lyset lyder som disse sarte vibrationer
og det hele ender i en babyblå
sproget skubber til loftet og det
krøllede papir vinder alt
mens det ligger der
mine arme kan
i dette øjeblik
vande tusinde haver
May 28, 2016
May 28, 2016 at 3:50 PM UTC
jeg troede
du troede, vi troede
noget
mærk, mærkeligt, mærker
ja
ja, jeg kan nærme det
langsomt
May 28, 2016
May 28, 2016 at 4:05 AM UTC
Trøjerne er vores teaterpladser
til aftenens halvkølige forestilling
udspillende på det store blå lærred
Den handler om bølgerne
om hvordan der aldrig er to
som er helt ens
Veje af skovbund bærer
vores kroppe på cyklerne
Med uophørlig tillid
lader vi dem lede os sammen.
May 22, 2016
May 22, 2016 at 11:35 AM UTC
Jeg er en idé, skaberen af spillets regler
jeg er, hvad du tænker, i det billede du maler
mening formes med værktøj abstrakt som farverne
til evig tid hos bjergene og hos larverne
jeg er ikke vandet, men bølgen derpå
spejlende kommer fornemmelsen af, hvad vi aldrig vil nå
hvordan kan ikke vides, hvorfor skal ikke kendes
hvad der er at finde, skal søges i hans og i hendes
forsæt omend en vej er af tvivlen og latteren
for i dette taler jeg igennem forfatteren
Dec 26, 2015
Dec 26, 2015 at 7:10 AM UTC