det gik op for mig da jeg cyklede ned af brombærstien
jeg har altid undret mig over hvad hans parfume duftede af
den duftede bare så velkendt, sommerlig, syrlig

desværre er brombærerne på den sti,
nok det tætteste jeg kommer på ham nu.

jeg gemmer mig ikke længere
sætter min hat, ‘som jeg vil’
effekten er forlængst overstået,
det er, selvfølgelig kun hvis den indtræffede

jeg har altid undret mig over hvorfor det gør mig så rolig
så meget mere mig
aldrig afhængig, for dopen virker ikke
blæst af ren personlighed
forevigt fuld af tanker
altid ondt i hovedet

mine ord er dumme
jeg gemmer mig igen
lykkelig, det er bare noget vi leger