"spekulerer" poems - Hello Poetry

Sommetider når jeg findes spekulerer jeg på, hvordan det må være at være På samme galakse som jer. Jeg skriger til verdensrummet, men ser ingen stjerner. Jeg tænker på ekliptika og om tilsyneladende er konstant. Eller så var det kirsebær, og hvordan I romantiserer livet, blondetrusser, smøger og lange mandage. Men Åh. Jeg husker dig. Dine måner. Du duftede af stjerneskyer og smagte af frugtplantager. E skapere L igegyldigt S ex K opiere E vigheden Og nu går det op for dig, at jeg snakkede om at elske. Men hvad så når vi må gå baglæns for at holde det hele i os? "Blod fuld af kys" og du var lige så let som duggen fra træerne. Du minder mig om Vogue. Jeg lider af Afasi og hænger mig i dine ord. du euforiserer dig selv.

0

Jan 4, 2015

Jan 4, 2015 at 8:25 AM UTC

emilie-vedel-hagelskjr

Realitetsødelæggende

Sommetider når jeg findes spekulerer jeg på, hvordan det må være at være På samme galakse som jer. Jeg skriger til verdensrummet, men ser ingen stjerner. Jeg tænker på ekliptika og om tilsyneladende er konstant. Eller så var det kirsebær, og hvordan I romantiserer livet, blondetrusser, smøger og lange mandage. Men Åh. Jeg husker dig. Dine måner. Du duftede af stjerneskyer og smagte af frugtplantager. E skapere L igegyldigt S ex K opiere E vigheden Og nu går det op for dig, at jeg snakkede om at elske. Men hvad så når vi må gå baglæns for at holde det hele i os? "Blod fuld af kys" og du var lige så let som duggen fra træerne. Du minder mig om Vogue. Jeg lider af Afasi og hænger mig i dine ord. du euforiserer dig selv.

23

Alle jeg kan se - vil jeg ikke være. Ikke én. Alle typer, alle måder, alle alt. Nej. Og så sker det igen - tænker for meget, spekulerer. Overvejer, opvejer, sammenligner. Ingen er noget, men alle er alt. Og hvad så? Hvilket skridt tager man så, hvor går man hen og mener noget. Svært at distrahere fra det, man synes er irriterende.

0

Oct 7, 2014

Oct 7, 2014 at 9:52 AM UTC

whenwefeelastorm

Untitled

Alle jeg kan se - vil jeg ikke være. Ikke én. Alle typer, alle måder, alle alt. Nej. Og så sker det igen - tænker for meget, spekulerer. Overvejer, opvejer, sammenligner. Ingen er noget, men alle er alt. Og hvad så? Hvilket skridt tager man så, hvor går man hen og mener noget. Svært at distrahere fra det, man synes er irriterende.

15

hvad mon du og jeg ville betro hinanden i en af de der intime og livsbekræftende snakke man har med et menneske tidligt om morgenen i det mørke efterår hvor resten af verden drømmer og det eneste der er vigtigt er du og jeg og vores sårbare slør af følelser jeg spekulerer ofte over det også den nat hvor jeg spankulerede hen over trægulvet langsomt og forsigtigt som var det beklædt med blanke glasskår fra knuste vinglas hen til den lukkede dør på den anden side af trappen hvor jeg ved du er men jeg tøver i det jeg skal til at banke på som om det virker meningsløst så jeg går tilbage hen over gulvet uden at trække vejret for de mange skår af glas er kommet under huden og følelserne bløder fra mine fødder til der ikke er mere tilbage og jeg håber du vil gå den samme tur over gulvet til den anden side af trappen til der hvor jeg er og bløde følelser fra dine fødder så vi en nat kan føle alting sammen mens resten af verden drømmer

0

Oct 14, 2014

Oct 14, 2014 at 7:25 PM UTC

emilie-s-jensen

01:25

hvad mon du og jeg ville betro hinanden i en af de der intime og livsbekræftende snakke man har med et menneske tidligt om morgenen i det mørke efterår hvor resten af verden drømmer og det eneste der er vigtigt er du og jeg og vores sårbare slør af følelser jeg spekulerer ofte over det også den nat hvor jeg spankulerede hen over trægulvet langsomt og forsigtigt som var det beklædt med blanke glasskår fra knuste vinglas hen til den lukkede dør på den anden side af trappen hvor jeg ved du er men jeg tøver i det jeg skal til at banke på som om det virker meningsløst så jeg går tilbage hen over gulvet uden at trække vejret for de mange skår af glas er kommet under huden og følelserne bløder fra mine fødder til der ikke er mere tilbage og jeg håber du vil gå den samme tur over gulvet til den anden side af trappen til der hvor jeg er og bløde følelser fra dine fødder så vi en nat kan føle alting sammen mens resten af verden drømmer

45

føler mig atter gennemsigtig med hud lavet af nylon et punkteret hjerte der bløder igennem den sarte overflade så jeg kan ikke skjule at jeg stadig elsker dig det er tydeligt for alle med blod der drypper ned af maven på mig du står bare der og lader som om at jeg ikke eksisterer for det er nemmere så gør det ikke ondt du lader som om at du ikke kan se at jeg bløder at du ikke kan se at det stadig er for dig dine øjne er stadig grønne som smagrader så dybe at jeg kunne forsvinde i dem på ny og din mund er stadig sart og fin minder mig om dengang den rørte min så mange ord jeg gerne vil høre den sige men tavs er du og du kiggede lige igennem mig som om jeg ikke fandtes som om du ønskede at jeg ikke fandtes min hjerne krøller og spekulerer om du overhovedet stadig syntes at jeg er smuk nu hvor du ikke vil se på mig trods der var engang hvor du slet ikke kunne lade vær kun du har set på mig med de øjne ville ønske at du kunne læse mine utallige digte der fortæller historier om en dreng med et skrøbeligt sind en kompleks psyke som egentlig helst ville være alene men havde brug for en at holde om så han forelskede sig i en pige der løb lidt for stærkt og snakkede lidt for meget og lidt for højt historier om langsomme søndage forsvundet under grå dyner kroppe der lidenskabeligt var flettet ind i hinanden din hud mod min dit hjerte der bankede min tungespids på din mave dine kys i min pande hænder overalt på nøgen hud som jeg stadig kan mærke selvom det ikke længere er dig der rør mig vil ikke være gennemsigtig mere så jeg maler min krop i regnbuens farver jeg vil ses jeg vil betyde noget og det kan du ikke hjælpe med længere

0

Feb 19, 2018

Feb 19, 2018 at 3:26 AM UTC

ungdomspoet

historier om det der er sket

føler mig atter gennemsigtig med hud lavet af nylon et punkteret hjerte der bløder igennem den sarte overflade så jeg kan ikke skjule at jeg stadig elsker dig det er tydeligt for alle med blod der drypper ned af maven på mig du står bare der og lader som om at jeg ikke eksisterer for det er nemmere så gør det ikke ondt du lader som om at du ikke kan se at jeg bløder at du ikke kan se at det stadig er for dig dine øjne er stadig grønne som smagrader så dybe at jeg kunne forsvinde i dem på ny og din mund er stadig sart og fin minder mig om dengang den rørte min så mange ord jeg gerne vil høre den sige men tavs er du og du kiggede lige igennem mig som om jeg ikke fandtes som om du ønskede at jeg ikke fandtes min hjerne krøller og spekulerer om du overhovedet stadig syntes at jeg er smuk nu hvor du ikke vil se på mig trods der var engang hvor du slet ikke kunne lade vær kun du har set på mig med de øjne ville ønske at du kunne læse mine utallige digte der fortæller historier om en dreng med et skrøbeligt sind en kompleks psyke som egentlig helst ville være alene men havde brug for en at holde om så han forelskede sig i en pige der løb lidt for stærkt og snakkede lidt for meget og lidt for højt historier om langsomme søndage forsvundet under grå dyner kroppe der lidenskabeligt var flettet ind i hinanden din hud mod min dit hjerte der bankede min tungespids på din mave dine kys i min pande hænder overalt på nøgen hud som jeg stadig kan mærke selvom det ikke længere er dig der rør mig vil ikke være gennemsigtig mere så jeg maler min krop i regnbuens farver jeg vil ses jeg vil betyde noget og det kan du ikke hjælpe med længere

75