"trappen" poems - Hello Poetry

hvad mon du og jeg ville betro hinanden i en af de der intime og livsbekræftende snakke man har med et menneske tidligt om morgenen i det mørke efterår hvor resten af verden drømmer og det eneste der er vigtigt er du og jeg og vores sårbare slør af følelser jeg spekulerer ofte over det også den nat hvor jeg spankulerede hen over trægulvet langsomt og forsigtigt som var det beklædt med blanke glasskår fra knuste vinglas hen til den lukkede dør på den anden side af trappen hvor jeg ved du er men jeg tøver i det jeg skal til at banke på som om det virker meningsløst så jeg går tilbage hen over gulvet uden at trække vejret for de mange skår af glas er kommet under huden og følelserne bløder fra mine fødder til der ikke er mere tilbage og jeg håber du vil gå den samme tur over gulvet til den anden side af trappen til der hvor jeg er og bløde følelser fra dine fødder så vi en nat kan føle alting sammen mens resten af verden drømmer

0

Oct 14, 2014

Oct 14, 2014 at 7:25 PM UTC

emilie-s-jensen

01:25

hvad mon du og jeg ville betro hinanden i en af de der intime og livsbekræftende snakke man har med et menneske tidligt om morgenen i det mørke efterår hvor resten af verden drømmer og det eneste der er vigtigt er du og jeg og vores sårbare slør af følelser jeg spekulerer ofte over det også den nat hvor jeg spankulerede hen over trægulvet langsomt og forsigtigt som var det beklædt med blanke glasskår fra knuste vinglas hen til den lukkede dør på den anden side af trappen hvor jeg ved du er men jeg tøver i det jeg skal til at banke på som om det virker meningsløst så jeg går tilbage hen over gulvet uden at trække vejret for de mange skår af glas er kommet under huden og følelserne bløder fra mine fødder til der ikke er mere tilbage og jeg håber du vil gå den samme tur over gulvet til den anden side af trappen til der hvor jeg er og bløde følelser fra dine fødder så vi en nat kan føle alting sammen mens resten af verden drømmer

45

Jeg slukker altid for TV-et når nyhederne kommer. Er jeg et ondt menneske? Jeg kører over vejen for rødt. Er jeg et ondt menneske? Jeg hjælper ikke den gamle mand op af 123 trin-trappen. Er jeg et ondt menneske? Jeg åbner ikke døren for de røde indsamlingsbøtter. Er jeg et ondt menneske? Jeg ignorerer folk på gaden jeg kender, hvis jeg ikke har overskudet til at smile sødt og sige "Hej, Hvordan går det" Er jeg et ondt menneske? Jeg tager ikke mine vitamin-piller. Er jeg et ondt menneske? Jeg giver mig selv en fridag af og til. Er jeg et ondt menneske? Jeg mistænker folk I metroen for at være terrorister. Er jeg et ondt menneske? Eller er jeg bare et menneske?

0

May 4, 2015

May 4, 2015 at 9:27 AM UTC

maja-klit

Onde menneske

Jeg slukker altid for TV-et når nyhederne kommer. Er jeg et ondt menneske? Jeg kører over vejen for rødt. Er jeg et ondt menneske? Jeg hjælper ikke den gamle mand op af 123 trin-trappen. Er jeg et ondt menneske? Jeg åbner ikke døren for de røde indsamlingsbøtter. Er jeg et ondt menneske? Jeg ignorerer folk på gaden jeg kender, hvis jeg ikke har overskudet til at smile sødt og sige "Hej, Hvordan går det" Er jeg et ondt menneske? Jeg tager ikke mine vitamin-piller. Er jeg et ondt menneske? Jeg giver mig selv en fridag af og til. Er jeg et ondt menneske? Jeg mistænker folk I metroen for at være terrorister. Er jeg et ondt menneske? Eller er jeg bare et menneske?

17

Hvilken side af mit ansigt vil du nu ramme? Hvilken farve vil dine øjne være? Hvilken lyd vil dine ord udforme, når de rammer mig i mit dybeste indre? Klokken 07:42 går jeg ned ad trappen. Synet af dine pupiller som svulmer op ved tanken om dine næste ord. Smerten når de rammer, som en kold håndflade på mine sprukne kinder, borer sig igennem mit kød og giver genlyd i mine knogler. Skyggen fra mine arme som dækker mit ansigt. Vil du nogensinde kunne se igennem smerten og strømmen af ord, eller fylder min eksistens for lidt i forhold til dit ego? Når min krop visner og falder sammen på stengulvet, afviger lyden af dine skridt og mine øjenlåg lukker sig og omfagner min krop.

0

Feb 24, 2015

Feb 24, 2015 at 2:11 PM UTC

najaquist

Diskussionen

Hvilken side af mit ansigt vil du nu ramme? Hvilken farve vil dine øjne være? Hvilken lyd vil dine ord udforme, når de rammer mig i mit dybeste indre? Klokken 07:42 går jeg ned ad trappen. Synet af dine pupiller som svulmer op ved tanken om dine næste ord. Smerten når de rammer, som en kold håndflade på mine sprukne kinder, borer sig igennem mit kød og giver genlyd i mine knogler. Skyggen fra mine arme som dækker mit ansigt. Vil du nogensinde kunne se igennem smerten og strømmen af ord, eller fylder min eksistens for lidt i forhold til dit ego? Når min krop visner og falder sammen på stengulvet, afviger lyden af dine skridt og mine øjenlåg lukker sig og omfagner min krop.

8

Jeg tror jeg er i vejen. Måske ikke i vejen, men ihvertfald ikke placeret, hvor jeg er, fordi nogen har lyst til at jeg er netop der. Det er som om, at jeg er faldet på trappen og nu skubber de til mig, fordi de skal ned og jeg blokerer hele trinnet. Jeg er så vred på dem for de mange blå mærker og lyderøde hudafskrabninger, jeg får, hver gang de skubber og slår til mig for at komme forbi, men måske mest vred på mig selv fordi det er mig, der sidder i vejen. Jeg venter bare lidt på, at jeg en dag bliver skubbet hårdt nok til, at jeg lander på gulvet og får rejst min krop op på sine ben, så de blå mærker og lyserøde hudafskrabninger så småt kan begynde at hele.

0

Apr 16, 2017

Apr 16, 2017 at 5:21 PM UTC

llcb

Blokade

Jeg tror jeg er i vejen. Måske ikke i vejen, men ihvertfald ikke placeret, hvor jeg er, fordi nogen har lyst til at jeg er netop der. Det er som om, at jeg er faldet på trappen og nu skubber de til mig, fordi de skal ned og jeg blokerer hele trinnet. Jeg er så vred på dem for de mange blå mærker og lyderøde hudafskrabninger, jeg får, hver gang de skubber og slår til mig for at komme forbi, men måske mest vred på mig selv fordi det er mig, der sidder i vejen. Jeg venter bare lidt på, at jeg en dag bliver skubbet hårdt nok til, at jeg lander på gulvet og får rejst min krop op på sine ben, så de blå mærker og lyserøde hudafskrabninger så småt kan begynde at hele.

1

og *** er min første kærlighed ramte mig med euforiske stråler kærlighed er noget pjat og hvem har dog brug for det sådan har jeg altid haft det Indtil den nat på trappen midt i kølig vinterregn og midt i det lune tobakskys som ukontrolleret udviklede sig til sand forelskelse

0

Nov 11, 2017

Nov 11, 2017 at 7:07 PM UTC

Silke

stråler

og *** er min første kærlighed ramte mig med euforiske stråler kærlighed er noget pjat og hvem har dog brug for det sådan har jeg altid haft det Indtil den nat på trappen midt i kølig vinterregn og midt i det lune tobakskys som ukontrolleret udviklede sig til sand forelskelse

10