Jeg så dig i mængden, så unik, uberørt
Du var som nyudslået blomst, på en mark fyld af ukrudt
Alle lagde mærke til dig, ingen vil plukke dig
For så yndigt du belyste hele marken
Skyggede for alt ukrudt
Ingen ville plukke dig
For en nyudslået blomt er smuk
Til man træder på den
Til man plukker den
Til man dræber på den

jeg faldt (for dig)
en aften i december
lige ned i dine arme, faldt jeg
og luften føltes ikke længere
helt så kold.
vi så hinanden i øjnene
lidt for længe til at vi to
bare kunne være venner,
og jeg vidste
at du var den jeg skulle drikke
sød kaffe og plukke solsikker med.
men nu er jeg faldet over min kærlighed
og over mig selv og mit
sikkerhedsnet af dig er borte
jeg forstår ikke hvad det var
der var så forkert ved det jeg gjorde
så jeg er holdt op med at spørge
og renser desperat mit hjerte i sprit
for at det ikke skal blive betændt
men i mit indre brænder dog
et håb om at vi vil mødes igen
en aften i december
og vi vil se hinanden i øjnene
lidt for længe til det kan være forbi
og du vil falde (for mig) på ny