Hello Poetry
Submit your work and get some sparkles! Create free account
"troede" poems
Undskyld undskyld at jeg ikke var der undskyld at jeg var væk tilgiv mig, for jeg har syndet men synd er nu så let undskyld at jeg ikke kunne undskyld at jeg ikke ville tilgiv mig for at jeg aldrig turde forsvare dig men jeg har altid været den stille undskyld at du skulle være den stærke undskyld at jeg har været en last tilgiv mig for mine fejl jeg troede aldrig der var plads til mig undskyld Emilie kan du tilgive mig?
0
Dec 19, 2014
Dec 19, 2014 at 4:36 PM UTC
Undskyld Emilie
Skruehoved, en skrue løs. Hovedet forskruet, sætter skruen til hovedet, trykker 1, trykker 2. Mit hoved, det troede at det følte sig truet, så nu har jeg skruet det fast, det er skruet på plads, i en **** i en hast, hast...Jeg tror godt du kender det, mit hoved, for du vender det, tænder det og sender det uendelige tanker, jeg vender mit hoved, for mit bryst det vibrere, det mit hjerte der banker. Hjertebanken, blot et bankende hjerte, sender tanker om smerte, sender dem til.  Att: til den forkerte. Så vend dig dog om, og gå. nej vent, stå, bliv stående, selvom du er gået, er du ham den gående, ikke ét sted, ét menneske kan få dig til at blive stående!
0
Apr 21, 2019
Apr 21, 2019 at 4:22 PM UTC
EN SKRUE LØS
-“Jeg elsker dig” sagde du. -“Jeg “elsker" også dig” Svarede jeg. Men hvis jeg skal være ærlig, så løj jeg nok. Jeg løj. Løj. LØJ! lØj.. LØGNER. Det var hvad jeg var! En god løgner, for du troede på mig. En ******* god løgner, for selv JEG troede på MIG… -“Jeg savner dig” sagde du. -“Jeg “savner” også dig” Svarede jeg. Men hvis jeg skal være ærlig, så løj jeg nok. Jeg løj. Løj. LØJ. lØj.. LØGNER. Det var hvad jeg var!...
0
Apr 25, 2017
Apr 25, 2017 at 9:42 AM UTC
"Jeg "elsker" også dig!"
vi bevæger os som tangplanter i saltvand og vi kysser livets udstrakte hænder og fortæller de andres historier vi er dem der ikke er normale og jeg gør det gerne om igen hver eneste dag jeg vil blive ved med at fortælle de andres historier og kysse de udstrakte hænder der troede på min skabagtighed
0
Feb 2, 2015
Feb 2, 2015 at 6:19 PM UTC
vi er ikke normale
en integral har den funktion at hvis man differentierer den ender man op med den originale ligning uændret alt er som før måske er det derfor jeg troede at endnu en chance til endnu en idiot ville give mig ro i sjælen styr på livet og mine udregninger var korrekte 12 næsten 13 men resultatet var katastrofalt og jeg kunne strege det over men jeg satte to streger under i stedet
0
Mar 18, 2015
Mar 18, 2015 at 4:49 AM UTC
differentieret kærlighed
10cc spiller uendeligt følelser jeg ikke troede fandtes Brusende som sommeren når den skyller livet op på land "And you're looking for an answer in her eyes" Synger for mine egne skjulte skatte Afkroge af følelser jeg ikke havde før 10cc kender mig bedre end jeg selv Bruser sommerens liv frem på en vinterdag
0
Jan 28, 2015
Jan 28, 2015 at 5:10 PM UTC
10cc kender mig bedre end jeg selv
engang var jeg sikker på at det aldrig ville være et problem at drikke morgenkaffe alene og det ville aldrig være et problem at ryge dagens første cigaret med vinduet lukket mens storbyen lever videre udenfor men så forsvandt du pludselig ud af min hoveddør og for første gang lukkede du døren bag dig og jeg fandt ud af at det alligevel regner på november-morgener og ambulancerne suser stadigvæk forbi mit vindue, den eneste forskel er blot at der ikke er nogen til at holde min hånd og det er det der gør hele den forskel som jeg troede var så ubetydelig og jeg åbner stadig vinduet inden dagens første cigaret, selv i gennemskærende efterårs- kulde fordi jeg ved at du synes det er det rareste og jeg hælder ekstra sukker i kaffen for at søde den bitre smag af svigt og jeg ved godt at det her efterspil er definitivt men jeg har alligevel lagt ekstranøglen til dig under måtten hvis du en dag skulle finde på at komme tilbage
0
Nov 12, 2014
Nov 12, 2014 at 4:21 AM UTC
efterspil
en kold januars morgen - tak fordi du smilte så sødt, og kyssede så godt, undskyld fordi jeg ikke krammede så godt, da vi sagde farvel for altid. en forårs dag - tak for de søde blikke og håndholdning på stranden, til den konfirmation, undskyld fordi jeg glemte dit nummer en sommer aften på grøndalsvej - jeg ved godt du har taget en omvej, kun for at følges med mig, tak for håndholdning og kram, undskyld at jeg ikke svarede på dine opkald endnu en sommer aften men på godthåbsvej - tak for den sprite, undskyld fordi jeg bare gik endnu en sommer aften dog i et kolonihavehus - tak for alle de søde kindkys og en hel masse brændte skumfidusser(det var ligeså meget min skyld), undskyld fordi jeg blev veninder med din lillesøster en varm efterårs eftermiddag/aften - tak for turen på din Christiana-cykel, og for vores små kys i din pool, undskyld fordi din bedsteven faldt for mig endnu en efterårs aften dog knap så varm -  tak for isen, tak for din varme-jakke, hænder og kys, undskyld fordi jeg ikke var tydelig nok en kold nytårs aften - tak for hele december måned, undskyld at du skulle finde ud af det igennem hende, men jeg troede ikke det var seriøst, undskyld.
0
Feb 8, 2015
Feb 8, 2015 at 12:22 PM UTC
lovers of 2013'
*** farvede sit mørke hår til blonde lange lokker *** stiftede bekendtskab til vinden og lærte at løbe uden modvind *** forvandlede sine uendelige tåre til dråber af guld i dagevis ledte *** efter sin værdighed og sit smil men der vankede stive prygl da *** fandt dem bag din ryg du lo og du var overbevist om sejreren lå i dine hænder det troede *** også indtil *** fandt sig selv bag alt sorgen du havde pålagt hende *** rev kniven ud du havde placeret dybt mellem hendes ribben jeg havde regnet og håbet på *** ville tage kniven mod din strube men *** var stærkere end det
0
Dec 7, 2014
Dec 7, 2014 at 7:58 AM UTC
du lo
aldrig før har den euforiske følelse af kærlighed føltes så dejlig som den nu gør med dig hele min krop er fyldt til randen med bobler i tusind farver og jeg kan ikke holde dem inde de bruser ud af mig og farver himlen og skyerne i regnbuens farver i stedet for mit melankolske blik render jeg nu rundt med det dummeste smil og ligner en der rent faktisk for en stund er lykkelig aldrig før har den euforiske følelse af kærlighed føltes så ægte som den nu gør med dig jeg var engang så naiv at jeg troede jeg havde mødt den eneste ene men nu er det som om han blot var et langt mareridt for du gør mig slet ikke bange som han for du svarer altid og skriver søde ord jeg ved at du ikke forlader mig så nu ligger jeg her for en stund og er tryg aldrig før har den euforiske følelse af kærlighed føltes så rigtig som den nu gør med dig for mit sind har altid været et puslespil men det var som om at da du kiggede på mig faldt alle brikkerne bare på plads og du så mig klarer for den jeg er end nogen anden nogensinde har gjort så for første gang nogensinde skriver jeg digte om at være glad og jeg ved ikke helt men for en kort stund når du kigger på mig er jeg forelsket?
0
Nov 9, 2015
Nov 9, 2015 at 1:34 PM UTC
den euforiske følelse
Og som jeg forestiller mig fremtiden Overvældes jeg af en kvalmende følelse Jeg vil ingen anden end dig Lad mig blive gammel mens jeg ligger på dit bryst Og lytter til lyden af dine rolige åndedrag Tanken om at du måske en dag Ikke er her længere Får tårerne til at krybe frem Min mave snorer sig sammen Prøver at glemme tanken Men det er for sent De snurrer rundt og gør mig svimmel Jeg troede aldrig at jeg ville blive så Involveret i dig Du skræmmer mig Fra vid og sans Vær sød ikke at knuse mit hjerte
0
Nov 4, 2013
Nov 4, 2013 at 4:33 PM UTC
Mandag (uden dig)
selvom vinden ikke længere hvisker dit navn, og selvom jeg har kysset andre læber, der var næsten lige så kolde som dine har jeg ikke glemt hvordan din tunge foldede sig som en rutsjebane, når du sad i bagagerummet med en cigaret i din højre hånd, og hvordan du kunne kysse mig og røre mig kun med øjnene, som altid smilede til mig selv når de var slørede af tårer jeg bar altid min kærlighed for dig i min inderste blodårer fordi jeg vidste at det var det mest sårbare jeg ejede, mere sårbart end luften i mine lunger, eller det troede jeg i hvert fald for du er her ikke længere, du er langt væk og jeg kan ikke længere sende dig tanker eller ord eller smile ad vores minder, for jeg har foræret kærligheden i mine årer til en anden
0
Sep 21, 2015
Sep 21, 2015 at 8:18 PM UTC
et digt om hvad engang var
uhåndgribeligt, fragmenteret forvirret mudret tunnelsyn, papirsfly, sammenkrøllet note opmærksomhedskrævende intethed larmende stilhed sukkende sindstilstand jeg føler mig separeret fra min egen krop, fra mine egne handlinger, fra denne verden og himmelrummet og tankerne og sidste år tåge, sumpet, nysgerrigt; hemmeligt struktureret tilintetgørelse frakoblet virkelighed rutine-kunst, ikke fra hjertet eller hovedet men fra hånden udslukt, for nu vi vender tilbage efter vi har fikset de tekniske problemer nu: afsted til IKEA, discountmøbler i dårlig kvalitet som alle alligevel køber verden smelter sammen omkring os og vi vil ikke indse det; ikke SE DET menneskelig fejhed, menneskelig fejl terrorangst og global opvarmning og fattigdom og ****** up EN UGES PAUSE som mininum hvis det endelig skal være, så skær mig dog helt væk; fjern det hele ikke endnu er træt af at lave noget - er træt af ikke at lave noget det hele står stille og kører med 300 km i timen på én gang sælsomt livet er som en sky flyvende, himmelen er ikke blå virkelighedschok jeg er! jeg er! du er! vi er! min verden er aldrig blevet set fra andet end mine menneskelige øjne vestlig, menneskelig kropslighed skyer, man som barn troede, var håndgribelige totter vat; men som i virkeligheden bare er kolde, våde og gennemtrængelige vand-konstellationer virkeligheden er både det allermest vidunderlige og det mest skuffende en bizar periode, nogen kalder den '2.g' mine digtes fokus er blevet bredere, mere abstrakt og mindre detaljeret jeg kan hverken passe tankerne i en kasse eller sætte en rød tråd (sorry) at separere handlingen fra den, der handler mennesket, uspejlet i sine handlinger handlingen, uafhængigt at menneskelig magt at prøve at være over det hele går simpelthen ikke nogen må stoppe mig stop mig! stop samfundet! stop jordkloden! stop Tiden! det stolte og det sårbare
0
Nov 18, 2015
Nov 18, 2015 at 1:17 PM UTC
skyer
uhåndgribeligt, fragmenteret forvirret mudret tunnelsyn, papirsfly, sammenkrøllet note opmærksomhedskrævende intethed larmende stilhed sukkende sindstilstand jeg føler mig separeret fra min egen krop, fra mine egne handlinger, fra denne verden og himmelrummet og tankerne og sidste år tåge, sumpet, nysgerrigt; hemmeligt struktureret tilintetgørelse frakoblet virkelighed rutine-kunst, ikke fra hjertet eller hovedet men fra hånden udslukt, for nu vi vender tilbage efter vi har fikset de tekniske problemer nu: afsted til IKEA, discountmøbler i dårlig kvalitet som alle alligevel køber verden smelter sammen omkring os og vi vil ikke indse det; ikke SE DET menneskelig fejhed, menneskelig fejl terrorangst og global opvarmning og fattigdom og ****** up EN UGES PAUSE som mininum hvis det endelig skal være, så skær mig dog helt væk; fjern det hele ikke endnu er træt af at lave noget - er træt af ikke at lave noget det hele står stille og kører med 300 km i timen på én gang sælsomt livet er som en sky flyvende, himmelen er ikke blå virkelighedschok jeg er! jeg er! du er! vi er! min verden er aldrig blevet set fra andet end mine menneskelige øjne vestlig, menneskelig kropslighed skyer, man som barn troede, var håndgribelige totter vat; men som i virkeligheden bare er kolde, våde og gennemtrængelige vand-konstellationer virkeligheden er både det allermest vidunderlige og det mest skuffende en bizar periode, nogen kalder den '2.g' mine digtes fokus er blevet bredere, mere abstrakt og mindre detaljeret jeg kan hverken passe tankerne i en kasse eller sætte en rød tråd (sorry) at separere handlingen fra den, der handler mennesket, uspejlet i sine handlinger handlingen, uafhængigt at menneskelig magt at prøve at være over det hele går simpelthen ikke nogen må stoppe mig stop mig! stop samfundet! stop jordkloden! stop Tiden! det stolte og det sårbare
Continue reading...
47
jeg troede du troede, vi troede noget mærk, mærkeligt, mærker ja ja, jeg kan nærme det langsomt
0
May 28, 2016
May 28, 2016 at 4:05 AM UTC
Om skuffelse
Og der låg jeg så Ødelagt, af din mangel på ord Jeg ville græde, men det kunne jeg ikke Så himlen gjorde det for mig Med fødderne ude fra dynen Så jeg kunne mærke kulden, jeg genkendte fra dig Den kulde jeg troede var lagt som et sjal om dig, viste sig at komme fra dit dybeste kammer Jeg kiggede på mine fingre, og de mindede mig om de mange gange jeg ville ønske de var svøbet om dig, som en baconsvøbt pølse, fra vognen ved Nørreport. Du lærte mig at elske de små ting i livet, selvom du selv var stor Lille som jeg er, må jeg vel bare forlade den tanke om os, jeg så standhaftigt holder mig fast ved
0
Nov 16, 2014
Nov 16, 2014 at 6:53 PM UTC
Himlen græder
du er som et kapitel i en bog, der ligger begravet under tusind støvkorn på min hylde med bøger om ulykkelig kærlighed. jeg har allerede læst det, og da jeg gjorde græd jeg tårer som jeg aldrig får igen. de faldt i et hav af benægtelse. jeg benægtede til det sidste, at du kunne sammenlignes med det værste. det eneste der nu er tilbage er løgne, et knust hjerte og det faktum, at du er intet af hvad du lovede. jeg kunne råbe det til verdens ende, og du vil alligevel aldrig kunne forstå, hvorfor jeg ikke vil kysse dig ligesom alle de gange før. jeg elsker dig ikke mere, og jeg troede aldrig at jeg ville indse det
0
Nov 7, 2014
Nov 7, 2014 at 10:52 PM UTC
**** dig
*** græd På knæ sad *** Tiggede med hele sit hjerte Ukendte øjne vendte sig De så på hende De havde set på hende før Men det var ikke det samme blik *** troede at det havde ændret sig Men intet ændrer sig Ufunktionel kærlighed Det var sådan det var Og det er sådan det er Nu er de bare bekendte Som går op i hinanden *** græd
0
Jun 13, 2017
Jun 13, 2017 at 7:52 PM UTC
+1