"stor" poems
AS GAEILGE
( In Irish )
Dún do shúile
(Close your eyes)
Codail go lá...mo ghrá séimh.
(Sleep until day...my gentle love) .
Codail go sámh go sámh.
(Sleep peacefully...peacefully) .
Éirdeoidh an ghealach seo...
...is rachaidh an ghrian seo faoi
(This moon will rise...
...this sun will set)
aire 'gus grá
i gconaí
(care and love always)
gach oíche 's gach lá
gach lá 's gach oíche.
(every night every day
every day ever night) .
Mo phlúirín!
Mo stóirín!
Mo mhuirnín!
(My little flower!
My little treasure!
My little darling!)
Ach anois...
(But now...)
codail go sámh go séimh
(sleep peacefully...gently)
go fáinne an lae
(until the break of day)
le mise
ar do taobh.
(with me
by your side) .
Losing our baby
late into the night
holding this little thing
that only attempted to be human
unable to let go
I clasped the foetus
tightly in my hand
& buried it in the dawn
of our local park
under a recently planted
red rose bush.
In my grief
flower & baby
became one
and night after night I climbed
over high railings & even higher stars
to talk to her in the dark in Irish.
Or sing: My Love is like a Red Red Rose.
Or cry...or...cry.
Almost got arrested one night
by an Irish cop
drawn to the sound
of Irish emerging from darkness.
Guess he let me go because - it wouldn’t look good
on a charge sheet:
“The defendant was talking
& crying to...a flower.”
- in Irish.
Eist...eist
(listen...listen)
duinne eagin ag caoineadh
(someone is crying)
in a dorchasan
(in his darkness) .
Fill...fill...a run o!
Fill a run o is na imigh uaim.
Fill orm a chuisle a stor
agus chifeadh tu an gloire... ma fhillean tu!
Oct 22, 2015
Oct 22, 2015 at 1:41 PM UTC
Monotone stemmer og opgave ark
i tusinde eksemplarer hjemsøger
mine drømme om ingenting.
Det hele smelter sammen
som metaller i ild
og det er der jeg ser dig.
Du hiver metalmassen ud af ilden
og kaster den ned på gulvet
hvor det ligger
som en stor rødglødende pøl
midt i det hele.
Du tænker ikke over
at jeg svøber metaller
i en skabelon
af mit hjerte.
Nov 6, 2014
Nov 6, 2014 at 1:13 PM UTC
Love in her Sunny Eyes does basking play;
Love walks the pleasant Mazes of her Hair;
Love does on both her Lips for ever stray;
And sows and reaps a thousand kisses there.
In all her outward parts Love ’s always seen;
But, oh, He never went within.
Within Love’s foes, his greatest foes abide,
Malice, Inconstancy, and Pride.
So the Earths face, Trees, Herbs, and Flowers do dress,
With other beauties numberless:
But at the Center, Darkness is, and Hell;
There wicked Spirits, and there the ****** dwell.
With me alas, quite contrary it fares;
Darkness and Death lies in my weeping eyes,
Despair and Paleness in my face appears,
And Grief, and Fear, Love’s greatest Enemies;
But, like the Persian-Tyrant, Love within
Keeps his proud Court, and ne’re is seen.
Oh take my Heart, and by that means you’ll prove
Within too stor’d enough of Love:
Give me but Yours, I’ll by that change so thrive,
That Love in all my parts shall live.
So powerful is this change, it render can,
My outside Woman, and your inside Man.
2.3k
recto:
I send this from the little cell wherein
I dwell, a sealed room without a door,
no latch or bell or knocker waiting for
those whom some debt or doom or mortal sin
might draw towards this private tomb.But for
one single tiny window set up high
which holds a poor small square of greying sky
where thin birds’ flightlines scratch the current score
there’s no way in or out. Yet I shall try
to find that secret power that lies within,
that quiet light that I am storing in
this room in which I live until I die.
verso:
I send this from the little cell
wherein dwell, a sealed room
without a door, no latch or bell
or knocker waiting for those whom
some doom or debt or mortal sin
might draw towards this private tomb.
But for one single tiny win-
dow set up high which holds a poor
small square of greying sky where thin
birds’ flightlines scratch the current score
there’s no way in or out. Yet I
shall try to find that secret power
that lies within, that quiet light
that I am storing in this room
in which I live until I die.
turbo:
I send this from the little cell wherein I dwell,
a sealed room without a door, no latch or bell
or knocker waiting for those whom some debt or doom
or mortal sin might draw towards this private tomb.
But for one single tiny window set up high
which holds a poor small square of greying sky where thin
birds’ flightlines scratch the current score there’s no way in
or out. Yet I shall try to find that secret power
that lies within,that quiet light that I am stor-
ing in this room in which I live until I die.
Jan 3, 2012
Jan 3, 2012 at 2:37 PM UTC
some days, his eyes are full with angst
his arms down his sides, with his fists as closed as his ears
and all I want to say is *I know how it is
to be so angry you don't know where to go
because the whole world lights you up like a dry stick of explosives,
how it is to have your feelings being so big they start to feel
like extensions of your limbs,
waving uncontrollably
and all you can do to avoid their friction from setting you on fire
is either to cut them off or keep your arms down your sides*
but I step aside, because he can no longer take in my words
his six year old eyes are filled with the nothingness of
an anger so big and unlabeled
but someday, I will tell him and he will understand
I will tell him that even though my blood is not in his veins,
I will cleanse it from soot and silt,
I will be his human shield from this world
I will tear kingdoms apart and slay every last creeper
just to help him level up
and I will uncontrollably, explosively and unconditionally
love him
//
vissa dagar är hans ögon fyllda med ångest
hans armar längs sidorna, med nävar lika hårt stängda som hans öron
och allt jag vill säga är att *jag vet hur det är
att vara så arg att du inte vet vars du ska ta vägen,
för hela världen får en att tända som en torr bunt sprängämnen,
hur det är att ha känslor så stora att de börjar kännas
som förlängningar av dina egna armar och ben,
okontrollerbart viftande
och allt du kan göra för att förhindra att deras friktion tänder eld på dig
är att antingen hugga av dem eller hålla armarna längs sidorna*
men jag går undan, för han kan inte ta in mina ord längre
hans sexåriga ögon fyllda med ingentinget
av en ilska så stor och oettikerad ilska
men någon dag ska jag berätta för honom och han ska förstå
jag ska berätta för honom att även fast mitt blod inte flyter genom hans artärer,
ska jag rensa det från smuts och sot,
jag ska vara hans mänskliga sköld från den här världen
jag ska slita kungariken itu och döda varenda creeper
bara för att hjälpa honom att levla upp
och jag ska okontrollerbart, explosivt och villkorslöst
älska honom
May 30, 2013
May 30, 2013 at 4:46 AM UTC
Det var et paradigmeskift dengang,
den tirsdag
for så længe siden, at kun jeg selv husker det alt for godt.
Jeg ved nu, at livet ville have været rosenlet uden dig - uden mig.
Det ville være lettere, hvis ikke mine øjne var så blå og mine følelser så punkterede af verdens forventninger.
Jeg ville dog stadig ønske, at jeg ikke kunne finde min krop
forvildet i et virvar af liv, jeg ikke er en del af.
Ville ønske at kunne skære stykke for stykke af min krop
sammen med byrde for byrde, til der ikke var mere tilbage end
ben, lukkede døre og sterile lejer, hvor biedermeier kulturen ville herske uden at ærgre mig,
at du ikke ville stå ved siden af og flå mig indefra, presse mig:
For jeg kan jo ikke - vi kan jo ikke, du og jeg.
Der blev stille, for du sagde ikke noget.
Alligevel er fristelsen for stor, og du trykkede ekstra hårdt på venerne, der svulmede op og lyste, som var der netop gennemskuet inkurabel cancer.
Hvis bare jeg kunne pakkes ind i velour
og glemme dagene
og græde lidt mere
og binde sløjfer langs min rygsøjle med mine blå vinternegle i maj.
Feb 13, 2015
Feb 13, 2015 at 1:09 PM UTC
Blå og gule kameler ryger tjære på mig.
Er immun, selvom røgen brænder i min mund, når du presser den ned med din tunge.
Mærker ikke noget i mave eller lunger, tænker på hænderne og ham der den anden.
Du euforiserer dig selv når du kysser mig, af hash og af kærlighed.
Jeg kan ikke sige nej når dine læber presser på,
men hjertet er et andet sted, hos ham den anden
Kamelerne forfølger mig, store plamager af nikotin på vægge, døre og veje
Og trangen til at gøre det forbi bliver stor.
Men hold kæft hvor jeg elsker
Det kick det giver mig at spille
På flere heste
Jeg er en player, en kamel luder og en euforiseret sucker
Nov 12, 2014
Nov 12, 2014 at 4:48 AM UTC
åh hvor er du afhængig
af den forbandede nikotin
du kan jo ikke give slip
du kan jo ikke vælge
han er din e-cigaret
en midlertidig løsning
mod en konstant trang
du savner dine cigaretter
men de er jo bare så skadelige
de er jo bare så fandens farlige
du tager en cigaret
mellem dine læber tændes den
du inhalerer ikke
du sidder bare med den
til den går ud
så finder du din e-cigaret frem igen
og suger indtil dine lunger kaster op
for så virker cigaretterne knap så fristende
så er trangen knap så stor
(f.b)
Feb 12, 2015
Feb 12, 2015 at 6:41 PM UTC
jeg har altid været en klimafamilie for sig
som var jeg en matematisk ligning
uden at ville det med vilje
har fundet ro i genbrugens hjørner og lofte
haft for stort et hjerte til at ødelægge et andet
væsens væren i verden
væmmes ved andre menneskers fryd og grådighed
myrd den æd den
måske jeg bare har udviklet en allergi
for industriens masseproduktion. usynlighed. ensformighed.
efterspørgsel efterspørgsel
kopivarer
Basic *******
undskyld hvad sagde du lige der?
elsker broccoli fordi det
minder mig om små træer
får ondt i hjertet når
et skal falde for at en klods af beton kan
gro og vokse sig stor
af økologiske grunde
industri industri
dobbeltmoral og hykleri
Nov 29, 2018
Nov 29, 2018 at 12:17 PM UTC
alliteration intervening invasion,
a bed-throned life journey summarily unasked for, reviewing
follow behind the collected beaming seams,
to the discolored end-of-a-whiting rainbow of writings
sack in hand, sack'd yet surfeiting,
gleaning the falling bits,
inventoried stories, the poor and the glorious
light droppings,
stir'd and stor'd in hopsack bag,
woven intervals of clashing fabrics
trilogy of
me, myself and I,
following falling, trailing, failing flalings
cross currenting, swirling,
disheartened chest heaving cursing
if only, a mite more sipping
of courage everlasting
here a memory,
there a visionary,
happy haunting,
glaceing eye dreams
keepsakes of a life
modesty and poorly lived
error prone, choices weak,
father confessor to the supremity of oneself
played safety first,
thirst quenching
with the unsatisfying yellowed bursts
of "it could be worse"
but these stuffing,
gleanings of a life,
uprighted night, declining days, admixture of son and moon,
women's flashing eyes inviting
happy danger and ending disaster inevitability
this sifted treasure chest
of self-selected retained
cursings and blessings,
the measuring cup of a tragedy
well acted, quantifiable pathos superb aplenty
a play veined with comedic relief,
a Falstaff for every Hal,
compare and contrast
your essays on the container storage
of dusted cells morning-mourning
summarizing gleams gleaned from a life well....dissatisfaction satisfied...truth in poetry
Apr 3, 2016
Apr 3, 2016 at 9:32 AM UTC
det orange skær lægger sig som et yndefuldt lag over alle de opsatte trekanter, der så fint repræsenterer den syvdags-beboende flok af festglade mennesker, der dag for dag snor sig spruttende af glæde rundt mellem de mange stier, der opfyldes af et ocean af humørfyldte druklege
jeg selv er en del af det
og jeg trasker nynnende rundt mellem
lattergaspatroner,
smadrede oliofska flasker
og knækkede stoleben
lad os kalde det en smuk losseplads
der er noget helt specielt ved atmosfæren
også selv når hovederne sumre og pumpes op af den nu velkendte klang af dak
og når man næsten dehydrerende, forstår manglen på alt det vand man burde ha indtaget
i stedet for det euforiserende væske
et sødt pars hænder smelter sammen i aftensolens skær,
lige inden de vender sig mod hinanden og blidt lader deres læber mødes.
Selve romantikken i seancen, bliver desværre hurtigt udvekslet med et råsnaveri
og jeg ryster let på hovedet.
Samtidigt står jeg og overvejer alvoren i den
thomas helmig sang,
mine ører skuer i det fjerne.
Det hele får mig til at tænke over, hvad ægte kærlighed egentlig er
en brummende bas drøner bagfra forbi os, og jeg opfanger i selvsamme sekund, at den gigantiske højtaler, imponerende nok,
er blevet hægtet fast på cyklen med knapt så sparsomme mængder gaffatape
og jeg tænker, at cyklens skarpe sving, har en vis lighed med den roterende fornemmelse af lidelse, der mærkes dybt langs min rygsøjle
om det er fra mit efterhånden propfyldte net med unødvendigt gøgl
eller de mange udmattende gåture på pladsen
er jeg ikke helt klar over
nu ligger jeg herhjemme
ikke i teltet, som jeg nu havde vænnet mig til
men helt hjemme
alt i alt har jeg en mærkværdig fornemmelse af, at skulle vanedanne mig selv ind i roskildes dagsrutiner, hvilket ville være en stor overbelastning for den ellers ganske normale hverdag
men jeg sidder alligevel her, inde i min egen boble og tænker at min modreaktion på savnen, vel umuligt bør være andet end at lede efter de små værdifulde ligheder, der kan genskabe min fascination af roskilde festivalens mange glæder
Sep 13, 2016
Sep 13, 2016 at 3:29 AM UTC
lyden af a-mennesker
lyden af hundeluftere, af eneboere, af kærestepar og babyer og frimærkesamlere og dagdrømmere, lyden af regn, af busser, af cykel-ringeklokker og armbåndsure der tikker
tusinde af by-lyde smelter sammen til én stor, stille larm
regndråberne løber om kap på mit vindue
blomsterne på mit natbord er derimod visne
jeg har tre sammenfoldede digte i min ene jakkes lomme
avocadoplanten vokser og skyder nye blade, grønne og spinkle som håbet
havet bruser et sted langt væk herfra
bilerne snoer sig afsted på krøllede hovedveje og trækker spor af lys efter sig
månen følger bilen, hvis du spørger børnene indeni
alting sker lige nu. i universet lyser
stjerner og solen brænder sin evige brand
fordømt og velsignet
Mar 2, 2016
Mar 2, 2016 at 8:17 AM UTC
Stor og stærk som en marmorsten,
Hans blå bedrageriske øjne.
Facaden dækker den pinefulde leen
Samt de enigmatiske løgne.
Overvældende følelse af ansvarlighed;
Forventningerne er høje.
Det skyller ind over hans dyster sind,
Han lader sig nu bøje.
Den urene og maliciøse ravn,
Omslutter hans inkurable krop.
Ølflasker i hans favn,
Stakkels fyr kan ikke holde op.
Svagt blinkende gadelygter,
Viser vejen til sandheden; livets fjende.
Den han med hele hjertet frygter,
Hvornår ville denne lidelse ende?
- Lejla Hott
May 27, 2019
May 27, 2019 at 6:21 AM UTC
Sidder blandt fremmede
der ikke burde være det
en del af en mængde
hvor jeg ikke hører til
alligevel nyder jeg,
at sidde der
blandt de fremmede
og være en af dem,
bare et øjeblik.
Men lydende bliver højere
stemmerne insisterende
og jeg ved ikke hvad jeg skal sige
eller hvad jeg skal gøre eller
hvad jeg skal svare på.
Og de fremmede vil mere
end bare at være dem selv -
de vil noget med mig, og jeg vil bare
være mig.
De vil ha' jeg bliver en del af dem
en del af den mængde,
jeg synes er så svær
så larmende og overfladisk
og faretruende stor, og jeg sidder
der blandt nogle jeg egentlig burde kende.
Være lige som dem
uden egentlig at være det
bare for et øjeblik.
Sep 3, 2014
Sep 3, 2014 at 2:31 PM UTC
et lille stykke sky
et lille blad, der har fløjet rundt indtil den landede på vejen
et græsstrå, der ikke bliver klippet, fordi det står et sted hvor græsslåmaskinen ikke kommer
en tom taleboble, der venter på at nogen snakker
et enligt ben der leder efter en makker
et mindre skænderi, der aldrig blev løst
en lille glød i et slukket bål
en knækket kam
et forhenværende hvidt snørrebånd der nu er brunt
en lille nullermand nede i min mørkeste skuffe
en førstepræmie, der aldrig blev vundet
en afklippet tånegl på badeværelsesgulvet
en tyggegummi-klat foran et storcenter
et vindue ingen kigger ud af
et udbrændt fyrfadslys
en sæbebobbel der aldrig sprang
en lille månesten der flyder rundt i rummet
en streg på væggen, som ikke kan fjernes med vand
en bøtte maling, der ikke ved hvordan en pensel ser ud
et vissent blad, der ikke vil give slip på sin gren
en stor plet
en brugt papkasse, der er blevet bølget i regnen
et glimt i øjet
en rusten skrue, der engang har siddet i et skib
et håbefuldt smil, som ingen så, og som hurtigt blev glemt igen
Dec 14, 2015
Dec 14, 2015 at 1:15 PM UTC
jeg stønner og hvisker at jeg ikke ved hvad jeg skal sige
du kysser min nakke og holder om mig
så min krop bliver glad og afslappet
jeg kunne ligge her med dig hele dagen
du siger at jeg ikke behøver at sige noget
vi ligger her hele dagen
indtil vi ikke kan længere
nu ligger jeg her alene
og min enkeltmandsseng, som passede perfekt til os to
føltes nu pludselig utrolig stor
til kun mig
og jeg bilder mig selv ind at jeg ikke savner dig
jeg savner bare en eller anden
som kysser mig, og rør mig som du gør
Oct 19, 2014
Oct 19, 2014 at 9:25 AM UTC
Og der låg jeg så
Ødelagt, af din mangel på ord
Jeg ville græde, men det kunne jeg ikke
Så himlen gjorde det for mig
Med fødderne ude fra dynen
Så jeg kunne mærke kulden, jeg genkendte fra dig
Den kulde jeg troede var lagt som et sjal om dig, viste sig at komme fra dit dybeste kammer
Jeg kiggede på mine fingre, og de mindede mig om de mange gange jeg ville ønske de var svøbet om dig, som en baconsvøbt pølse, fra vognen ved Nørreport.
Du lærte mig at elske de små ting i livet, selvom du selv var stor
Lille som jeg er, må jeg vel bare forlade den tanke om os, jeg så standhaftigt holder mig fast ved
Nov 16, 2014
Nov 16, 2014 at 6:53 PM UTC
Han har den her teori om, at livet er én stor lidelse, og meningen med det hele er udfordringen i at vi skal forsøge at holde os ignorante, og finde de ting i verden, som får os til at glemme denne sorg. Som får det hele til ikke at stinke, selv hvis det bare er for en stund. Siden han fortalte mig dette stoppede jeg med at ønske at han så mig som sin elskede - det ved jeg, at han aldrig ville kunne give mig. Nu stræber jeg bare efter at være den ene person som får ham til at glemme at han har det sådan. Jeg vil være hans pusterum, hans tilflugt. Måske endda den, som får ham til at ændre dette deprimeret syn på verdenen.
Sep 25, 2016
Sep 25, 2016 at 2:49 PM UTC
hende der hjalp den lille dreng
der faldt og slog sit knæ
pustede på såret for det havde
hendes mor lært hende hjalp
på smerten
hende der gerne tog den upopulære
pige i klassens parti
selvom *** vidste det ville være
en ukorrekt social bedrift
men med et retfærdigheds-gen
som hendes var det en
ligegyldig pointe
hende der gerne delte sin ostemad
eller hjalp med dansk lektierne
tegnede tegninger til alle dem der
ville have en
hende der ikke var bange for at få drengelus
men istedet frygtløst tog deres hånd
og løb med et fnis fra dem på legepladsen
hende der altid satte en dyd i
at være der for sine medmennesker
og forstå dem og deres inderste tanker
hende der cyklede rundt på hendes
turkis farvede cykel i sommerkjoler
med håret opsat i en hestehale
i den nordsjællandske provins
ved slottet mens solen gik ned
og skyerne blev lyserøde
hende hvor livet ikke kunne gå
hurtigt nok
*** har danset på bordene
drukket af den søde røde vin
mærket de euforiske følelser
i alle årer i hendes krop
set solen stå op
og kysset frøer der bare aldrig
blev til en prins
hende der røg tyve cigaretter
på én aften i håbet på at
forkorte sit liv med bare et par år
leve i ung ignorance
hende der blev bange for kærlighed
bildte sig selv ind at *** ikke
forstod den fordi hendes forældre
aldrig lærte hende det
hende der aldrig passede helt ind
i gymnasiets firkantede kasser
og formalia
med en livlig fantasi og en drøm
om frihed og kreativitet
hende der skar åbne sår i sig selv
og lod drenge slikke smerten væk
med deres rug tunger
pålagde dem en værdi
som de ikke besad
men hende naboens datter
med det lange brune hår
er blevet voksen
og *** vil være designer
*** har stjerner i øjnene
og der står flammer ud af munden
på hende
ingen bakke er høj nok
for hende at bestige
ingen by er stor nok
for hende at udforske
*** vil noget mere
noget større
og intet kan holde hende tilbage
ingen mand kan stoppe hende
eller stjæle hendes livsglæde
hendes mod
*** har set sig selv være
svag og lille
men aldrig igen
for verden er hendes
May 27, 2018
May 27, 2018 at 4:59 PM UTC
Forklædt som prinsen på den hvide hest
Red han i hurtig galop ind i mit liv
Dog skulle det vise sig
At han var en stor rotte
På næsten to meter
For rotter kommer *** forklædt
For hvem vil dog se på en kæmpe klam rotte?
Feb 8, 2015
Feb 8, 2015 at 12:56 PM UTC
AS GAELIGE( IN IRISH )
Dún do súile
(Close your eyes)
Codail go lá...mo ghrá séimh.
(Sleep until day...my gentle love) .
Codail go sámh go sámh.
(Sleep peacefully...peacefully) .
Éirdeoidh an ghealach seo...
...is rachaidh an ghrian seo faoi
(This moon will rise...
...this sun will set)
aire 'gus grá
i gconaí
(care and love always)
gach oíche 's gach lá
gach lá 's gach oíche.
(every night every day
every day ever night) .
Mo phlúirín!
Mo stóirín!
Mo mhuirnín!
(My little flower!
My little treasure!
My little darling!)
Ach anois...
(But now...)
codail go sámh go séimh
(sleep peacefully...gently)
go fáinne an lae
(until the break of day)
le mise
ar do taobh.
(with me
by your side) .
Losing our baby
late into the night
holding this little thing
that only attempted to be human
unable to let go
I clasped the foetus
tightly in my hand
& buried it in the dawn
of our local park
under a recently planted
red rose bush.
In my grief
flower & baby
became one
and night after night I climbed
over high railings & even higher stars
to talk to her in the dark in Irish.
Or sing: My Love is like a Red Red Rose.
Or cry...or...cry.
Almost got arrested one night
by an Irish cop
drawn to the sound
of Irish emerging from darkness.
Guess he let me go because - it wouldn’t look good
on a charge sheet:
“The defendant was talking
& crying to...a flower.”
- in Irish.
Eist...eist
(listen...listen)
duinne eagin ag caoineadh
(someone is crying)
in a dorchasan
(in his darkness) .
Fill...fill...a run o!
Fill a run o is na imigh uaim.
Fill orm a chuisle a stor
agus chifeadh tu an gloire... ma fhillean tu!
Part of this was quoted in THE TIMES-LONDON: SAT 31.04.07 with the tiniest bit of an interview.
Oct 14, 2018
Oct 14, 2018 at 9:25 AM UTC
AS GAELIGE( IN IRISH )
Dún do súile
(Close your eyes)
Codail go lá...mo ghrá séimh.
(Sleep until day...my gentle love) .
Codail go sámh go sámh.
(Sleep peacefully...peacefully) .
Éirdeoidh an ghealach seo...
...is rachaidh an ghrian seo faoi
(This moon will rise...
...this sun will set)
aire 'gus grá
i gconaí
(care and love always)
gach oíche 's gach lá
gach lá 's gach oíche.
(every night every day
every day ever night) .
Mo phlúirín!
Mo stóirín!
Mo mhuirnín!
(My little flower!
My little treasure!
My little darling!)
Ach anois...
(But now...)
codail go sámh go séimh
(sleep peacefully...gently)
go fáinne an lae
(until the break of day)
le mise
ar do taobh.
(with me
by your side) .
Losing our baby
late into the night
holding this little thing
that only attempted to be human
unable to let go
I clasped the foetus
tightly in my hand
& buried it in the dawn
of our local park
under a recently planted
red rose bush.
In my grief
flower & baby
became one
and night after night I climbed
over high railings & even higher stars
to talk to her in the dark in Irish.
Or sing: My Love is like a Red Red Rose.
Or cry...or...cry.
Almost got arrested one night
by an Irish cop
drawn to the sound
of Irish emerging from darkness.
Guess he let me go because - it wouldn’t look good
on a charge sheet:
“The defendant was talking
& crying to...a flower.”
- in Irish.
Eist...eist
(listen...listen)
duinne eagin ag caoineadh
(someone is crying)
in a dorchasan
(in his darkness) .
Fill...fill...a run o!
Fill a run o is na imigh uaim.
Fill orm a chuisle a stor
agus chifeadh tu an gloire... ma fhillean tu!
(THE TIMES-LONDON: SAT 31.04.07)
Oct 14, 2017
Oct 14, 2017 at 6:55 PM UTC
AS GAEILGE
(In Irish)
Dún do súile
(Close your eyes)
Codail go lá...mo ghrá séimh.
(Sleep until day...my gentle love) .
Codail go sámh go sámh.
(Sleep peacefully...peacefully) .
Éirdeoidh an ghealach seo...
...is rachaidh an ghrian seo faoi
(This moon will rise...
...this sun will set)
aire 'gus grá
i gconaí
(care and love always)
gach oíche 's gach lá
gach lá 's gach oíche.
(every night every day
every day ever night) .
Mo phlúirín!
Mo stóirín!
Mo mhuirnín!
(My little flower!
My little treasure!
My little darling!)
Ach anois...
(But now...)
codail go sámh go séimh
(sleep peacefully...gently)
go fáinne an lae
(until the break of day)
le mise
ar do taobh.
(with me
by your side) .
Losing our baby
late into the night
holding this little thing
that only attempted to be human
unable to let go
I clasped the foetus
tightly in my hand
& buried it in the dawn
of our local park
under a recently planted
red rose bush.
In my grief
flower & baby
became one
and night after night I climbed
over high railings & even higher stars
to talk to her in the dark in Irish.
Or sing: My Love is like a Red Red Rose.
Or cry...or...cry.
Almost got arrested one night
by an Irish cop
drawn to the sound
of Irish emerging from darkness.
Guess he let me go because - it wouldn’t look good
on a charge sheet:
“The defendant was talking
& crying to...a flower.”
- in Irish.
Eist...eist
(listen...listen)
duinne eagin ag caoineadh
(someone is crying)
in a dorchasan
(in his darkness) .
Fill...fill...a run o!
Fill a run o is na imigh uaim.
Fill orm a chuisle a stor
agus chifeadh tu an gloire... ma fhillean tu!
Sep 23, 2019
Sep 23, 2019 at 6:04 PM UTC
The Big Decision
Today in Sweden, parties;
Midsummer solstice has been reached.
In England’s Stor Brittania* (Great Britain)
Union has been breached -
The vote: to leave a Europe’s huge and first attempt
To make a Europe one.
Now it’s done!
Great Britain is the first to leave,
Reminding one of Union
And Confederate:
The US Civil War.
What more?
We don’t know what will follow.
Will the morrow turn to their advantage?
From the vantage point of Sweden,
Whose dependency is export,
It may be for the worse.
For all the rest, a blessing or a curse
Is yet to see.
Meanwhile, it’s for the likes of me
To write, describe and not project.
The project European Union
Will, in every likelihood,
Go on.
For my part I’m opinion-free.
Now on to my own party.
The Big Decision 6.24.2016
Our Times, Our Culture II; Swedish Book;
Arlene Corwin
*Swedish for Great Britain
Jun 28, 2016
Jun 28, 2016 at 5:02 AM UTC