050198 - Hello Poetry

jeg er så glad og det skræmmer mig pisse meget at en person har den her indflydelse på mig det er så skrøbeligt for jeg skal kun miste en dig for at miste alt

0

Sep 19, 2016

Sep 19, 2016 at 9:18 AM UTC

050198

Untitled

jeg er så glad og det skræmmer mig pisse meget at en person har den her indflydelse på mig det er så skrøbeligt for jeg skal kun miste en dig for at miste alt

7

Kaffen er varm og duften er velkendt når den rammer mine sanser. Åbner op for den velkendte smag, som jeg snart smager. Når kaffen er varm, møder jeg måske lidt flere minder end hvis den var kold. For når den er kold, så er vi gået, og samtalen og tankestrømmen er som regel forbi. Når kaffen er varm går samtalen mellem dig og mig, eller dig og hende eller ham på velsmurte skinner og solen skinner måske i øjeblikket, og glæden stråler ud af dine vintertrætte øjne, og jeg ser det. Vi smiler. Vi er glade. Måske endda lykkelige, lige der i øjeblikket. Enten med selvskab af dig, ellers sidder jeg alene med den varme kop mellem mine skrøbelige hænder, som er trætte efter dagens forhindringer, som jeg har måtte stå imod. Måske tænker jeg for meget. Jeg svæver mellem mælkeskum og varme bønner, væk fra det der gemmer sig bag ruden, som dugger til af varmen fra min nu varme krop mod vinduskammen. Jeg lader dem strømme, tankerne, lader dem svæve som om de flygtede fra det kolde vejr mod varmere lande. Dagens, ugens eller månedens ophobninger af forvirrede, glade, vrede og småligegyldige tanker. Det er små øjeblikke som denne hvor jeg ser at de travle øjeblikke er der for mange af. Fordi om lidt er kaffen kold, og snart kalder hverdagen igen. Tiden går, kaffen er kold, og snart er der kun kaffemærker af den tidligere varme kaffe tilbage.

0

Feb 22, 2016

Feb 22, 2016 at 2:28 PM UTC

050198

Glæden ved de små øjeblikke

Kaffen er varm og duften er velkendt når den rammer mine sanser. Åbner op for den velkendte smag, som jeg snart smager. Når kaffen er varm, møder jeg måske lidt flere minder end hvis den var kold. For når den er kold, så er vi gået, og samtalen og tankestrømmen er som regel forbi. Når kaffen er varm går samtalen mellem dig og mig, eller dig og hende eller ham på velsmurte skinner og solen skinner måske i øjeblikket, og glæden stråler ud af dine vintertrætte øjne, og jeg ser det. Vi smiler. Vi er glade. Måske endda lykkelige, lige der i øjeblikket. Enten med selvskab af dig, ellers sidder jeg alene med den varme kop mellem mine skrøbelige hænder, som er trætte efter dagens forhindringer, som jeg har måtte stå imod. Måske tænker jeg for meget. Jeg svæver mellem mælkeskum og varme bønner, væk fra det der gemmer sig bag ruden, som dugger til af varmen fra min nu varme krop mod vinduskammen. Jeg lader dem strømme, tankerne, lader dem svæve som om de flygtede fra det kolde vejr mod varmere lande. Dagens, ugens eller månedens ophobninger af forvirrede, glade, vrede og småligegyldige tanker. Det er små øjeblikke som denne hvor jeg ser at de travle øjeblikke er der for mange af. Fordi om lidt er kaffen kold, og snart kalder hverdagen igen. Tiden går, kaffen er kold, og snart er der kun kaffemærker af den tidligere varme kaffe tilbage.

4

Jeg savner en arm om mig Og jeg ved ikke hvis Måske er jeg bare afhængig Ligesom du er afhængig af lange nætter og korte og lange baner Hvem er vi egentlig Når vi drukner sorgen i et håbløst sted Forstår ikke hvorfor jeg drukner Når jeg jo sagtens kan svømme Måske er jeg bare træt af at svømme uden at komme videre Træt Nu Vil jeg helst nå i land Men jeg tror at jeg er kommet for langt Og nu kan jeg ikke nå tilbage I tide

0

Feb 14, 2016

Feb 14, 2016 at 2:01 AM UTC

050198

En afhængighed

Jeg savner en arm om mig Og jeg ved ikke hvis Måske er jeg bare afhængig Ligesom du er afhængig af lange nætter og korte og lange baner Hvem er vi egentlig Når vi drukner sorgen i et håbløst sted Forstår ikke hvorfor jeg drukner Når jeg jo sagtens kan svømme Måske er jeg bare træt af at svømme uden at komme videre Træt Nu Vil jeg helst nå i land Men jeg tror at jeg er kommet for langt Og nu kan jeg ikke nå tilbage I tide

15