeg ser det. Vi smiler. Vi er glade. Måske endda lykkelige, lige der i øjeblikket. Enten med selvskab af dig, ellers sidder jeg alene med den varme kop mellem mine skrøbelige hænder, som er trætte efter dagens forhindringer, som jeg har måtte stå imod. Måske tænker jeg for meget. Jeg svæver mellem mælkeskum og varme bønner, væk fra det der gemmer sig bag ruden, som dugger til af varmen fra min nu varme krop mod vinduskammen. Jeg lader dem strømme, tankerne, lader dem svæve som om de flygtede fra det kolde vejr mod varmere lande. Dagens, ugens eller månedens ophobninger af forvirrede, glade, vrede og småligegyldige tanker. Det er små øjeblikke som denne hvor jeg ser at de travle øjeblikke er der for mange af. Fordi om lidt er kaffen kold, og snart kalder hverdagen igen. Tiden går, kaffen er kold, og snart er der kun kaffemærker af den tidligere varme kaffe tilbage.

0

Feb 22, 2016

Feb 22, 2016 at 2:28 PM UTC

050198

Glæden ved de små øjeblikke

Kaffen er varm og duften er velkendt når den rammer mine sanser. Åbner op for den velkendte smag, som jeg snart smager. Når kaffen er varm, møder jeg måske lidt flere minder end hvis den var kold. For når den er kold, så er vi gået, og samtalen og tankestrømmen er som regel forbi. Når kaffen er varm går samtalen mellem dig og mig, eller dig og hende eller ham på velsmurte skinner og solen skinner måske i øjeblikket, og glæden stråler ud af dine vintertrætte øjne, og jeg ser det. Vi smiler. Vi er glade. Måske endda lykkelige, lige der i øjeblikket. Enten med selvskab af dig, ellers sidder jeg alene med den varme kop mellem mine skrøbelige hænder, som er trætte efter dagens forhindringer, som jeg har måtte stå imod. Måske tænker jeg for meget. Jeg svæver mellem mælkeskum og varme bønner, væk fra det der gemmer sig bag ruden, som dugger til af varmen fra min nu varme krop mod vinduskammen. Jeg lader dem strømme, tankerne, lader dem svæve som om de flygtede fra det kolde vejr mod varmere lande. Dagens, ugens eller månedens ophobninger af forvirrede, glade, vrede og småligegyldige tanker. Det er små øjeblikke som denne hvor jeg ser at de travle øjeblikke er der for mange af. Fordi om lidt er kaffen kold, og snart kalder hverdagen igen. Tiden går, kaffen er kold, og snart er der kun kaffemærker af den tidligere varme kaffe tilbage.

4

Du er udefinerbar Du giver kun mening, når jeg placerer dig Et sted mellem mine sansers sammenfald Gennem kropslig perception Du er den nerve, der danser på min læbe En prik på grænselandets ukendte terræn Hvor ellers kun sorg og glæde bugter sig Mellem to mundvige Du er den hvide bue ved roden af min negl En betydningsnuance lige under overfladen Så fængende for min opmærksomhed Indtil du forsvinder Du er følelsen lige inden mine nys Et fremmedartet forventningsfænomen Skønt forårsaget af ubekendt irritament Så uforligneligt uforløst Du er varmen fra solstrålen mod min hud Der omfavner mig og kysser min kind Et momentant strejf af glæde og lykke Som stryger flygtigt forbi

0

May 4, 2015

May 4, 2015 at 11:00 AM UTC

helene-josephine

Udefinerbar (da)

Du er udefinerbar Du giver kun mening, når jeg placerer dig Et sted mellem mine sansers sammenfald Gennem kropslig perception Du er den nerve, der danser på min læbe En prik på grænselandets ukendte terræn Hvor ellers kun sorg og glæde bugter sig Mellem to mundvige Du er den hvide bue ved roden af min negl En betydningsnuance lige under overfladen Så fængende for min opmærksomhed Indtil du forsvinder Du er følelsen lige inden mine nys Et fremmedartet forventningsfænomen Skønt forårsaget af ubekendt irritament Så uforligneligt uforløst Du er varmen fra solstrålen mod min hud Der omfavner mig og kysser min kind Et momentant strejf af glæde og lykke Som stryger flygtigt forbi

20

jeg får lyst til at begrave mine negle i dine mørke krøller, svømme rundt i havet som venter på mig i dine brune øjne jeg vil kysse dine læber blå, som en iskold november nat jeg kunne tegne tusind malerier på dine nøgne skuldre af cirkler kreeret af mine fugtige fingerspidser drømme om dine omfavnelser imens du er i en koma af søvn, som var du næsten borte mærke varmen i mit indre, når du hvisker mit navn efterlader ildrøde linjer på dit bryst med skælvende hænder, når du endelig får din vilje kun så du ikke glemmer mig, når du ser dig i spejlet næste morgen, når din seng er kold, fordi jeg listede ud i natten kl 4

0

Sep 11, 2014

Sep 11, 2014 at 3:34 PM UTC

tesler

brune øjne

jeg får lyst til at begrave mine negle i dine mørke krøller, svømme rundt i havet som venter på mig i dine brune øjne jeg vil kysse dine læber blå, som en iskold november nat jeg kunne tegne tusind malerier på dine nøgne skuldre af cirkler kreeret af mine fugtige fingerspidser drømme om dine omfavnelser imens du er i en koma af søvn, som var du næsten borte mærke varmen i mit indre, når du hvisker mit navn efterlader ildrøde linjer på dit bryst med skælvende hænder, når du endelig får din vilje kun så du ikke glemmer mig, når du ser dig i spejlet næste morgen, når din seng er kold, fordi jeg listede ud i natten kl 4

16

Kæde ryger i kæder mens varmen brænder pga. det sorte læder Har siddet her timer, siddet her længe mens jeg ser smøgerne forsvinde bliver tavs og standser smerten det værste, så hellere lungecancer Røgen tung, ikke fordampet askebægret fyldt, alt indhold stampet skal jeg tømme det eller lade være? problemet er overfyldt ligsom vi er overfyldt med tanker selvforskyldt Vi falder tilbage, hvis vi egentlig falder Hvorfor være tilstede i et par timer når vi alligevel hader i de timer Husker den gang tøjet røg af let fordi vi havde følelser uden på tøjet ikke særlige rart, når jeg vidste du havde løjet det er sandt, i sit sind, kærlighed gør ondt gør blind

0

Apr 25, 2017

Apr 25, 2017 at 7:07 AM UTC

HazelLamb

K-æ-d-e-r-y-g-e-r

Kæde ryger i kæder mens varmen brænder pga. det sorte læder Har siddet her timer, siddet her længe mens jeg ser smøgerne forsvinde bliver tavs og standser smerten det værste, så hellere lungecancer Røgen tung, ikke fordampet askebægret fyldt, alt indhold stampet skal jeg tømme det eller lade være? problemet er overfyldt ligsom vi er overfyldt med tanker selvforskyldt Vi falder tilbage, hvis vi egentlig falder Hvorfor være tilstede i et par timer når vi alligevel hader i de timer Husker den gang tøjet røg af let fordi vi havde følelser uden på tøjet ikke særlige rart, når jeg vidste du havde løjet det er sandt, i sit sind, kærlighed gør ondt gør blind

19

enden er nær enden på vores struktur-givne frihed jeg har aldrig rigtig været andet end elev først og fremmest produktionens indlærte prioritering i min knoglemarv vi knækker uden skemaer over vores hverdag, hver dag er ikke vores jeg har drømt om sommeren, om varmen og nu er den her den stikker piskesmældssmil på solskinsform vi sveder ingen gylden middelvej forude vi fortsætter af den grå middelvej slørede gråzoner v a r m e b ø l g e r jeg keder mig; jeg er overvældet alt er for meget og alt er for lidt smiler til damen med demens i min gård, tænker på vejarbejdet på støvet mine lår er klistret fast til stolen jeg føler mig smaragdgrøn og rislende som en å vi lukker af for verden de sagde ikke farvel til mig er det kikset at være ordentlig? kan jeg tillade mig at smile til jer? kan jeg sige godmorgen uden at rødme over min akavethed? TOLERANT ER IKKE ENSBETYDENDE MED SVAG VENLIG ER IKKE SYNONYM FOR MINDREVÆRDIG der ligger så meget forude og jeg kan ikke rigtig begribe det ikke forestille mig mere end det, der skal overkommes en eller anden gang må det jo komme til mig det der livsglæde

0

May 25, 2016

May 25, 2016 at 8:11 AM UTC

en-anonym-skikkelse

Untitled

enden er nær enden på vores struktur-givne frihed jeg har aldrig rigtig været andet end elev først og fremmest produktionens indlærte prioritering i min knoglemarv vi knækker uden skemaer over vores hverdag, hver dag er ikke vores jeg har drømt om sommeren, om varmen og nu er den her den stikker piskesmældssmil på solskinsform vi sveder ingen gylden middelvej forude vi fortsætter af den grå middelvej slørede gråzoner v a r m e b ø l g e r jeg keder mig; jeg er overvældet alt er for meget og alt er for lidt smiler til damen med demens i min gård, tænker på vejarbejdet på støvet mine lår er klistret fast til stolen jeg føler mig smaragdgrøn og rislende som en å vi lukker af for verden de sagde ikke farvel til mig er det kikset at være ordentlig? kan jeg tillade mig at smile til jer? kan jeg sige godmorgen uden at rødme over min akavethed? TOLERANT ER IKKE ENSBETYDENDE MED SVAG VENLIG ER IKKE SYNONYM FOR MINDREVÆRDIG der ligger så meget forude og jeg kan ikke rigtig begribe det ikke forestille mig mere end det, der skal overkommes en eller anden gang må det jo komme til mig det der livsglæde

24

Vær naiv. Tro på godheden i folk. Og på glæden. Tro på kærligheden. Og tro på at blikkene er ægte. Mærk varmen. Se den blive taget fra dig. Og over giv dig til cirklen. Hav dine forbehold. Forstå ondskaben der hersker i folk. Og at godheden ikke er ment dig Forstå håb. Og ødelæggelsen der ligger i det. Oplev skuffelsen. Lær at uden det ene er ikke andet Overgiv dig derefter.

0

Oct 12, 2014

Oct 12, 2014 at 9:09 AM UTC

hannahfr

Overgivelse

Vær naiv. Tro på godheden i folk. Og på glæden. Tro på kærligheden. Og tro på at blikkene er ægte. Mærk varmen. Se den blive taget fra dig. Og over giv dig til cirklen. Hav dine forbehold. Forstå ondskaben der hersker i folk. Og at godheden ikke er ment dig Forstå håb. Og ødelæggelsen der ligger i det. Oplev skuffelsen. Lær at uden det ene er ikke andet Overgiv dig derefter.

16

formen på et teenagehjertes begær en streng eller en klat eller et levende, pulserende væsen der bevæger sig i en hvilken retning den vil, på jagt efter ofre, snylteplante, plet på væggen, på lungerne, på himmelvævet smagen af et uskyldigt strejf på kinden varmen fra en hånd på ryggen, lænden, en længsel lyset fra forvirrede følelser, genskæret fra de forvirrede signaler gadelampen, dine converse, vores stemmer LYDEN: en banken - vi er her virkelig. det er virkeligt at vi er her - det er lige her, vi er.

0

Sep 7, 2015

Sep 7, 2015 at 4:47 PM UTC

en-anonym-skikkelse

magi nr 3

formen på et teenagehjertes begær en streng eller en klat eller et levende, pulserende væsen der bevæger sig i en hvilken retning den vil, på jagt efter ofre, snylteplante, plet på væggen, på lungerne, på himmelvævet smagen af et uskyldigt strejf på kinden varmen fra en hånd på ryggen, lænden, en længsel lyset fra forvirrede følelser, genskæret fra de forvirrede signaler gadelampen, dine converse, vores stemmer LYDEN: en banken - vi er her virkelig. det er virkeligt at vi er her - det er lige her, vi er.

13

To høje søjler Støder sammen, rammes af solens stråler, fra øst. I vest flettes der fingre, varmen i mellem, smelter glas. Sådan går digtet om du og jeg, “metaforer i krig”. Jeg slås uden om de tunge kys, og jeg drysser din berøring med kobber. Våde kys og din kobberkrop bliver grøn. Kemien kaster vandpatroner på kobberkroppens fysiske følelser. Vandstanden steg og lavt blev højt.

0

Jul 18, 2018

Jul 18, 2018 at 6:39 PM UTC

HazelLamb

Untitled

To høje søjler Støder sammen, rammes af solens stråler, fra øst. I vest flettes der fingre, varmen i mellem, smelter glas. Sådan går digtet om du og jeg, “metaforer i krig”. Jeg slås uden om de tunge kys, og jeg drysser din berøring med kobber. Våde kys og din kobberkrop bliver grøn. Kemien kaster vandpatroner på kobberkroppens fysiske følelser. Vandstanden steg og lavt blev højt.

7

ikke tage livet så tungt blot lade sig bevæges lade det ske som at sidde i solen længe og mærke varmen helt ind i marven eller at flyde vægtløs i vandet med lukkede øjne og forestille sig rummet og vakuum med kropsløse eksistener hænge i den hvide hængekøje over det grønne græs med den blå himmel over sig mit skælvende hjerte er selvklæbende vi tvinges til at definere til at fortolke og forstå

0

May 4, 2016

May 4, 2016 at 3:52 PM UTC

en-anonym-skikkelse

Untitled

ikke tage livet så tungt blot lade sig bevæges lade det ske som at sidde i solen længe og mærke varmen helt ind i marven eller at flyde vægtløs i vandet med lukkede øjne og forestille sig rummet og vakuum med kropsløse eksistener hænge i den hvide hængekøje over det grønne græs med den blå himmel over sig mit skælvende hjerte er selvklæbende vi tvinges til at definere til at fortolke og forstå

9

jeg lægger krop til den mose der vokser ud af sandet som er dig og jeg bliver overkrop i dette lille *** og du bliver en indsunken sødme som jeg indtager gennem kirtlerne der findes på begge sider af mit bryst og jeg ligger i ske med varmen, der sniger sig ind under vinduet og beundrer solen, smagfuld, som den tør vise sig her

0

Mar 14, 2021

Mar 14, 2021 at 6:46 PM UTC

lauraamstutz

Untitled

jeg lægger krop til den mose der vokser ud af sandet som er dig og jeg bliver overkrop i dette lille *** og du bliver en indsunken sødme som jeg indtager gennem kirtlerne der findes på begge sider af mit bryst og jeg ligger i ske med varmen, der sniger sig ind under vinduet og beundrer solen, smagfuld, som den tør vise sig her

6