"skubber" poems - Hello Poetry

jeg var. En latterlig københavner, som spillede dit spil En fanatisk tøs, gjorde dig til min porcelænsdukke. køen til dit hjerte er vokset jeg er bange for at stå bagerst, skubber min kurv frem. prøver at springe over. DET ER MIG skriger jeg, men du er døv. måske. jeg er. Bundet af snørebåndende fra andres sko Kvalt i garnet fra dit lange Kashmir tørklæde. elsker ind til spindet.

0

Apr 1, 2015

Apr 1, 2015 at 6:39 AM UTC

holkenfeldt

kø til hjerte

jeg var. En latterlig københavner, som spillede dit spil En fanatisk tøs, gjorde dig til min porcelænsdukke. køen til dit hjerte er vokset jeg er bange for at stå bagerst, skubber min kurv frem. prøver at springe over. DET ER MIG skriger jeg, men du er døv. måske. jeg er. Bundet af snørebåndende fra andres sko Kvalt i garnet fra dit lange Kashmir tørklæde. elsker ind til spindet.

14

lyset lyder som disse sarte vibrationer og det hele ender i en babyblå sproget skubber til loftet og det krøllede papir vinder alt mens det ligger der mine arme kan i dette øjeblik vande tusinde haver

0

May 28, 2016

May 28, 2016 at 3:50 PM UTC

karl-otto-haushofer

Improvisering 1

lyset lyder som disse sarte vibrationer og det hele ender i en babyblå sproget skubber til loftet og det krøllede papir vinder alt mens det ligger der mine arme kan i dette øjeblik vande tusinde haver

8

OG JEG ER FYLDT MED ORD OG FØLELSER UDEN ORD FYLDT MED LYDE OG FARVER OG LYS OG SANSER DER IKKE EKSISTERER FLYDENDE I MIN EGEN EKSISTENS I BOGSTAVERNES INDRE LOGIK JEG GRIBER UD EFTER NYE ORD, NYE KOMBINATIONSMULIGHEDER SOM DET EVINDELIGT ÆNDREDE MØNSTER I TØJET PÅ TØRRESNORREN OG JEG TÆNKER PÅ KATTEN, DER HOPPEDE FRA TOPPEN PÅ BILLEDERNE VI TOG OG STJERNERNE VI KIGGEDE PÅ OM DE ER DER ENDNU HVOR MEGET VI IKKE VED HVOR LIDT VI EGENTLIGT VED HVILKE MÆRKER VI SÆTTER PÅ STEDERNE VI EFTERLADER MENNESKERNE VI GÅR FRA OG DET HELE ULMER SOM LAVA UNDER STEN-HINDEN SOM EN SNESTORM I DET YDRE *** UFORKLARLIGT OG RASENDE SOM BARN VAR DET MEST FORUNDERLIGE JEG KUNNE FORESTILLE MIG EN TUR I RUMMET DET MEST OMVÆLTENDE OG EKSISTENTIELLE OG JEG ER BANGE FOR AT TABE DEN MÆLKETAND TABE DEN URO DEN MIDLERTIDIGHEDS-FORNEMMELSE AT ALTING BLOT VAR ET GLIMT AF EN EKSISTENS OG IKKE EN UENDELIGT UDSTRAKT OPLEVELSE SOM STENENES REJSE FRA KLIPPERNE TIL HAVENE TIL STRANDENE TIL PARCELHUSINDKØRSLERNE OG BØRNENES LOMMER OG VINDUESKARMENE LIVET BÆRER EN MED SIG BÆRER EN FORAN SIG SOM EN FORÆLDER SOM ET DAMPLOKOMOTIV DER SKUBBER LUFTEN FREMAD UD I LIVET

0

Mar 20, 2016

Mar 20, 2016 at 6:40 PM UTC

en-anonym-skikkelse

Untitled

OG JEG ER FYLDT MED ORD OG FØLELSER UDEN ORD FYLDT MED LYDE OG FARVER OG LYS OG SANSER DER IKKE EKSISTERER FLYDENDE I MIN EGEN EKSISTENS I BOGSTAVERNES INDRE LOGIK JEG GRIBER UD EFTER NYE ORD, NYE KOMBINATIONSMULIGHEDER SOM DET EVINDELIGT ÆNDREDE MØNSTER I TØJET PÅ TØRRESNORREN OG JEG TÆNKER PÅ KATTEN, DER HOPPEDE FRA TOPPEN PÅ BILLEDERNE VI TOG OG STJERNERNE VI KIGGEDE PÅ OM DE ER DER ENDNU HVOR MEGET VI IKKE VED HVOR LIDT VI EGENTLIGT VED HVILKE MÆRKER VI SÆTTER PÅ STEDERNE VI EFTERLADER MENNESKERNE VI GÅR FRA OG DET HELE ULMER SOM LAVA UNDER STEN-HINDEN SOM EN SNESTORM I DET YDRE *** UFORKLARLIGT OG RASENDE SOM BARN VAR DET MEST FORUNDERLIGE JEG KUNNE FORESTILLE MIG EN TUR I RUMMET DET MEST OMVÆLTENDE OG EKSISTENTIELLE OG JEG ER BANGE FOR AT TABE DEN MÆLKETAND TABE DEN URO DEN MIDLERTIDIGHEDS-FORNEMMELSE AT ALTING BLOT VAR ET GLIMT AF EN EKSISTENS OG IKKE EN UENDELIGT UDSTRAKT OPLEVELSE SOM STENENES REJSE FRA KLIPPERNE TIL HAVENE TIL STRANDENE TIL PARCELHUSINDKØRSLERNE OG BØRNENES LOMMER OG VINDUESKARMENE LIVET BÆRER EN MED SIG BÆRER EN FORAN SIG SOM EN FORÆLDER SOM ET DAMPLOKOMOTIV DER SKUBBER LUFTEN FREMAD UD I LIVET

27

Jeg tror jeg er i vejen. Måske ikke i vejen, men ihvertfald ikke placeret, hvor jeg er, fordi nogen har lyst til at jeg er netop der. Det er som om, at jeg er faldet på trappen og nu skubber de til mig, fordi de skal ned og jeg blokerer hele trinnet. Jeg er så vred på dem for de mange blå mærker og lyderøde hudafskrabninger, jeg får, hver gang de skubber og slår til mig for at komme forbi, men måske mest vred på mig selv fordi det er mig, der sidder i vejen. Jeg venter bare lidt på, at jeg en dag bliver skubbet hårdt nok til, at jeg lander på gulvet og får rejst min krop op på sine ben, så de blå mærker og lyserøde hudafskrabninger så småt kan begynde at hele.

0

Apr 16, 2017

Apr 16, 2017 at 5:21 PM UTC

llcb

Blokade

Jeg tror jeg er i vejen. Måske ikke i vejen, men ihvertfald ikke placeret, hvor jeg er, fordi nogen har lyst til at jeg er netop der. Det er som om, at jeg er faldet på trappen og nu skubber de til mig, fordi de skal ned og jeg blokerer hele trinnet. Jeg er så vred på dem for de mange blå mærker og lyderøde hudafskrabninger, jeg får, hver gang de skubber og slår til mig for at komme forbi, men måske mest vred på mig selv fordi det er mig, der sidder i vejen. Jeg venter bare lidt på, at jeg en dag bliver skubbet hårdt nok til, at jeg lander på gulvet og får rejst min krop op på sine ben, så de blå mærker og lyserøde hudafskrabninger så småt kan begynde at hele.

1

verden smelter under solen jeg smelter uden solen ingen kan læse hinandens tanker men alle vil prøve vi smiler men med aggression under huden tyngdekraften har lagt sin tunge hånd på mit bryst, skubber mig mod jorden jorden, som smelter

0

Apr 2, 2016

Apr 2, 2016 at 2:53 PM UTC

en-anonym-skikkelse

Untitled

verden smelter under solen jeg smelter uden solen ingen kan læse hinandens tanker men alle vil prøve vi smiler men med aggression under huden tyngdekraften har lagt sin tunge hånd på mit bryst, skubber mig mod jorden jorden, som smelter

6