Hello Poetry
Submit your work and get some sparkles! Create free account
Jeg tror jeg er i vejen. Måske ikke i vejen, men ihvertfald ikke placeret, hvor jeg er, fordi nogen har lyst til at jeg er netop der. Det er som om, at jeg er faldet på trappen og nu skubber de til mig, fordi de skal ned og jeg blokerer hele trinnet. Jeg er så vred på dem for de mange blå mærker og lyderøde hudafskrabninger, jeg får, hver gang de skubber og slår til mig for at komme forbi, men måske mest vred på mig selv fordi det er mig, der sidder i vejen. Jeg venter bare lidt på, at jeg en dag bliver skubbet hårdt nok til, at jeg lander på gulvet og får rejst min krop op på sine ben, så de blå mærker og lyserøde hudafskrabninger så småt kan begynde at hele.
0
Apr 16, 2017
Apr 16, 2017 at 5:21 PM UTC
Blokade
Jeg tror jeg er i vejen. Måske ikke i vejen, men ihvertfald ikke placeret, hvor jeg er, fordi nogen har lyst til at jeg er netop der. Det er som om, at jeg er faldet på trappen og nu skubber de til mig, fordi de skal ned og jeg blokerer hele trinnet. Jeg er så vred på dem for de mange blå mærker og lyderøde hudafskrabninger, jeg får, hver gang de skubber og slår til mig for at komme forbi, men måske mest vred på mig selv fordi det er mig, der sidder i vejen. Jeg venter bare lidt på, at jeg en dag bliver skubbet hårdt nok til, at jeg lander på gulvet og får rejst min krop op på sine ben, så de blå mærker og lyserøde hudafskrabninger så småt kan begynde at hele.
llcb
Written by
Apr 16, 2017
Apr 16, 2017 at 5:21 PM UTC
Request permission to use this poem