"omsider" poems
Når dagen endelig har sin ende,
når timerne endelig er gået
og jeg kan slukke lampen
virker pæren ikke (som den skal)
Den bliver ved med at brænde,
selv hvis jeg trykker hårdere
og hårdere
på den kolde kontakt
Når dagen omsider når sit frembrud,
når solen endelig viser sine stråler
og jeg må rejse mig fra døsighedens stille
kan jeg ikke (vil)
Jeg trykker svagt på kontaktens kolde facade,
men lyset vil aldrig tænde igen
Apr 29, 2015
Apr 29, 2015 at 11:27 AM UTC
Døren åbner
Et skarpt hvidt lys blænder mit syn
Jeg ser intet andet
End blot hvidt lys
En overvældende følelse overhaler mig
Din dør er omsider åbnet
Jeg er lettet
Jeg er tryg
Det umulige var muligt
Jeg kan nu have ro i mit faldefærdige sind
Jeg kan nu supplere de søvnløse nætter med søvn
Men det er blot en illusion
Gid det dog bare var sådan det var
For jeg står fortsat over for den lukkede dør
Døren der umuligt kan åbnes op
Døren med 47 forskellige hængelåse
Der har 47 forskellige koder
Lad mig nu komme ind
Please, luk mig ind!
Men det er intet andet end umuligt
Jeg kommer ikke ind
Ikke før jeg har svaret på dine koder
For det jeg står overfor nu
Er den lukkede dør
Dec 8, 2017
Dec 8, 2017 at 9:13 PM UTC