"snart" poems
Med stigende uvidenhed skaber jeg mig gennem de sene timer som en teaterdronning
Taber min dyre cocktail i en rist, men køber bare lige en ny
for alle de penge jeg ikke ved jeg ikke har.
Danser som en kluntet prinsesse eller en elegant søko.
Skaber balance mellem komplet umulighed og overdreven lykke.
Hælene vokser med flydende magi og jeg nærmer mig jorden.
Med de aller vildeste hiphop skills som jeg aldrig fik lært,
bevæger jeg mig over dansegulvet.
Strutter med munden
kniber øjnene sammen
prøver at se sejere ud end muligt
kaster ikkeeksisterende håndtegn.
Snart må alle kongerne da kaste sig på rockknæ og bejle som svinedrenge til det vidunderligt dansende ego.
Med svindende tilstedeværelse
kaster jeg mig i ærmerne
på en ukronet fremmed,
mine døve ører dræber musikken.
Bliver ved med at vaccinere
mig selv
mod alt det jeg gerne vil glemme.
Jan 9, 2015
Jan 9, 2015 at 10:28 AM UTC
Og det hele er en umulig kamp,
FOR jeg ved at du kommer -
Kravlende tilbage, LIGE SÅ SNART
At jeg stopper med at tænke
På dig og dine grønne øjne.
Men jeg kan ikke holde mig
Fra alt det vi ikke fik gjort.
Dec 30, 2015
Dec 30, 2015 at 12:33 PM UTC
Jeg gemmer mig bag alt.
Her for tiden,
er det somom der intet forhæng er,
foran mig.
Jeg kan kun gemme mig
bag mennesker jeg elsker,
mange ting er ved at gå op for mig nu.
Tingene bliver seriøse.
Jeg bliver ældre,
uden min egen vilje.
Og så dog ja.
Jeg vil gerne blive ældre,
opleve verden,
møde nye artsfæller
og musik skal spille forbi mig i en ****
Jeg vil være lært.
Bekræftet.
Elsket, ikke af alle, men af nogen.
Men lige nu
er jeg ikke den jeg vil være, endu.
Lige nu skal jeg gemmes væk
fra det skæmmende og tænke frem.
Ikke være i nuet som alle andre.
Ikke kigge tilbage på de gamle billeder.
Kun frem. Kune frem. Kun frem.
Jeg er der snart.
Jeg består ikke det der ******
Men når lige at hoppe med
inden det kører fra mig,
mod det hvide, uklare lys.
Hent mig.
Fra dette skræmmende sted.
Læg dig ved siden af mig
og sig ingen lyd.
Kun dig og dit åndedræt,
har jeg brug for.
Kun dit nærvær.
Kun nærvær.
Nærvær.
Og gem mig væk.
Jan 31, 2015
Jan 31, 2015 at 7:06 AM UTC
*Jeg ligger i sneen
Og føler ingenting.
Kulden rør mig ikke,
For den har allerede
Gnavet sig ind til mine ben...
Et ensomt snefnug falder på min kind,
Blidt det rammer,
Men jeg mærker det ik'
Hvorefter det langsomt smelter
Og triller ned ad min kind
Som de tåre
Jeg har grædt i tusindvis...
Mine fodspor i sneen
Er snart dækket af hvidt
Jeg tænker,
At dette ville
Du nok gerne have set...
Dette hvide landskab,
Der skinner så blidt.
Og jeg smiler,
Men kun et øjeblik.
Før jeg erindre,
At sådan blev det ik'...
Frosten bider mig i næsen,
Men i øjeblikket er jeg
Et halv-sociopatisk væsen
Og derfor
Ænser jeg den ik'...
For jeg ved ik' hvordan
Jeg skal komme igennem dagen,
Som uret snart slår an...
Den sidste dag, den sidste time,
Før du lægges endeligt til hvile.
Men lige nu vil jeg ikke tænke,
Ikke føle, ikke mærke sorgens lænke,
Der langsomt tynger mig ned...
Jeg vil blot ligge her i sneen
Før jeg går ind
Og lægger de sidste roser
På kisten...*
Mar 20, 2016
Mar 20, 2016 at 5:38 AM UTC
*** står foran ham finere end nogensinde
Hendes hud er bogstavlig talt silke, i en nuance af hudfarve han ikke har set før,
Glinsende silke med øjne og mund
Og frodige bryster, der pludselige ligner puder
Øjnene og munden smelten sammen lige foran ham og danner et kridhvidt kors
Hånlige grin larmer i hans ører og luften bliver udefinerbart tynd
Han ved det er hende, men en ondskab farer op i ham som om han var fanden selv
Grinet forlader hendes krop og svæver som uendelige gebisser om hans hoved
Langt væk kan han tyde hendes stemme der beder ham om at slappe af og komme til sig selv
Men, han lader sig ej snydes og er nu helt overbevist om det ikke er hende
Knytnæver markerer hendes krop og *** er ikke længere af silke
*** er blod og kød der snart ikke er til at samle
Pludselig er der et helt publikum omkring ham der studerer hans akt nøje,
de skuer til hinanden mens de ryster på hovederne
Tårerne har overbemandet ham og i kampens hede bliver der uendeligt stille
*** er ikke til at se nogen steder
May 31, 2015
May 31, 2015 at 2:08 PM UTC
mørket trænger sig på. månen spejler sig i ulveflokkens nådeløse øjne. ulvene kigger mod himlen og hyler deres hjerter ud. månen er omringet af stjerner, men rovdyrenes kalden blokerer alt kommunikation. nuancer af liv toner ud. natten ligger skindød, men søvnløshed betyder sult, så den ensomme ulv søger blod. månen rækker ud til den. den føler sig heldig. men den lytter blot til en vuggevise, der snart vil blive sunget for den næste i flokken.
nu har natten taget over og månen skinner som aldrig før. den blænder mig, så jeg lukker mine øjne og pludselig kan jeg selv høre visen.
f.b
May 1, 2014
May 1, 2014 at 9:24 AM UTC
Ustyrlig mis
Nej, du må ikke tis
På vores åh så værdifulde krybe
Tolk nu mis-
Tolk din historie,
Som du nu har fyldt med tis.
Åh mis
Så forunderlig,
Så nysgerrig du er.
Men kan du ikke se,
At dine unger tisser på din krybe.
Tænk nu mis,
Tænk.
At din krybe er sat til sænk,
Vis du ikke beslutter dig for at tænk'
For hunden vil snart gø
Og så må du dø.
May 10, 2015
May 10, 2015 at 5:11 PM UTC
jeg føler mig ikke hjemme
ikke på mine fjorten kvadratmeter
som jeg betaler i dyre domme for
jeg føler mig ikke hjemme
i mit barndomshjem
som jeg sjældent besøger
jeg vil gerne føle mig hjemme på mine fjorten kvadratmeter
men jeg kan ikke
jeg hører hjemme et andet sted
jeg kan heller ikke føle mig for meget hjemme i mit barndomshjem
jeg kommer aldrig til at bo der permanent igen
det bliver for hårdt at tage derfra efter endt visit
man siger man har hjemme i et hjerte
og så er det ligegyldigt hvor man bor
passer det?
jeg håber det passer
jeg håber du vil lukke mig ind i dit hjerte
så jeg kan føle mig hjemme igen
det knækker mig snart
indvendigt
ikke at have et sted hvor jeg kan opholde mig
hvor jeg kan være mig selv
hvor jeg kan være permanent
(Marolle)
Nov 12, 2014
Nov 12, 2014 at 1:26 PM UTC
Jeg kigger på dit flotte mørke hår. Dine mystiske krøller betager mig mere end noget andet. Jeg kigger på dine øjne. Dine mørke øjne, de øjne som jeg længtes efter kigger på mig, men som altid er helt kolde når de kigger i min retning. Dit smil, ja det gør mig glad.
Jeg sidder på en bænk i skolegårde. Jeg ser på dig ud af øjenkrogen, du står der, høj og markeret. Jeg falder helt i staver, jeg kan ikke lade være med at kigge på dig, på dine krøller og dine smukke øjne, de skæve tænder som smiler. Glæden i din stemme, for mig til at føle mig lykkelig, men ligeså snart du ser på mig, er glæden i dine øjne og dit smukke smil erstattet af afsky.
jeg drømmer mig helt væk. Drømmen om din opmærksomhed fylder hele mit sind, jeg vågner igen. Jeg har det forfærdeligt. For jeg ved at jeg igenting betyder for dig. Du er ligeglad, prøver at kigge væk, vil ikke se mig i øjnene. Gør det ondt på dig? Har du det også dårligt? eller fryder det dig at trampe på mig. Hvorfor er du overalt? hvorfor er der ikke en eneste dag jeg ikke ser dig.
Jeg mindes om dit smukke ydre og forfærdelige indre hverdag, det piner mig. Det piner mig mere end du aner, jeg er forelsket, for første gang i mit liv, og jeg er forelsket, i en der aldrig vil elske mig.
Jeg er ulykkelig.
Oct 25, 2014
Oct 25, 2014 at 11:09 AM UTC
Kaffen er varm og duften er velkendt når den rammer mine sanser. Åbner op for den velkendte smag, som jeg snart smager. Når kaffen er varm, møder jeg måske lidt flere minder end hvis den var kold. For når den er kold, så er vi gået, og samtalen og tankestrømmen er som regel forbi.
Når kaffen er varm går samtalen mellem dig og mig, eller dig og hende eller ham på velsmurte skinner og solen skinner måske i øjeblikket, og glæden stråler ud af dine vintertrætte øjne, og jeg ser det. Vi smiler. Vi er glade. Måske endda lykkelige, lige der i øjeblikket. Enten med selvskab af dig, ellers sidder jeg alene med den varme kop mellem mine skrøbelige hænder, som er trætte efter dagens forhindringer, som jeg har måtte stå imod. Måske tænker jeg for meget.
Jeg svæver mellem mælkeskum og varme bønner, væk fra det der gemmer sig bag ruden, som dugger til af varmen fra min nu varme krop mod vinduskammen. Jeg lader dem strømme, tankerne, lader dem svæve som om de flygtede fra det kolde vejr mod varmere lande. Dagens, ugens eller månedens ophobninger af forvirrede, glade, vrede og småligegyldige tanker.
Det er små øjeblikke som denne hvor jeg ser at de travle øjeblikke er der for mange af. Fordi om lidt er kaffen kold, og snart kalder hverdagen igen. Tiden går, kaffen er kold, og snart er der kun kaffemærker af den tidligere varme kaffe tilbage.
Feb 22, 2016
Feb 22, 2016 at 2:28 PM UTC
Kl 05:17 vågnede jeg med et sæt.
Jeg savnede dig. Jeg græd lige så snart mine øjne slog op.
Du var der ikke. Du er der ikke.
Aug 24, 2015
Aug 24, 2015 at 5:05 AM UTC
pigen der tavst traver gennem
skoven der efterhånden er helt nøgen
og iagttager de gyldne blade der er faldet
med hendes rødvinsfarvede læber suger ***
grådigt på den sidste cigaret *** kunne finde i lommen
og vinden hiver i hendes lange lysebrune bølgede hår
men *** er ligeglad, for *** kan kun tænke på at
en dag, snart, vil *** forsvinde fra dette sted
i ørene danser der stille toner komponeret af engle
og sunget af Bon Iver
pigens øjne er store og runde, og vidt åbne
for *** prøver at sluge så meget af denne følelse
før det er for sent igen og lyset der titter igennem de spinkle
grene atter er forsvundet og erstattet af en grå tåge
hendes tanker står så stille, samtidig med at stemmerne
aldrig nogensinde stopper med at hviske til hende
de hvisker, at en pige som hende aldrig vil blive lykkelig
pigen griner da lyden af ordene giver genlyd i hendes
hovede, *** havde nemlig for længst affundet sig med at
lykken er den nøgne skov, gyldne blade, rødvinslæber,
cigaretter, de sidste solstråler og Bon Iver
Nov 23, 2015
Nov 23, 2015 at 12:33 PM UTC
jeg vågner her
på mit yndlings sted
badet i morgensol
og kan dufte resterne
af chanel og rødvinen
fra i går og
hjemmebagte boller
og nymalet kaffe
til at starte dagen på
jeg kan høre dig grine i
køkkenet og den ring
af ætsende syre der havde dannet
sig om mit hjerte forsvinder
som var du helende medicin
følelsesløs
havde jeg været så længe
at jeg helt havde glemt
hvordan det var at
føle
og hvorfor det jeg føler
lige er for dig ved jeg ikke
men lige nu er det okay
ikke at vide og bare nyde
for det er
så ubegribeligt
men det er okay
så jeg lukker øjnene
og sover ubesværet
videre mens lyden
og følelsen af dig
og dit dyrebare nærvær
svæver hen over mig
som en beskyttende skygge
og snart vil vi
drikke dagens første kop
kaffe på terrassen og
det hele vil stadig
forekomme mig
så ubegribeligt
...
men det er okay
så længe du er her
Oct 13, 2014
Oct 13, 2014 at 7:02 PM UTC
Med falske dage
som disse dage
så kan min krop virkelig blive tom
og hovede fyldt.
Med hverdage
som varer for evigt,
og lørdage
som forsvinder hurtigere
end drenge
om morgenen.
Grå trøjer
som krammer kroppen
imens du lytter til ord
du ikke forstår,
og du aner ikke
hvad der foregår.
Passion er en illusion og syntom på ambition
og på livet er der en definition og konklusion
siger folk med mapper og trætte nethinder
mine hænder ligger sig op ad mine kinder
Trætte som mine små imødekommende øre
som snart lukker sig så de slipper for at høre.
Nogle mennesker lever bare fordi de er vant til det.
De gør dem selv vant til vaner der former deres verden.
Det fylder dine uger med falske dage,
giver dig en hentydning af en verden af vaner og uskrevne regler;
om at være som folk ser dig.
om at være som de folk du ser.
Giver dig falske dage.
Men i dag, med en kold kop kaffe fra i morges og bare tæer, så sætter jeg mig under mit vindue i loftet og kigger op. Falskedage er en advarsel. En hentydning til at løbe efter bussen og stå af når du har talt til sekshundrede. Til at gøre dagen ægte og elske den. Min kaffe er kold, men det gør ikke spor fordi når jeg sidder her og tænker over falske dage og verdner af vaner, så ved jeg at passion er ægte og jeg har det i min verden. Alt er sgu ikke så slemt alligevel
Feb 1, 2016
Feb 1, 2016 at 10:55 AM UTC
En varm væske i en brunrød farve
Næsten usynelig varm luft stiger
til vejrs
Et lidt for gennemblødt
lidt for brugt tebrev flyder rund
I bunden af den limegrønne kop
Snart begynder de små korn at flyde
Flyde ud af en mør og næsten ødelagt pose af tyndt papir
Først rundt i det lunkne snart kolde vand
Derefter vil det samle sig på bunden i en lille bunke
Når den bliver for kedelig ender det
I den gamle rustne og lidt for lille håndvask i kolonihavens køkken
Feb 22, 2015
Feb 22, 2015 at 11:23 AM UTC
*Sæt farten ned
Du har god tid
Du går glip af det vigtige
Rejsen varer ikke for evigt*
Tempoet skal op
Det er ikke nok
Det skal være bedre
Kæmp for helvede, kæmp
-
*Hvorfor så travl
Sæt dig ned
Nyd livet
Du har fortjent det*
Målet er tæt på
Jeg skal bare give den en skalle
Jeg er der snart
Jeg skal gøre det bedre
Feb 20, 2015
Feb 20, 2015 at 9:12 AM UTC
at det hele godt kan blive lidt tomt når man er alene i en to værelses og der kører politi forbi ude foran og der er en opvask der stadig ikke har taget sig selv og jeg kan ikke komme ud af døren uden at falde over sko og jeg har blokeret dig på snapchat og har også lyst til at fjerne dig som ven på facebook for du er sguda for fanden en nar men så igen fortjener du også at kunne følge med i hvor godt jeg (forhåbentligt) får det lige snart for selvom jeg har ondt i maven hjertet hovedet over beskeder bestående af kun et ord kunne det også bare være mig der er bange for at skulle forblive alene i en toværelses med blå blink igennem ruden og et fad med nachos der sidder fast og en dobbeltseng der kan rumme meget mere end mig og noget rod jeg ikke har energi til at fjerne ligesom jeg ikke har energi til at lave de afleveringer jeg har for til om en halv time selvom det burde jeg virkelig for jeg har lige fået en skriftlig advarsel fra gymnasiet men hvad nytter det når man ikke engang har energi til at gå i bad eller sætte kommaer eller slukke for hjernen når den tænker at det bedste svar man kan give er slukkede telefoner og halvhjertede beskeder det kan jo for fanden være ligegyldigt men det er det bare ikke
Feb 7, 2016
Feb 7, 2016 at 5:02 PM UTC
Det er nat og mørkets kryb
myldrer frem.
Det er deres tur til at se lyset.
Alle sover men
-
ikke jeg.
Jeg er totalt plugged
mens sangene fra piger der intet føler
buldrer igennem mine ører og
Fylder mit indre
Med tørre tårer
og tomme ord.
Akkurat som dem du lukker ud.
Sangene gør mine følelser flade
og snart
er jeg intet.
Ligesom dem.
Det er nat.
Dec 20, 2014
Dec 20, 2014 at 3:53 PM UTC
løb gennem en dugvåd forstadshave ved daggry
smag sommerens frugter i et smil fra en fremmed
rør ved blonderne på en sårbar samtale, frynserne
luk øjnene; se verden
se den!
duft hyacinten i dine drømme og vågn med nye holdninger
læs en andens tanke, anerkendende
jeg er blevet gennemsigtig!
jeg er blevet nyttig
jeg tror snart verden bliver for meget
jeg støtter op om forår
jeg bliver trist om vinteren
jeg har lånt en bog på biblioteket med min mors lånerkort
jeg tænker selvstændigt (af og til)
tænd et stearinlys og se din egen negativitet brænde ned
tænd et håb, flamme i natten
smil med et melankolsk tilbageblik på dine mælketænder
lån en bog på biblioteket uden at læse den. uden dårlig samvittighed
livet går stærkt
Nov 10, 2015
Nov 10, 2015 at 1:16 PM UTC
Hvorfor lader du mig hænge
Når du ved jeg afhænger af dig
Jeg lyser
Men aflyser
Så snart du er tæt
Vi danser på solen
Jeg bliver kun forbrændt
Mens du
Bliver gylden
I et ikke-eksisterende to-mands moment
Du iscenesætter en historie
Som så *** er fortalt
Men som dog
Fortælles forskelligt
En historie som burde være kompromiser og engelsang
Men som blot
Er en giftig afhængighed
Jeg bygger op
Mens du river ned
Jeg tæller hvert sekund
Du fortsætter
Jeg fortsætter
Hvorfor er vi ikke ærlige
Det er dét
Igen af os ved
En erklæring
Holder jeg inde
Mens jeg tror
På en kommende løsning
Men jeg ved
Og du ved
Der ingen er
I giftig afhængighed
Jun 25, 2015
Jun 25, 2015 at 10:32 AM UTC