du var ikke den slags
mand der passede ind
i statestikkerne om utroskab
i metroxpress
og du var ikke den slags
mand
med en advarsel
skrevet på ryggen, af en mavesur eks
du var den slags mand
der duftede af kanel
og nyvasket sengetøj og
du var den slags mand
der bar min taske
og lyttede til alle mine ord
og du var den slags mand der holdt mig
i dine arme og tørrede mine salte tårer
af knækket tillid bort fra mine kinder
og du var den slags mand der kunne
sige det med så meget overbevisning
når du sagde at du altid ville være der
men du var også den mand
der gik uden at se sig tilbage....