"smiler" poems
A llama mama who is ever so special
A swimmer glides through the water with so much grace
Artistically inclines, genius by birth; slacker by choice
Music.Lit.Bio.Lovely girl whom I very much admire
Strong girl who makes use of every opportunity
Another swimmer with heart and face so lovely
An elephant - the light o' every lil' chat
Candy- words so wise; heart so warm
Another brave girl; lots in common; in every way beautiful
Eloquent speaker And A Violinist
Another swimmer with such a laugh!
Our dear walking dictionary; never fails to put a smile on my face
Runner and fighter ALL THE WAY
Vettypoop aka my spirit animal
Smiling dolphin
Laughing cheerful pop ****
Artyfarty girl with so much poise and grace
Artyfarty and a swimmer? Ooh la la
Cute and sweet and everything else with a tinge of the kpop
Disciplinarian and nice
1Der with a twinned soul
A cutie pie with a such a heart
Strange girl this one is but I love the way she talks and writes.
Strange laughter and even stranger words you say
Motherly touches
My lovely leader, with such a beautiful core
Craycray, stay craycray bubu
Smiler and such a high toned shriek
You my bestie; my listening ear
Ordinary Me
Meangirl99 at first sight, lovelygirl99 at the second
KimChi such a hard-worker
Another hard worker with a positive glow
A dancer on a note of sarcasm
Heart of gold; Mind of snow
Naughty naughty
so this is my class of 36
every girl
a wonderful light
and this 36 beautiful souls
make up the beautiful beautiful class
of
203
With varying teachers and varying situations,
we have stood by each other
With much faith I have in all of you
Let's soar to the skies
Pull each other
to soar
and
soar
and soar
to heights never known
never reached.
I know we are going to make
2013
our year
203's year to
amaze people like never before.
Prove every teacher we are the awesomest class on earth.
Trust me.
We will.
Every strength and weakness binded together;
203 is going to
ROCK THE HOUSE TONIGHT! :)
Sep 9, 2013
Sep 9, 2013 at 10:01 AM UTC
Break down the mirror, and break me down
brains in my hair and teeth at my wrists,
she said fourteen caps of alprazolam gave her all she needed
she needs a new world, a new earth, a new ruler, that's what she needed-
I told you it wasn't meant to be this way, i was meant to be the prettiest
but girls with thickened veins and thickened wrists are destined for the bridge edge
My silver smiler body double told me to cut out the poison in my veins
and guess what I did it I did it I did it again
tell them your name, dysmorphia, tell them all what you think of me -
start the car and run me over, honey.
May 25, 2014
May 25, 2014 at 7:17 PM UTC
The demon scratches me
I bite him back
The demon pushes me
I spit in his face with a smack
The demon taunts me
I calleth him out by name
They hate their name called
Don't wanna be recognized for the flame
The demon shows false affections
I giveth him hate
The demons a smiler as he latches to me
I'll kick him to hells gate
The demons find me downtimes
Though with God I shalt win
Demons love misery
To seeith one in sin
Demons are smelly
Like all the dump trucks on the earth
Times ten
Demons haveth enemies
They hate even their own kind
They haveth none kin
Demons haveth a date
With Satan in the fire
They'll turn thou on with lust
For thou they do admire
Demons hast hurt me
They've tried to bring me to mine death
Soo many health issues
I know tis not me
Them
The demons hast entered mine family
From the lives we didst choose!
They entered by portals
Between good and bad souls
They came and come as orbs
Spirtual energy
Trapped to a distance
God won't let them get to close to me
They always want more
They show themselves now and then
They'll portray themselves as good souls
Wherein its all pretend
The demons speaketh in mine bathroom
They hide out in the closets
Parched behind mine bedroom wardrobe
Spies as I sleepeth
They want mine bright soul
It's full of massive glowing energy
They know it as I'm told
So to bad because their not me
They made a big mistake
Turning away from God
Now their outcast losers
Fate of hell and grud!!
They'll soon be in chains and shackles
So they cause pain now whilst here on earth
They come in all shapes and sizes as I've heard from many others
Psychics
Life after death (experiences)
And from preachers
Pastors and others
They come large
Small
Animal like
Mauled
They come stinky
Scaly
Nothing thou shalt imagine
Couldn't fathom
Their everywhere
City streets
Malls
Gyms
Stalls
Homes
Air
First heaven
Second heaven
Hell
Everywhere
Yet these demons cannot taketh me
They knoweth I'm gods light
So demon get hence from me....
Go burn in thine own fright!!!!
Jun 17, 2015
Jun 17, 2015 at 4:26 PM UTC
1
Grey sky greyer sea
a litter of rocks balance
coat bright hat blue mittens striped
as on these November steps
you collect the gifts of the ebb tide
2
Glint green this living tapestry echoes
Jilly’s field with tractor not Devon
but salt-flats rocky revetments moorland rising
a map crossed by a chiromatic line
our destiny marked out on this concrete wall?
3
Beached clinkered double-ender
a bay-courser sjekte strand-crunched
fit once for Viking raiders two abreast
now daubed with tin ends of patriotic paint
a sea-steed hobbled hard on the shore
4
Bow faced a sea helmet thrice rope strapped
slow moulded over the boat builder’s ribbanded jig
a spanglehelm of wood
curved sheer straked plank bilged a tuck stern
raising its proud head seaward
5
Viewed from the air a map rolls out
north to the tilted curve of the horizon’s rim
cloud scattered mountained red
betwixt seas sun chalked wine-stained a volcanic isthmus
provokes desert the western waste land of a brooding city
6
Oh face of ropes knot eyed!
you blue cheeked wide smiler
wild wild your head of hair
beachcombed and splayed
wrapped on the sternest post
7
She sewed sugar kelp on the sea shore
a sporophyte with sheltered frond
strap-like stem stiff and smooth
of the species saccharina a spring-tide
stalk set among substrates shells and stones
8
I the camera turned and caressed
by her slight fingers (the pinky raised)
my viewfinder close to her blue grey eye / I
focus on this kelp-needled novelty feel her breath
wait for the thumb press the electronic click
9
Here is the beach walked in darkness
the fishermen shadows against the moonstruck ebb
fingers laced the sea’s breath in our ears
wave upon wave un-folding on the sand and later
we unfold then draw back in love’s relentlessness
Sep 15, 2012
Sep 15, 2012 at 4:09 AM UTC
Her shell's not so gorgeous
But she is beautiful, that's obvious.
She's such smiler
Who revives the freshness to a miler
And her cyan attire ...
Oh ! that just takes the breath away !!
Let's see her life from his* view
He might be wrong as he is new
New in describing her in few
Few words won't be perfect as morning dew.
She was a girl like anyone of you
She too had a dream changing the world to anew
She could have done this forsaking a few
A few whom she called her Pearl and her dew
She had to be an ice for her dew
She had to shell and protect her pearl
She cares for the rest, who have done their part and made her a girl whom she knows as her.
But her start was such she had to move,
To be a dew and be a shell
To make **** sure that no-one fell,
Heart swollen, teary eyes she bid them all melancholous good-bye.
During her flight she might would've thought, if somehow this **** plane could've stopped
She'd hug her love so **** tight
Be pampered as kid who'd fight
Fight to see his care again.
Coz fight does show that you care like rain.
Three years since that flight, her love is gone.
She scoops out popcorn out of a cone
Besides probably a person with whom she seeks
That love, care and respect which she needs.
Now she knows when the sun sets in
And shows her path the reality lies within
That path is sure for all, it's hard
But she travels this path with a smiling facade.
Still lies inside her a childish girl
Who wants to play and rock the world
But this world is not an easy place
She knows it now to her every breath.
Aug 31, 2018
Aug 31, 2018 at 3:46 AM UTC
slight smile
knowing, yet intrigued
by the wonderfulness of life
that seems dreamlike to be real;
by the inkling of a poem
that’s like a baby refusing to leave its womb;
by the sparks that fly
at the thought of your lover.
just a slight smile
knowing, yet intrigued,
when billions of volts of electricity
transport the smiler
to a world that
exists
but not really.
May 29, 2015
May 29, 2015 at 6:08 AM UTC
At the seashore I walked
& seashells winked I!
Narcissistic ego
yet look right !
But needle in straw
Pretty smiler
She keep looking,I cry
more honey
More life !
why ?
I'm clothing as Qais
I'm bleeding
But in mars
Can you hear
But close your eyes
Let our shadows fight
In my pocket few light
I look through minds
No love ,where ?
Here ?
By my side ! you shine
I'm watering your heart
Flowers but autumn night
I'm the love !
But peace
Wouldn't awaiting your lies .
Sep 2, 2015
Sep 2, 2015 at 7:00 PM UTC
jeg husker ikke meget fra den nat
jeg husker blot
at s-toget
tog mig til et sted
mellem himmel og jord
hvor stjernerne vendte sig
og tiden stod stille
din station
der hvor alting gjorde
ondt men hvor solen
altid skinnede på februar morgner
selvom det regnede mod ruden
og håbet stod højt
med solen
det der gemmer sig
jeg sad på din sengekant
og kiggede på dine øjenlåg
jeg ved godt
hvor meget der foregår inde bag
de øjenlåg
en helt ny verden
som ingen ser
fordi du aldrig
holder dine øjne
åbne længe nok
følelsesløsheden
og jeg stryger din
kind og dine
skægstubbe
kradser mine fingre
du vågner og spørger
om jeg ikke
ligger mig ned til dig
hvor har du været
jeg smiler bare og svarer at
jeg har været der hvor stjernerne
vender
hvorfor er du kommet
spurgte du
fordi jeg fryser
du vidste altid
hvad jeg tænkte
og holdte mig tæt
i et milisekund
du er så smuk,
ved du godt det
dine øjne
de lyste altid en
lille smule op
og jeg kunne mærke
varmen sprede sig
til mine fingerspidser
og duften af dit
nyvaskede hår
mindede mig om
tusinde somre
jeg beundrede
dig længe
du var verdens partikler
samlet i en
hvorfor havde jeg aldrig set det før
hvorfor lukker du øjnene
hviskede jeg
det er stadig koldt
fordi det er meningsløst at tænde
for varmen
du bliver her jo alligevel kun til i morgen
svarede du
der var en verden imellem os
og dog alligevel var der ikke
mere end en centimeter og
et forgyldent spinkelt håb
... da du vendte dig om
og lukkede dine øjne igen
glastårer ramte din
pude
den pude du havde lånt
mig i et kærligt
øjeblik
der var koldt i værelset
igen
og i natten kyssede jeg dig farvel
og strøg din kind og
undrede mig for sidste gang
over hvad der sker bag dine lukkede
øjenlåg
da jeg gik ud
i februar natten var der varmt
og der vidste jeg
at det var bag dine øjenlåg det frøs
for varmen kom indefra
men altid kun når
du mistede kontrol
og når jeg tager s-toget
nu, idag
mellem himmel og jord
der hvor stjernerne vender
og tiden står stille
så undrer jeg mig
men det af dig
der svæver om mig
det får mig stadig til at fryse
fordi jeg aldrig fandt ud af hvad der
skete bag dine øjenlåg
... fordi du altid lod
mig fryse
men det varmer stadig lidt
helt inde bagerst
når toget stopper
på din station
måske fordi jeg aldrig
fik lov at mærke rigtigt efter
Feb 15, 2015
Feb 15, 2015 at 6:00 PM UTC
I just despise you
you make me wish to spit nails
teeth drenched in venom
let me tear you apart
cold, unfeeling, callous
you make my anxiety reach a peak
so easy for you to dance on graves
dance, smiler dance!!!
know I lie in wait
for the day
that my vindictiveness can cut you to pieces
so easy to take the bloodied knife
and repeatedly jab at the lamb
sick and twisted must you be
feeling no remorse, no pain
dance on some more graves
let me put them in a pretty line
so that you may dance an eloquent dance
twisted
no way can such a taunt be held
if ever a thing was truly felt
and oh how angry does it make me
to feel this way, lying in pain
while you dance
on pretty little graves
such vapid spite
look for as many young lasses
as you might defile
spit in their faces
rip their hair out
gouge their eyes out
until they are no longer recognized
dance, dance away with every lady you touch
filling yourself to the brim
with empty emotions
until one day
you die alone and realize
you danced life away
while filling yourself with empty
******
Dec 7, 2012
Dec 7, 2012 at 11:03 PM UTC
Med øjne lyse, store og skinnende
Prøver jeg at se ham dybt ind i sjælen.
Jeg smiler, ler og strejfer hans arme.
Nætter, som hurtigt bliver lange, mørke -
Men på lysende, klar, helt fantastisk vis.
Bruger jeg på at sende ham signaler.
Rører blidt ved hans hjerte. Selvom,
Mit greb er fast og stramt. Langsomt -
Vikler mine fingre ham ind i mit spind.
Han bliver grebet, betaget og glæden
Stråler ud af ham. Ud af mig. Tror han.
For når jeg kommer hjem, om aftenen
Er det stadigvæk ikke ham. Men DIG
Jeg tænker på. Dit navn i mine tanker -
Som små forviklede snefnug, kredser om.
Du ligger der. Aller bagerst. Om aftenen
Selvom, Du egentlig er væk og forsvundet.
For evigt. For altid. Og ikke kommer retur!?
Dec 29, 2015
Dec 29, 2015 at 7:44 AM UTC
If you're ever feeling blue,
sketch a smile onto your face
Draw the curve and dimples, too
But all in pencil, just in case
Just never sketch a smile in pen
For soon the time could come
A day or two or three or ten
When one starts to feel dumb
**** the ever-smile
That can never be wiped, Or scraped, or covered fully
For the mockingish smirk
Would start to look like a ****
And the smiler is now a big bully
And when a dangerous bloke
Asks Ink Face for smoke
And the latter hasn't got any,
The smile of pen is mistook for a poke
And the joke? Well, it's sadly unfunny
Jan 21, 2017
Jan 21, 2017 at 12:42 AM UTC
jeg smiler stift og monotomt til verden udenfor,
alt i mens jeg drikker kaffe der er ligeså sort som mit indre.
Jul 29, 2014
Jul 29, 2014 at 2:26 PM UTC
de to små streger skriger
i mine øjne
havde jeg været forsigtig,
taget hvert skridt på æggeskaller og
tænkt lange tanker,
ville jeg løbe videre ubekymret
i dette sekund og
danse i nattens lys
men nu
nu, har jeg solens stråler
i maven
det smager bittert
som om det ikke passer ind
de lyseblå dråber fra mine øjne
er krystalklare
de skærer i mit sind og
hvisker hvad jeg skal gøre
de hvide vægge er kolde
jeg ser min sorte pedicure og
nu matcher den farven indeni
jeg burde være tom
men
jeg fortsætter i ungdommens
lange baner
jeg tegner blomster på blankt
papir og
jeg smiler samtidig
Feb 27, 2015
Feb 27, 2015 at 8:59 AM UTC
DU LEVER I DIN EGEN BOBLE
DIT EGET UNIVERS OG ALT KØRER FOR DIG
DU BRUGER NATTEN OG DAGEN PÅ DIN TING
PÅ LIGE DET DU ELSKER OG KAN
DIT LIV HANDLER OM DEN ENE TING DU KAN
DU GLEMMER ALT OMKRING DIG
DU SMILER OG ER GLAD
HELT IND I DIT HJERTE
DU VÅGNER OP I ET KOLDT ***
INTET LYS
DU VÅGENDE OP FRA VIRKELIGHEDEN
TIL KRIG OG ØDELÆGGELSE
LIVET VISER SIG FRA SIN MØRKE SIDE
DEN TING DU ELSKER
DEN TING DU KAN
ER BRAT
STEMMEN SIGER TIL DIG;
UNDSKYLD MEN DU KOMMER ALDRIG TIL AT DANSE IGEN
DU FORSTÅR DET IKKE
DU DANSER VIDERE SELVOM ALT GØR ONDT
ALT ER I MOD DIG
DU ER ALENE
DIN BEDSTEVEN BLEV DIT VÆRSTE MARERIDT
NU SKAL DU FINDE DIG SELV IGEN
FINDE EN PLADS I LIVET UDEN DIT KÆRESTE EJE
DU KOMMER DESVÆRRE ALDRIG TIL AT DANSE IGEN
MIN PIGE
May 2, 2016
May 2, 2016 at 5:28 PM UTC
*Jeg ligger i sneen
Og føler ingenting.
Kulden rør mig ikke,
For den har allerede
Gnavet sig ind til mine ben...
Et ensomt snefnug falder på min kind,
Blidt det rammer,
Men jeg mærker det ik'
Hvorefter det langsomt smelter
Og triller ned ad min kind
Som de tåre
Jeg har grædt i tusindvis...
Mine fodspor i sneen
Er snart dækket af hvidt
Jeg tænker,
At dette ville
Du nok gerne have set...
Dette hvide landskab,
Der skinner så blidt.
Og jeg smiler,
Men kun et øjeblik.
Før jeg erindre,
At sådan blev det ik'...
Frosten bider mig i næsen,
Men i øjeblikket er jeg
Et halv-sociopatisk væsen
Og derfor
Ænser jeg den ik'...
For jeg ved ik' hvordan
Jeg skal komme igennem dagen,
Som uret snart slår an...
Den sidste dag, den sidste time,
Før du lægges endeligt til hvile.
Men lige nu vil jeg ikke tænke,
Ikke føle, ikke mærke sorgens lænke,
Der langsomt tynger mig ned...
Jeg vil blot ligge her i sneen
Før jeg går ind
Og lægger de sidste roser
På kisten...*
Mar 20, 2016
Mar 20, 2016 at 5:38 AM UTC
"You are what you eat"
until one day you don't
and that's what you become
n o t h i n g (beautiful?)
your cognitions like broken clock cogs
s l o w s l o w s l o w (perfect?)
tabula rasa is the body unbefouled by
nourishment (enemy?)
And the walls are washed white
Nature sickly perverts vitality
The cornucopia becomes a conspiracy
To sully your porcelain
e m p t i n e s s (happiness?)
hypoglycemia makes you shake
but not as hard as eating a whole meal
Can one person be so myriad?
This identity could not possibly fit inside a body.
Dreamer. Comedian. Thinker.
Friend. Musician. Writer. Smiler.
Lover. Wisher. Runner. Fighter.
Bulimic.
And there it is: ugliest of all words.
This identity could not possibly fit inside a body,
and you see, it doesn't.
It breaks it.
I don't know how
but
I will win
Apr 29, 2012
Apr 29, 2012 at 3:26 PM UTC
Du sidder ligeså stille
Uden at sige noget
Dit hjerte banker i en stille rytme
Uden at larme selvfølgelig.
Du snakker med dig selv
Men kan ikke tale
Du vil ikke andet
Og du kan ikke høre dig selv
Hænder urolige og krummende
Dit hoved altid summende
Du må hellere smile
Så du ikke bliver set
Set igennem
Opdaget og afsløret
Sig frem
Jeg ved du kan
Ikke andet du vil
Du er ikke så tydelig som du tror
På den gode måde selvfølgelig.
Alle venter men ingenting sker
Der sker ingenting
Du smiler og griner
Det hele er okay
Hvorfor vil du ikke med?
Der sker ingenting
Du er i sikkerhed her
Jeg ville ønske du var mig
Hvis du var mig
Og jeg var dig
Muligheden for at kigge
For at skue og blinke til
Du ville se
Ville kunne se mig
Som faktisk er dig
Hvor eksisterende du er
Hvor værende du er
Du ved ingenting
Jeg ved det hele.
Du ser hen på dem
Den derovre ved siden af selvfølgelig.
Altid glade
Altid på toppen
Uden at vise tegn på
Lave tegn til FARE
Det er bare en væg selvfølgelig
Det er det man siger
Jeg så dig en dag
Faktisk i dag
Du var glad
Du smilte så man kunne
Ja man kunne faktisk se dine tænder
De var hvide selvfølgelig
Du gør hvad der bliver sagt
Hvad der bliver fortalt
Ligesom tandlægen altid sagde
Rundt i cirkler
Altid mere end en gang
Helst mere en fire
Der var nogle
Hvem var de?
Der var ingen fare selvfølgelig.
Det er klart
Man kan hvad man vil sagde du
Man vælger det man føler
Man vælger hvad man tror
At man fortjener
Ikke alle fortjener det her
Det skal nok gå
Det var det du sagde
Det fortalte du mig engang
Nej faktisk hver dag
Hver eneste dag
Hver gang jeg tvivlede
Det var *** selvfølgelig
Alt på højkant
Uden at det talte
Uden at nogen holdte regnskab
Som et bassin fyldt til kanten
En dag vil vandet løbe ud
Ud over kanterne
Det var alligevel ikke så stort
Vandet vil ikke blive tørret væk
Det vil tørre selvfølgelig
Det vil forsvinde
Jeg så dig være glad en dag
Nej faktisk i dag
Det gjorde mig glad selvfølgelig
Jeg så dig være ked
En lille smule ked
Af det, af hvad?
Det er okay sagde du
Det bliver det nødt til at være.
Dec 11, 2015
Dec 11, 2015 at 5:01 PM UTC
Og jeg hader hvordan du:
Taler om dig selv og er så selvglad
Hvordan du ikke lytter til mig og ser væk
Hvordan dine øjne altid er et andet sted
End i nuet
Dine sarkastiske bemærkninger
På den måde dit hår sidder så perfekt
Trangen til at slå dig
Til at rive dig
I stykker
1000 stykker
Se dig falde sammen
Men
Jeg elsker når du ser på mig
Smiler, siger
Du er så dejlig
Så kan alt andet
være ligegyldigt
Jun 22, 2014
Jun 22, 2014 at 3:46 PM UTC
mine øjenlåg er jordslået
jeg græder krystal mens jeg smiler
alle mine sårbarhedder er skrevet ned i tilfældige litterære samlinger og forsvundet i oceanerne
smerten hvirvler rundt i min krop og i mine blodbaner er der sne
min hud sidder løst på mine knogler og du forstår ingenting
du har ridset dit navn ind i mit sind med et sløvt skår fra et ødelagt spejl
du har beskadiget mit indre, på en fason hvorved jeg holder af smerten
jeg ændrer mig så jeg kan passe ind i de tynde sprækker og hvor ville det være nemt hvis vi kunne spole tiden tilbage
Feb 25, 2015
Feb 25, 2015 at 5:29 PM UTC
Jeg kigger på dit flotte mørke hår. Dine mystiske krøller betager mig mere end noget andet. Jeg kigger på dine øjne. Dine mørke øjne, de øjne som jeg længtes efter kigger på mig, men som altid er helt kolde når de kigger i min retning. Dit smil, ja det gør mig glad.
Jeg sidder på en bænk i skolegårde. Jeg ser på dig ud af øjenkrogen, du står der, høj og markeret. Jeg falder helt i staver, jeg kan ikke lade være med at kigge på dig, på dine krøller og dine smukke øjne, de skæve tænder som smiler. Glæden i din stemme, for mig til at føle mig lykkelig, men ligeså snart du ser på mig, er glæden i dine øjne og dit smukke smil erstattet af afsky.
jeg drømmer mig helt væk. Drømmen om din opmærksomhed fylder hele mit sind, jeg vågner igen. Jeg har det forfærdeligt. For jeg ved at jeg igenting betyder for dig. Du er ligeglad, prøver at kigge væk, vil ikke se mig i øjnene. Gør det ondt på dig? Har du det også dårligt? eller fryder det dig at trampe på mig. Hvorfor er du overalt? hvorfor er der ikke en eneste dag jeg ikke ser dig.
Jeg mindes om dit smukke ydre og forfærdelige indre hverdag, det piner mig. Det piner mig mere end du aner, jeg er forelsket, for første gang i mit liv, og jeg er forelsket, i en der aldrig vil elske mig.
Jeg er ulykkelig.
Oct 25, 2014
Oct 25, 2014 at 11:09 AM UTC
Kaffen er varm og duften er velkendt når den rammer mine sanser. Åbner op for den velkendte smag, som jeg snart smager. Når kaffen er varm, møder jeg måske lidt flere minder end hvis den var kold. For når den er kold, så er vi gået, og samtalen og tankestrømmen er som regel forbi.
Når kaffen er varm går samtalen mellem dig og mig, eller dig og hende eller ham på velsmurte skinner og solen skinner måske i øjeblikket, og glæden stråler ud af dine vintertrætte øjne, og jeg ser det. Vi smiler. Vi er glade. Måske endda lykkelige, lige der i øjeblikket. Enten med selvskab af dig, ellers sidder jeg alene med den varme kop mellem mine skrøbelige hænder, som er trætte efter dagens forhindringer, som jeg har måtte stå imod. Måske tænker jeg for meget.
Jeg svæver mellem mælkeskum og varme bønner, væk fra det der gemmer sig bag ruden, som dugger til af varmen fra min nu varme krop mod vinduskammen. Jeg lader dem strømme, tankerne, lader dem svæve som om de flygtede fra det kolde vejr mod varmere lande. Dagens, ugens eller månedens ophobninger af forvirrede, glade, vrede og småligegyldige tanker.
Det er små øjeblikke som denne hvor jeg ser at de travle øjeblikke er der for mange af. Fordi om lidt er kaffen kold, og snart kalder hverdagen igen. Tiden går, kaffen er kold, og snart er der kun kaffemærker af den tidligere varme kaffe tilbage.
Feb 22, 2016
Feb 22, 2016 at 2:28 PM UTC