"nyder" poems - Hello Poetry

Jeg sidder med min varme kaffe Og kigger ud af vinduet Der er ingen hjemme Ikke en stemme Jeg ligger mig ned under dynen Her føler jeg mig tryg Dynen føles som et varmt kram Mod min bare ryg Jeg lukker øjnene og nyder lyden Af regnen mod mit vindue Rejser mig aldrig igen Dette er mit lykkested Ingen bekymringer Ingen forpligtelser Kun mig Regnen Og min varme kaffe

0

Oct 23, 2014

Oct 23, 2014 at 12:44 PM UTC

carololololo

Mit lykkested

Jeg sidder med min varme kaffe Og kigger ud af vinduet Der er ingen hjemme Ikke en stemme Jeg ligger mig ned under dynen Her føler jeg mig tryg Dynen føles som et varmt kram Mod min bare ryg Jeg lukker øjnene og nyder lyden Af regnen mod mit vindue Rejser mig aldrig igen Dette er mit lykkested Ingen bekymringer Ingen forpligtelser Kun mig Regnen Og min varme kaffe

17

Strøg ned ad strøget forleden nat. En fredag aften fyldt med fordrukne gamle som unge tumlende rundt på brostenene. Engang var de blanke, nu ikke så meget, men jeg nyder lyden af mine træsåler mod de sorte sten. Alt idyl og selv stjernerne kan man se . En mand med en sjov hat spiller en sang, han giver et smil som jeg går forbi. Jeg synes jeg har hørt den før men ved ikke hvor. Kigger til højre, hvad fanden sker der?? En måned til jul med hvad ser jeg? Overflod af vulgært julepynt i vinduet. Vinduet bliver smadret i skærmen for alt er dækket af røde og gyldne kugler, julekugler! Med glimmer og balloner og en nisse til 495,- Jeg strøg ned ad strøget. Gamle fordrukne mennesker som tror de stadig er 20. Den ene øl efter den anden og så en flaske af det røde. Unge fordrukne BØRN som ikke har lært en skid. Stramme hvide bukser og en breezer i hver hånd. "Undskyld men hvor gammel er du, din refleks er ved at falde af". Men selvom brostenene protestere i foragt, mens de drukner i absinth og bliver kvælt i bræk, vil de smuldre af overlast og stadig lade som om de er nylagt. Jeg strøg ned ad strøget og vidste ikke hvor jeg skulle hen.

0

Dec 3, 2015

Dec 3, 2015 at 3:37 PM UTC

najaquist

Strøget

Strøg ned ad strøget forleden nat. En fredag aften fyldt med fordrukne gamle som unge tumlende rundt på brostenene. Engang var de blanke, nu ikke så meget, men jeg nyder lyden af mine træsåler mod de sorte sten. Alt idyl og selv stjernerne kan man se . En mand med en sjov hat spiller en sang, han giver et smil som jeg går forbi. Jeg synes jeg har hørt den før men ved ikke hvor. Kigger til højre, hvad fanden sker der?? En måned til jul med hvad ser jeg? Overflod af vulgært julepynt i vinduet. Vinduet bliver smadret i skærmen for alt er dækket af røde og gyldne kugler, julekugler! Med glimmer og balloner og en nisse til 495,- Jeg strøg ned ad strøget. Gamle fordrukne mennesker som tror de stadig er 20. Den ene øl efter den anden og så en flaske af det røde. Unge fordrukne BØRN som ikke har lært en skid. Stramme hvide bukser og en breezer i hver hånd. "Undskyld men hvor gammel er du, din refleks er ved at falde af". Men selvom brostenene protestere i foragt, mens de drukner i absinth og bliver kvælt i bræk, vil de smuldre af overlast og stadig lade som om de er nylagt. Jeg strøg ned ad strøget og vidste ikke hvor jeg skulle hen.

19

jeg nyder morgentimerne og kaffe i efterårsmørket og bliver ikke sendt ind i en depressions lignende tilstand jeg danser og glædes ånder og lever som før trækker vejret og mærker den ætsende syre forsvinde hvor kom det fra hvad er det der sker når jeg lige at tænke før du står i døråbningen og får mine hjerteskår til at smile og jeg husker hvorfra det kom

0

Oct 14, 2014

Oct 14, 2014 at 6:58 PM UTC

emilie-s-jensen

skræmt

jeg nyder morgentimerne og kaffe i efterårsmørket og bliver ikke sendt ind i en depressions lignende tilstand jeg danser og glædes ånder og lever som før trækker vejret og mærker den ætsende syre forsvinde hvor kom det fra hvad er det der sker når jeg lige at tænke før du står i døråbningen og får mine hjerteskår til at smile og jeg husker hvorfra det kom

21

Sidder blandt fremmede der ikke burde være det en del af en mængde hvor jeg ikke hører til alligevel nyder jeg, at sidde der blandt de fremmede og være en af dem, bare et øjeblik. Men lydende bliver højere stemmerne insisterende og jeg ved ikke hvad jeg skal sige eller hvad jeg skal gøre eller hvad jeg skal svare på. Og de fremmede vil mere end bare at være dem selv - de vil noget med mig, og jeg vil bare være mig. De vil ha' jeg bliver en del af dem en del af den mængde, jeg synes er så svær så larmende og overfladisk og faretruende stor, og jeg sidder der blandt nogle jeg egentlig burde kende. Være lige som dem uden egentlig at være det bare for et øjeblik.

0

Sep 3, 2014

Sep 3, 2014 at 2:31 PM UTC

whenwefeelastorm

Om en dag

Sidder blandt fremmede der ikke burde være det en del af en mængde hvor jeg ikke hører til alligevel nyder jeg, at sidde der blandt de fremmede og være en af dem, bare et øjeblik. Men lydende bliver højere stemmerne insisterende og jeg ved ikke hvad jeg skal sige eller hvad jeg skal gøre eller hvad jeg skal svare på. Og de fremmede vil mere end bare at være dem selv - de vil noget med mig, og jeg vil bare være mig. De vil ha' jeg bliver en del af dem en del af den mængde, jeg synes er så svær så larmende og overfladisk og faretruende stor, og jeg sidder der blandt nogle jeg egentlig burde kende. Være lige som dem uden egentlig at være det bare for et øjeblik.

27

og jeg nyder at række ud efter mine gravlagte intentioner med nostalgi i fingerspidserne at lade ordene flyde ud på papiret som blod fra et sår uden at tænke uden at tvivle og jeg smiler altid når jeg hører skridtene på den hårde cement for jeg ved at jeg tænker på dig og selv når det er en anden er det helt okay jeg lader skikkelsen drive forbi som de hvide plastikposer mod den skyfri blå himmel i Stalford, som en levende overført betydning og forurening pakket sammen i en flyvende flugt fra den oprindelige ejer jeg gynger i en ensom park, på en ensom legeplads, ubenyttet og jeg nyder den lette følelse boblerne af glæde indeni mig giver, som var jeg et sugerør i et cola-fyldt glas, der bliver skubbet op af kuldioxidens insisterende fysiske love og vi sidder på en kinesisk restaurant og taler om foreneligheden mellem videnskab og billedsprog, om push-faktorer og vores lærer sidder ved siden af og smiler og dugen er lyserød og mine kinder er varme og intentionerne er glemte

0

Mar 20, 2016

Mar 20, 2016 at 7:06 PM UTC

en-anonym-skikkelse

midnatstanker

og jeg nyder at række ud efter mine gravlagte intentioner med nostalgi i fingerspidserne at lade ordene flyde ud på papiret som blod fra et sår uden at tænke uden at tvivle og jeg smiler altid når jeg hører skridtene på den hårde cement for jeg ved at jeg tænker på dig og selv når det er en anden er det helt okay jeg lader skikkelsen drive forbi som de hvide plastikposer mod den skyfri blå himmel i Stalford, som en levende overført betydning og forurening pakket sammen i en flyvende flugt fra den oprindelige ejer jeg gynger i en ensom park, på en ensom legeplads, ubenyttet og jeg nyder den lette følelse boblerne af glæde indeni mig giver, som var jeg et sugerør i et cola-fyldt glas, der bliver skubbet op af kuldioxidens insisterende fysiske love og vi sidder på en kinesisk restaurant og taler om foreneligheden mellem videnskab og billedsprog, om push-faktorer og vores lærer sidder ved siden af og smiler og dugen er lyserød og mine kinder er varme og intentionerne er glemte

6

Rummeligheden oser mellem væggene i dit hjem Imens familiære søvnige melodier undslipper munde Toner indpakket i bobler baner sig vej gennem brystets dyb, runger og spadserer ud gennem tungens fastlagte rute I takt til morgenfriske Beethovenlyttende mænd kravler søvnrester på skift ud af vanddrænede kroge Baner sig vej mod møre fingre Og havner dernæst på foranliggende aviser Endnu engang omhandlende jorden og dens utallige affærer med fjenden Måske det havner på gulvet så det kan trædes på Måske det havner på stolen så det kan siddes på Uanede mængder søvnrester knuses under ballernes velvære og tyngde, som var det ulovligt at savne bløde sengelinneder Kroppe kæmper sig standhaftigt op på ømme fødder Størkner i lodret position Vipper hovedets ydmyge vinkel ud af takt Pudens smertetærskel har vokset sig større end nakkens Mærker blæren presse på som var det en fødsel Som ville kroppen tvinge al udmattelse ud af ren desperation om At få tømt urinsække Nyder undslippelsen kan nu Sidde på stolen, knuse søvn, begynde opstandelsen på ny som en marionetdukke Husker på ikke at være en glemsom sjæl Glemmer trods alt ikke at hive i egne snore

0

Jan 11, 2019

Jan 11, 2019 at 3:37 PM UTC

lauraamstutz

Søvnbrunst

Rummeligheden oser mellem væggene i dit hjem Imens familiære søvnige melodier undslipper munde Toner indpakket i bobler baner sig vej gennem brystets dyb, runger og spadserer ud gennem tungens fastlagte rute I takt til morgenfriske Beethovenlyttende mænd kravler søvnrester på skift ud af vanddrænede kroge Baner sig vej mod møre fingre Og havner dernæst på foranliggende aviser Endnu engang omhandlende jorden og dens utallige affærer med fjenden Måske det havner på gulvet så det kan trædes på Måske det havner på stolen så det kan siddes på Uanede mængder søvnrester knuses under ballernes velvære og tyngde, som var det ulovligt at savne bløde sengelinneder Kroppe kæmper sig standhaftigt op på ømme fødder Størkner i lodret position Vipper hovedets ydmyge vinkel ud af takt Pudens smertetærskel har vokset sig større end nakkens Mærker blæren presse på som var det en fødsel Som ville kroppen tvinge al udmattelse ud af ren desperation om At få tømt urinsække Nyder undslippelsen kan nu Sidde på stolen, knuse søvn, begynde opstandelsen på ny som en marionetdukke Husker på ikke at være en glemsom sjæl Glemmer trods alt ikke at hive i egne snore

21