"tusinde" poems
Tusinde tanker
Tiltrækker træthedens
Tunge tanker
Tavse tanker
Tavshedspligt
Talstærkt tankespind
tiltrækker
Til Tapperheden
Tilintetgøres
Timevis tortur
Tilbageholdes
Til tranceagtig tilstand
Trillende tårer
Troende
Troløs
Tryghedsnarkoman
Tungekys tilgives
Til tusindvis.
Nov 18, 2013
Nov 18, 2013 at 12:54 PM UTC
Monotone stemmer og opgave ark
i tusinde eksemplarer hjemsøger
mine drømme om ingenting.
Det hele smelter sammen
som metaller i ild
og det er der jeg ser dig.
Du hiver metalmassen ud af ilden
og kaster den ned på gulvet
hvor det ligger
som en stor rødglødende pøl
midt i det hele.
Du tænker ikke over
at jeg svøber metaller
i en skabelon
af mit hjerte.
Nov 6, 2014
Nov 6, 2014 at 1:13 PM UTC
jeg husker ikke meget fra den nat
jeg husker blot
at s-toget
tog mig til et sted
mellem himmel og jord
hvor stjernerne vendte sig
og tiden stod stille
din station
der hvor alting gjorde
ondt men hvor solen
altid skinnede på februar morgner
selvom det regnede mod ruden
og håbet stod højt
med solen
det der gemmer sig
jeg sad på din sengekant
og kiggede på dine øjenlåg
jeg ved godt
hvor meget der foregår inde bag
de øjenlåg
en helt ny verden
som ingen ser
fordi du aldrig
holder dine øjne
åbne længe nok
følelsesløsheden
og jeg stryger din
kind og dine
skægstubbe
kradser mine fingre
du vågner og spørger
om jeg ikke
ligger mig ned til dig
hvor har du været
jeg smiler bare og svarer at
jeg har været der hvor stjernerne
vender
hvorfor er du kommet
spurgte du
fordi jeg fryser
du vidste altid
hvad jeg tænkte
og holdte mig tæt
i et milisekund
du er så smuk,
ved du godt det
dine øjne
de lyste altid en
lille smule op
og jeg kunne mærke
varmen sprede sig
til mine fingerspidser
og duften af dit
nyvaskede hår
mindede mig om
tusinde somre
jeg beundrede
dig længe
du var verdens partikler
samlet i en
hvorfor havde jeg aldrig set det før
hvorfor lukker du øjnene
hviskede jeg
det er stadig koldt
fordi det er meningsløst at tænde
for varmen
du bliver her jo alligevel kun til i morgen
svarede du
der var en verden imellem os
og dog alligevel var der ikke
mere end en centimeter og
et forgyldent spinkelt håb
... da du vendte dig om
og lukkede dine øjne igen
glastårer ramte din
pude
den pude du havde lånt
mig i et kærligt
øjeblik
der var koldt i værelset
igen
og i natten kyssede jeg dig farvel
og strøg din kind og
undrede mig for sidste gang
over hvad der sker bag dine lukkede
øjenlåg
da jeg gik ud
i februar natten var der varmt
og der vidste jeg
at det var bag dine øjenlåg det frøs
for varmen kom indefra
men altid kun når
du mistede kontrol
og når jeg tager s-toget
nu, idag
mellem himmel og jord
der hvor stjernerne vender
og tiden står stille
så undrer jeg mig
men det af dig
der svæver om mig
det får mig stadig til at fryse
fordi jeg aldrig fandt ud af hvad der
skete bag dine øjenlåg
... fordi du altid lod
mig fryse
men det varmer stadig lidt
helt inde bagerst
når toget stopper
på din station
måske fordi jeg aldrig
fik lov at mærke rigtigt efter
Feb 15, 2015
Feb 15, 2015 at 6:00 PM UTC
Det her er ikke et normalt eventyr.
Det her er et anderledes eventyr, noget du ikke har set før.
Det handler om en prinsesse der bor i et slot, langt langt borte.
*** er fanget bag tremmer og vogtet af en ildspydende drage.
Vi venter i tusinde lange år.
Kommer han mon?
En dag, en solskinsfyldt dag, kommer han ridende.
Prinsen.
På sin hvide hest med den flaprende smukke manke.
Han svinger sit sværd.
Han falder og rejser sig ædelt op igen.
Han overvinder dragen og løber op af trapperne.
Oppe i kammeret sidder prinsessen.
Solen skinner igennem vinduet på hendes lange lyse hår.
Hendes hjerte banker.
Det banker for prinsen.
Han tager hendes hånd.
Kysser den blidt.
Nede i gården venter den hvide hest.
Ja for den venter selvfølgelig.
På prinsen.
De ridder mod hans rige.
De ridder mod solnedgangen.
De to.
Mod en lykkelig slutning.
Dec 9, 2016
Dec 9, 2016 at 5:21 AM UTC
Måske er jeg blevet for god til at elske folk
der ikke elsker igen.
Dig.
Det er altid dig jeg skriver om og kysser
i min fantasi.
Du er **** art, og sådan et drag at se.
Jeg har ikke længere energi til at savne dig.
Din verdensfjerne tilstedeværelse har åbent min mavesæk
i skrigende sår.
Jeg kan umuligt sige nej, når dine læber presser på,
men mit hjerte er væk.
Jeg vil ikke mærke din hånds kærtegn eller de ivrige kys på min hals.
Jeg vil være alene.
Så lad mig lære at leve,
lad mig synke dybt. Dybere.
Mærke bunden og skrabe den i desperation.
Lad mine lunger oversvømme i det iskolde vand,
uden at trøste mig. For jeg vil ånde igen.
Jeg vil skrige skyerne ned fra himlen og lade mig begraves i dem.
Lad mine isblå negle være blå, lad mig skrige hjertet ud
i tusinde stykker,
for jeg kan ikke bløde mere.
Solen smelter. Plastik.
Når jeg kigger på himlen ser jeg dig, og tænker på om vi forsvinder sammen med den.
Men der er ikke noget vi.
Evigheden skal være uden dig.
Jan 10, 2015
Jan 10, 2015 at 10:59 AM UTC
forevigt
jeg trasker stille rundt på mine stylter
som gør mig syv centimeter længere
kigger op mod himlen hvor stjernerne
aldrig har lyst så klart før
undtagen den gang da vi sad på din
altan og smilte med røde roser i munden
og røgen i vores lunger dansede
vi sad under præcis de samme stjerner
jeg betragtede himlen og tænkte
det kunne aldrig blive mere perfekt
at side under denne sorte himmel
med nogen andre end dig
bliver ved med at spole vores liv tilbage
vi er verdens største kærlighedsdrama
en roman der kunne sælge tusinde kopier
for vores læber er groet sammen og syet
med nål og tråd
og det gør ondt at sprætte op
jeg ved ikke om jeg tør at hive stingene ud
og lade min blomsterhave tilgro igen
bange for at du altid vil være syet sammen
men jeg ved at jeg nænsomt og smertefrit
ville kunne hjælpe dig, så du igen kunne
tale smukke ord og puste røg ind i min røde mund
jeg ligger her alene på en torsdag aften
og dufter lidt af sort kaffe og grå røg
i den seng hvor du engang lå ved siden af
og fyldte min seng med kærlighed
men nu er her kun mig
tomhed på hvide lagner
min fornuft er forsvundet
jeg vil ikke gå en til dag uden dig
mit skelet visner uden dig
ikke meget for at indrømme det
men jeg har brug for dig
det er ikke en mulighed at leve uden
hvordan endte jeg her
en pige som mig bliver ikke forelsket
men da jeg så gjorde
var det forevigt
Mar 5, 2015
Mar 5, 2015 at 5:46 PM UTC
Jeg har tusinde søvnløse nætter
med dig
i mine tanker
Jeg har tusinde vildfarende tanker
med dig
i dem alle
Jeg har tusinde forsømte dage
med dig
i ingen af dem
Dec 1, 2014
Dec 1, 2014 at 5:33 PM UTC
lyset lyder som disse sarte vibrationer
og det hele ender i en babyblå
sproget skubber til loftet og det
krøllede papir vinder alt
mens det ligger der
mine arme kan
i dette øjeblik
vande tusinde haver
May 28, 2016
May 28, 2016 at 3:50 PM UTC
Kulden mod mine fødder
Håbet i mit hjerte
Vinden mod min kind
Min krop fuld af smerte
Tusinde lys
På himmelen at skue
Tag mig nu med
Vær min frelser due
Dec 9, 2016
Dec 9, 2016 at 5:46 AM UTC
lyden af a-mennesker
lyden af hundeluftere, af eneboere, af kærestepar og babyer og frimærkesamlere og dagdrømmere, lyden af regn, af busser, af cykel-ringeklokker og armbåndsure der tikker
tusinde af by-lyde smelter sammen til én stor, stille larm
regndråberne løber om kap på mit vindue
blomsterne på mit natbord er derimod visne
jeg har tre sammenfoldede digte i min ene jakkes lomme
avocadoplanten vokser og skyder nye blade, grønne og spinkle som håbet
havet bruser et sted langt væk herfra
bilerne snoer sig afsted på krøllede hovedveje og trækker spor af lys efter sig
månen følger bilen, hvis du spørger børnene indeni
alting sker lige nu. i universet lyser
stjerner og solen brænder sin evige brand
fordømt og velsignet
Mar 2, 2016
Mar 2, 2016 at 8:17 AM UTC
Jeg glemmer aldrig den dag jeg første gang fortalte om smagen af mine tåre, om stenen i mit hjerte og om smerten i mit bryst.
Da jeg fortalte de tanker jeg altid har været bange for at tænke og hvordan jeg følte mig tusinde kilo lettere efter. Hvordan to hænder, to læber og to kroppe mødtes til en leg, hvordan du fuldendte mig og hvordan du ubevidst gjorde livet værd at leve.
Din berøring og din accept var så tilfredstillende og kompletgørende at de selv de hårdeste stunder pludselig virkede overkommelige.
Du overtog mig med en sådan omhug, du gjorde at mit hjem føltes som et hjem og at mit liv føltes som et liv.
Selv din mindste berøring jog selv den værste smerte bort, og selvom jeg ikke altid siger det, så sætter jeg pris på din eksistens.
Jeg sætter pris på din medmenneskelighed, din vejrtrækning og din måde at se verden på.
Du har åbnet mine øjne for verdens vidunderlighed, og jeg har indset hvor utroligt heldig jeg er. Tak.
Oct 11, 2014
Oct 11, 2014 at 5:15 PM UTC
Hvorfor skal jeg altid
Sige alle de forkerte ting
Og aldrig ramme den rigtige
Tangent
Det er så tæt på
Jeg smed det hele på gulvet
Den smukke vase
For mine fødder
I tusinde stykker
Det fineste følelsmosaik
Dækker mit gulv
Og mangker i
Min bankende hjerne
Nov 21, 2014
Nov 21, 2014 at 5:07 PM UTC
jeg puster tavst den giftige grå røg ud
lader den danse i den kolde luft
hvor tusinde små hvide stjerner daler ned
og lægger sig ved mine fødder
vasker jorden ren og pæn
uskyldig
jeg taber min brændende nikotinstang
ned på den urørte hvide silke dug
den brænder hul i overfladen
og afslører at
der er helt sort af asfalt inde bag ved
ikke så uskyldig alligevel
Dec 28, 2014
Dec 28, 2014 at 7:15 PM UTC
Jeg hader mig
Du hader dig
Lad os dræne hinanden for had
Til dagen lyser grønt og lyder som noget at glæde sig til i morgenstunden
Eller lad os blive i selvhadets øjeblik som muslinger der holder på tusinde perler på bunden af havet
Lad os aldrig se dagens lys
Lad os leve i selvhadet
Lad os
Lad os dø sammen
Dec 19, 2015
Dec 19, 2015 at 9:44 PM UTC
Som en storm over land,
rystede du min verden
og som en sky på himlen,
dækkede du for solen
Med dig kom ødelæggelsen,
du bragte sorgen med dig
og i hånden havde du
kun tusinde stumper glas
Du regerer i mit sind,
du styrer mit indre,
kritiserer mit ydre
og aldrig (altid) vil jeg være alene
Jul 10, 2015
Jul 10, 2015 at 4:24 AM UTC
Jeg har et mosaikhjerte
bestående af tusinde små stykker
der ikke passer sammen
Og ham, som skal prøve
at få dem alle til at gå op,
ender som regel med at skære sig
på kanterne
Så gør dig endelig ikke den ulejlighed
det er, at forsøge
Det er bare mig
og mine rødvinslæber
endnu alene
bag duggede ruder
For jeg snakker i toner
og du har aldrig lært
at aflæse noder
Dec 14, 2018
Dec 14, 2018 at 2:33 PM UTC