"luften" poems - Hello Poetry

"luften" poems

på en varm juni nat i vor tids paris dansede jeg rundt på brostenene i dine arme til lyden af 20'ernes jazz fra en pladespiller i et åbent kældervindue og livet smagte af champagne og luften var fyldt med kærlighed, latter, og den aftagende duft at læbestift og chanel og jeg følte mig lidt som daisy gjorde det i gatsbys arme og vi gentog fortiden på ny men det grønne lys forsvandt også fra os og det værste er at det har jeg altid vidst inderst inde men jeg danser stadig hen af brostenene når fortiden indhenter mig endnu engang

0

Nov 13, 2014

Nov 13, 2014 at 3:05 PM UTC

emilie-s-jensen

gatsby og daisy

på en varm juni nat i vor tids paris dansede jeg rundt på brostenene i dine arme til lyden af 20'ernes jazz fra en pladespiller i et åbent kældervindue og livet smagte af champagne og luften var fyldt med kærlighed, latter, og den aftagende duft at læbestift og chanel og jeg følte mig lidt som daisy gjorde det i gatsbys arme og vi gentog fortiden på ny men det grønne lys forsvandt også fra os og det værste er at det har jeg altid vidst inderst inde men jeg danser stadig hen af brostenene når fortiden indhenter mig endnu engang

Continue reading...

når jeg går forbi storkespringvandet og dufter de nybagte croissanter deres varme sødme der fylder luften denne søndag morgen kan jeg høre mit hjerte knuse og lyden er altoverdøvende så jeg drejer rundt om hjørnet og lader mig selv fare vild i københavns snoede gader og husker de morgener jeg for vild i dine øjne og mine kolde hænder møder mine kolde læber berører piller kradser og begynder at bløde og dråberne er ikke alene de er aldrig alene tårerne falder løber langs min snehvide hud falder foran mig og går i et med regnens pytter og for ikke at gå i stykker for at føle mig hel falder jeg sammen med mit blod sammen med mine tårer til jorden og drukner i en pøl af croissanter sort kaffe kolde morgener varme lagner og tanken om at det hele blot er minder

0

Oct 18, 2014

Oct 18, 2014 at 1:40 AM UTC

jeg var (er) din om søndagen

når jeg går forbi storkespringvandet og dufter de nybagte croissanter deres varme sødme der fylder luften denne søndag morgen kan jeg høre mit hjerte knuse og lyden er altoverdøvende så jeg drejer rundt om hjørnet og lader mig selv fare vild i københavns snoede gader og husker de morgener jeg for vild i dine øjne og mine kolde hænder møder mine kolde læber berører piller kradser og begynder at bløde og dråberne er ikke alene de er aldrig alene tårerne falder løber langs min snehvide hud falder foran mig og går i et med regnens pytter og for ikke at gå i stykker for at føle mig hel falder jeg sammen med mit blod sammen med mine tårer til jorden og drukner i en pøl af croissanter sort kaffe kolde morgener varme lagner og tanken om at det hele blot er minder

Continue reading...

Luften er tyk af tanker og løgne. Foragt og fordærv Det regner som syreregn ætsende med depressioner og angst der gør luften giftig og usigtbar. Vores lunger giver op. Lykkepiller flyder i grundvandet, lammer al ægthed fra livet, der ikke længere er noget værd. En hel nation på stoffer, der har glemt - skaderne er for store, tilværelsen intetsigende. Det er ligemeget. Vi er høje på materialisme og transparent lykke.

0

Jan 3, 2015

Jan 3, 2015 at 11:27 AM UTC

emilie-vedel-hagelskjr

Luften er tyk af tanker og løgne. Foragt og fordærv Det regner som syreregn ætsende med depressioner og angst der gør luften giftig og usigtbar. Vores lunger giver op. Lykkepiller flyder i grundvandet, lammer al ægthed fra livet, der ikke længere er noget værd. En hel nation på stoffer, der har glemt - skaderne er for store, tilværelsen intetsigende. Det er ligemeget. Vi er høje på materialisme og transparent lykke.

Continue reading...

jeg så dig danse på en lørdag nat. jeg har aldrig set dig danse før. det var allerførste gang jeg så dig danse. du dansede til et nummer komponeret af en mand med et uforglemmeligt og krøllet navn. og hele rummet summede af lyden af et klaver der blev slået an af en rystende finger og violin strengene der dansede rundt i luften, efterlod rummet i en skygge af pulver drømme og stjerner der faldt ned omkring dine fødder. du dansede noget der kunne minde om en vals. men du dansede den alene. vil du ikke danse lidt med mig i stedet for at gøre det helt alene? det ser så ensomt ud. smukt, dog ensomt. du trak på smilebåndet. men så ej på mig. så kom herhen. du tog mig pludselig i dine arme og scenen var din, min, og vores. jeg har aldrig danset. kun i stuen som lille i min mors gamle balletskørt. og det gik op for mig hvor perfekt min spinkle krop passede i den silhuet der før var udfyldt af noget ingen andre end du kunne se. og scenen var din, min, og vores. verden forsvandt omkring os mens vi dansede mellem stjernerne. jeg forsøgte at få del i dine tanker ved at lade mig suge ind i dit blik....men du havde travlt med at koncentrere dig om dine trin. ikke bare for dansens skyld, men det blik du anstrengte dig for ikke at sende mig handlede ikke blot om dansen men angsten for at træde forkert. hvad ville der ske hvis du så mig i øjnene? jeg kunne mærke din kropsvarme helt ind i sjælen mens du snurrede mig rundt. let og elegant og tilbage i dine arme. se på mig. stjernene var for længst faldet ned men var ikke længere at finde for mine fødder. for du så på mig. du så mig lige ind i øjnene, længe nok til at det begyndte at gøre ondt da du trådte et skridt tilbage men ikke længe nok til at jeg kom ind under huden på dig. tak for dansen. følelserne... var de ikke lige der? og før jeg vidste af det var der ikke længere andet end mig og den sørgelige musik der nu fyldte rummet med opløste håb og tusind fejl og mangler. på en lørdag nat så jeg dig danse for første gang. jeg havde aldrig set dig danse før. og på en lørdag nat så du mig i øjnene for første gang. du havde aldrig set mig i øjnene før.... .... og jeg har ikke danset siden

0

Mar 2, 2015

Mar 2, 2015 at 3:57 PM UTC

emilie-s-jensen

hvis jeg mærkede efter II

jeg så dig danse på en lørdag nat. jeg har aldrig set dig danse før. det var allerførste gang jeg så dig danse. du dansede til et nummer komponeret af en mand med et uforglemmeligt og krøllet navn. og hele rummet summede af lyden af et klaver der blev slået an af en rystende finger og violin strengene der dansede rundt i luften, efterlod rummet i en skygge af pulver drømme og stjerner der faldt ned omkring dine fødder. du dansede noget der kunne minde om en vals. men du dansede den alene. vil du ikke danse lidt med mig i stedet for at gøre det helt alene? det ser så ensomt ud. smukt, dog ensomt. du trak på smilebåndet. men så ej på mig. så kom herhen. du tog mig pludselig i dine arme og scenen var din, min, og vores. jeg har aldrig danset. kun i stuen som lille i min mors gamle balletskørt. og det gik op for mig hvor perfekt min spinkle krop passede i den silhuet der før var udfyldt af noget ingen andre end du kunne se. og scenen var din, min, og vores. verden forsvandt omkring os mens vi dansede mellem stjernerne. jeg forsøgte at få del i dine tanker ved at lade mig suge ind i dit blik....men du havde travlt med at koncentrere dig om dine trin. ikke bare for dansens skyld, men det blik du anstrengte dig for ikke at sende mig handlede ikke blot om dansen men angsten for at træde forkert. hvad ville der ske hvis du så mig i øjnene? jeg kunne mærke din kropsvarme helt ind i sjælen mens du snurrede mig rundt. let og elegant og tilbage i dine arme. se på mig. stjernene var for længst faldet ned men var ikke længere at finde for mine fødder. for du så på mig. du så mig lige ind i øjnene, længe nok til at det begyndte at gøre ondt da du trådte et skridt tilbage men ikke længe nok til at jeg kom ind under huden på dig. tak for dansen. følelserne... var de ikke lige der? og før jeg vidste af det var der ikke længere andet end mig og den sørgelige musik der nu fyldte rummet med opløste håb og tusind fejl og mangler. på en lørdag nat så jeg dig danse for første gang. jeg havde aldrig set dig danse før. og på en lørdag nat så du mig i øjnene for første gang. du havde aldrig set mig i øjnene før.... .... og jeg har ikke danset siden

Continue reading...

jeg faldt (for dig) en aften i december lige ned i dine arme, faldt jeg og luften føltes ikke længere helt så kold. vi så hinanden i øjnene lidt for længe til at vi to bare kunne være venner, og jeg vidste at du var den jeg skulle drikke sød kaffe og plukke solsikker med. men nu er jeg faldet over min kærlighed og over mig selv og mit sikkerhedsnet af dig er borte jeg forstår ikke hvad det var der var så forkert ved det jeg gjorde så jeg er holdt op med at spørge og renser desperat mit hjerte i sprit for at det ikke skal blive betændt men i mit indre brænder dog et håb om at vi vil mødes igen en aften i december og vi vil se hinanden i øjnene lidt for længe til det kan være forbi og du vil falde (for mig) på ny

0

Sep 1, 2014

Sep 1, 2014 at 6:05 AM UTC

emilie-s-jensen

en aften i december

jeg faldt (for dig) en aften i december lige ned i dine arme, faldt jeg og luften føltes ikke længere helt så kold. vi så hinanden i øjnene lidt for længe til at vi to bare kunne være venner, og jeg vidste at du var den jeg skulle drikke sød kaffe og plukke solsikker med. men nu er jeg faldet over min kærlighed og over mig selv og mit sikkerhedsnet af dig er borte jeg forstår ikke hvad det var der var så forkert ved det jeg gjorde så jeg er holdt op med at spørge og renser desperat mit hjerte i sprit for at det ikke skal blive betændt men i mit indre brænder dog et håb om at vi vil mødes igen en aften i december og vi vil se hinanden i øjnene lidt for længe til det kan være forbi og du vil falde (for mig) på ny

Continue reading...

Højt højt oppe. Stadig under skyerne. Hvis du kigger ned, Flyder der lysende plader rundt i vandet. Intet kan sammenlignes, intet er smukkere end disse lysende byer, lysende biler, lysende drømme. Byen reflekteres i mine øjne, har jeg set noget lignende? Mine tanker går i stå, forundret. Det er smukt. Jeg er tom, alt rundt om er sort, pånær lyskæder som binder byen sammen, lysdioder danser ballet på indersiden af mine øjne. Det burde hedde hornminder i stedet for hornhinder. Jeg glemmer nok aldrig byens liv, dengang blev jeg liv. Mange kilometer oppe i luften, oppe i himlen, svævende omkring essensen af jorden. Her er jeg nu, hvor er du? Kigger du op i uendeligheden, intetheden, tænker du på mig flyvende, dig flyvende? Jeg er sikker på mine øjne for dig virkede anderledes, jeg havde ikke den lysende by i øjnene, mine ben var låst fast til land, selvom mine tanker fløj. Der stod du helt klart, uden en fejl på dit ydre, og fremsatte at intet længere var i dit indre. Du skulle have set din by oppe fra, du ville forstå hvor mine tanker stammede fra. Alt er så smukt oppe fra, men nogle gange skal man opleve det grimme ude fra, for at tegne billedet der kommer inde fra. Nu er jeg på land, og vi er igen kilometer fra hinanden, det er sådan det må være, så jeg vil nu huske dine blå øjne sorte, og dit “smil". Da vi nu igen i fortiden var til, for at imødekomme fremtiden

0

Apr 12, 2018

Apr 12, 2018 at 4:00 PM UTC

Højt højt oppe. Stadig under skyerne. Hvis du kigger ned, Flyder der lysende plader rundt i vandet. Intet kan sammenlignes, intet er smukkere end disse lysende byer, lysende biler, lysende drømme. Byen reflekteres i mine øjne, har jeg set noget lignende? Mine tanker går i stå, forundret. Det er smukt. Jeg er tom, alt rundt om er sort, pånær lyskæder som binder byen sammen, lysdioder danser ballet på indersiden af mine øjne. Det burde hedde hornminder i stedet for hornhinder. Jeg glemmer nok aldrig byens liv, dengang blev jeg liv. Mange kilometer oppe i luften, oppe i himlen, svævende omkring essensen af jorden. Her er jeg nu, hvor er du? Kigger du op i uendeligheden, intetheden, tænker du på mig flyvende, dig flyvende? Jeg er sikker på mine øjne for dig virkede anderledes, jeg havde ikke den lysende by i øjnene, mine ben var låst fast til land, selvom mine tanker fløj. Der stod du helt klart, uden en fejl på dit ydre, og fremsatte at intet længere var i dit indre. Du skulle have set din by oppe fra, du ville forstå hvor mine tanker stammede fra. Alt er så smukt oppe fra, men nogle gange skal man opleve det grimme ude fra, for at tegne billedet der kommer inde fra. Nu er jeg på land, og vi er igen kilometer fra hinanden, det er sådan det må være, så jeg vil nu huske dine blå øjne sorte, og dit “smil". Da vi nu igen i fortiden var til, for at imødekomme fremtiden

Continue reading...

I stjärnornas ljus utan boning utan hus. Hör vindens svaga sång livet tystnar på en gång. I luften viskas hemligheter resandes i evigheter. Världen är blott en dröm djupt i din sömn. Stig på i nattens famn följ med oss om du kan.

0

May 4, 2015

May 4, 2015 at 2:31 PM UTC

I stjärnornas ljus utan boning utan hus. Hör vindens svaga sång livet tystnar på en gång. I luften viskas hemligheter resandes i evigheter. Världen är blott en dröm djupt i din sömn. Stig på i nattens famn följ med oss om du kan.

Continue reading...

*** står foran ham finere end nogensinde Hendes hud er bogstavlig talt silke, i en nuance af hudfarve han ikke har set før, Glinsende silke med øjne og mund Og frodige bryster, der pludselige ligner puder Øjnene og munden smelten sammen lige foran ham og danner et kridhvidt kors Hånlige grin larmer i hans ører og luften bliver udefinerbart tynd Han ved det er hende, men en ondskab farer op i ham som om han var fanden selv Grinet forlader hendes krop og svæver som uendelige gebisser om hans hoved Langt væk kan han tyde hendes stemme der beder ham om at slappe af og komme til sig selv Men, han lader sig ej snydes og er nu helt overbevist om det ikke er hende Knytnæver markerer hendes krop og *** er ikke længere af silke *** er blod og kød der snart ikke er til at samle Pludselig er der et helt publikum omkring ham der studerer hans akt nøje, de skuer til hinanden mens de ryster på hovederne Tårerne har overbemandet ham og i kampens hede bliver der uendeligt stille *** er ikke til at se nogen steder

0

May 31, 2015

May 31, 2015 at 2:08 PM UTC

frederikke-hyldgaard

*** er ikke til at se nogen steder

*** står foran ham finere end nogensinde Hendes hud er bogstavlig talt silke, i en nuance af hudfarve han ikke har set før, Glinsende silke med øjne og mund Og frodige bryster, der pludselige ligner puder Øjnene og munden smelten sammen lige foran ham og danner et kridhvidt kors Hånlige grin larmer i hans ører og luften bliver udefinerbart tynd Han ved det er hende, men en ondskab farer op i ham som om han var fanden selv Grinet forlader hendes krop og svæver som uendelige gebisser om hans hoved Langt væk kan han tyde hendes stemme der beder ham om at slappe af og komme til sig selv Men, han lader sig ej snydes og er nu helt overbevist om det ikke er hende Knytnæver markerer hendes krop og *** er ikke længere af silke *** er blod og kød der snart ikke er til at samle Pludselig er der et helt publikum omkring ham der studerer hans akt nøje, de skuer til hinanden mens de ryster på hovederne Tårerne har overbemandet ham og i kampens hede bliver der uendeligt stille *** er ikke til at se nogen steder

Continue reading...

Jeg søger søgte søger stadig efter brikker pusler spil spiller med brikkerne til de samles jeg samler dem i et spil og jeg spiller det spiller levende spillevende og lever i de spil som jeg finder i haven for jeg har en have og haven har et træ jeg har et træ der bærer æbler somme tider sidste år bar det ingen ingenting men tingene kom kom ud af luften blev luftet luftet ud med sproget sproget sprang ud og det blomstrede pludselig og puslede raslede og voksede og skabte sproget skabte gennem mig jeg skabte mig og sproget i haven og udenfor men mest indeni så jeg nu søger forsøger at finde *** mellemrum imellem *** og ord for billeder forbilleder uden for mig

0

Jun 29, 2013

Jun 29, 2013 at 4:55 PM UTC

Skabelse i mellemrum

Jeg søger søgte søger stadig efter brikker pusler spil spiller med brikkerne til de samles jeg samler dem i et spil og jeg spiller det spiller levende spillevende og lever i de spil som jeg finder i haven for jeg har en have og haven har et træ jeg har et træ der bærer æbler somme tider sidste år bar det ingen ingenting men tingene kom kom ud af luften blev luftet luftet ud med sproget sproget sprang ud og det blomstrede pludselig og puslede raslede og voksede og skabte sproget skabte gennem mig jeg skabte mig og sproget i haven og udenfor men mest indeni så jeg nu søger forsøger at finde *** mellemrum imellem *** og ord for billeder forbilleder uden for mig

Continue reading...

jeg føler mig lidt som glas gennemsigtigt og skrøbeligt og du jonglerer med mig kaster mig op i luften og griber mig igen men jeg ved at du en dag vil være ufokuseret og taber mig så jeg smadrer jeg har aldrig troet på mennesker der siger jeg vil altid elske dig for kærligheden er ikke en konstant men minder i virkeligheden mere om en ekspontitelfunktion som bølger og der skal arbejdes for at den kan vokse det er vel også derfor jeg ikke tror på ægteskabsløftet mest fordi jeg ikke stoler på kærligheden jeg ved at den er utilregnelig og ustyrlig men det jeg har mest lyst til er bare at forelske mig helt vildt og ukontrolleret men jeg tør ikke når kærlighed ikke er en konstant følelse men noget man skal kæmpe for og er i konstant bevægelse jeg er ikke sikker på at jeg er stærk nok tvivlen på om der findes en derude som tør kæmpe for mig vokser i mine hjertekamre og jeg er bange for at tillægge mine egne følelser for dig værdi for hvad nu hvis jeg tager fejl og der rent faktisk findes en konstant kærlighed at det måske er det jeg føler for dig? tanken skræmmer mig mere end døden selv som egentlig er et dårligt eksempel fordi jeg altid har fundet døden smuk og ren og fredfyldt men måske vil jeg i min grav drømme om et liv med dig som jeg aldrig fik fordi jeg er rædselsslagen for at elske

0

Jul 26, 2016

Jul 26, 2016 at 4:19 PM UTC

en konstant kærlighed

jeg føler mig lidt som glas gennemsigtigt og skrøbeligt og du jonglerer med mig kaster mig op i luften og griber mig igen men jeg ved at du en dag vil være ufokuseret og taber mig så jeg smadrer jeg har aldrig troet på mennesker der siger jeg vil altid elske dig for kærligheden er ikke en konstant men minder i virkeligheden mere om en ekspontitelfunktion som bølger og der skal arbejdes for at den kan vokse det er vel også derfor jeg ikke tror på ægteskabsløftet mest fordi jeg ikke stoler på kærligheden jeg ved at den er utilregnelig og ustyrlig men det jeg har mest lyst til er bare at forelske mig helt vildt og ukontrolleret men jeg tør ikke når kærlighed ikke er en konstant følelse men noget man skal kæmpe for og er i konstant bevægelse jeg er ikke sikker på at jeg er stærk nok tvivlen på om der findes en derude som tør kæmpe for mig vokser i mine hjertekamre og jeg er bange for at tillægge mine egne følelser for dig værdi for hvad nu hvis jeg tager fejl og der rent faktisk findes en konstant kærlighed at det måske er det jeg føler for dig? tanken skræmmer mig mere end døden selv som egentlig er et dårligt eksempel fordi jeg altid har fundet døden smuk og ren og fredfyldt men måske vil jeg i min grav drømme om et liv med dig som jeg aldrig fik fordi jeg er rædselsslagen for at elske

Continue reading...

din historie rodfæster en sandhed i mig om cigarrøg og fremmede mennesker deres magt over kønnet og min krop i forestillingen; jeg mister arme jeg ser mit kød hvordan det forsvinder (det nemme er at falde fra) indersiden af låret mavens rundhed brysternes buen ansigtets rene træk mine læber; deres måde at skille på nu vender jeg dem altid på vrangen før jeg går ud i alle disse berøringer disse berøringer i én smeltet masse af hud og hår * I just want you to know (jeg ser ikke længere hendes ansigt) i minderne; kun krop kun krop kun krop * der vokser et svigt i mig i mine øjenvipper når jeg græder tårer som rammer andres hudlag diffunderer fra væske til følelse til en berøring to mennesker imellem vores relation er ikke andet end tag på hud og afstumpede nik gennem bevoksede *** * I metroen; altid metroen et ikke *** vi kører imod et transportmiddel der opsluger. du kan se det i øjnene på disse ”mennesker” i ikke-rummet. og ud på skinnerne, de drømmer, stigende over kanten. En stemme; attention à la marche en descendant du train og jeg retter opmærksomhed, for jeg stoler mere og mere på stemmer uden ansigter på højtalermagt end på alle de mennesker, jeg kender. * I metroen; jeg er så træt af at være træt af hans opførsel catcalling som fænomen, der stammer fra metroens ikke-rum det må det gøre ! den opslugende kraft, han kan lugte den den hænger i luften, og alle er usikre må man gerne efterlade sit liv inden man stiger ind? attention à ton corps et ta voix du ved aldrig hvilket ansigt han bærer * det er en forventning om at være utilpas, der bor i mig. en forventning om at blive catcallet at mærke fremmede mænds hænder på min krop at iklæde mig tøj jeg tør gå alene hjem i at sove på gulvet hos venner for at undgå natbussen * jeg ved godt at ikke alt er mit eget valg * og jeg brækker mig i metroen i en uber på gaden i min egen opgang og jeg skammer mig over skammen den skam forbundet med fremmedes ord og handlinger * du ventede engang på boulevard Saint-Denis og en mand spurgte dig om hvor meget du kostede for at være hans én hel nat og det tog mig én hel dag at forstå din tavshed overfor ham han kan ikke gå og forvente at alle kvinder på gaden potentielt kan være hans til den rette pris VI EJER IKKE HINANDEN OG JEG ER TRÆT AF MIG SELV NÅR JEG LØBER VEJEN FRA MIN METRO TIL MIN HOVEDDØR og ånder lettet op bag en låst dør

0

Aug 22, 2019

Aug 22, 2019 at 9:08 AM UTC

victoria-wilhelm

din historie rodfæster en sandhed i mig om cigarrøg og fremmede mennesker deres magt over kønnet og min krop i forestillingen; jeg mister arme jeg ser mit kød hvordan det forsvinder (det nemme er at falde fra) indersiden af låret mavens rundhed brysternes buen ansigtets rene træk mine læber; deres måde at skille på nu vender jeg dem altid på vrangen før jeg går ud i alle disse berøringer disse berøringer i én smeltet masse af hud og hår * I just want you to know (jeg ser ikke længere hendes ansigt) i minderne; kun krop kun krop kun krop * der vokser et svigt i mig i mine øjenvipper når jeg græder tårer som rammer andres hudlag diffunderer fra væske til følelse til en berøring to mennesker imellem vores relation er ikke andet end tag på hud og afstumpede nik gennem bevoksede *** * I metroen; altid metroen et ikke *** vi kører imod et transportmiddel der opsluger. du kan se det i øjnene på disse ”mennesker” i ikke-rummet. og ud på skinnerne, de drømmer, stigende over kanten. En stemme; attention à la marche en descendant du train og jeg retter opmærksomhed, for jeg stoler mere og mere på stemmer uden ansigter på højtalermagt end på alle de mennesker, jeg kender. * I metroen; jeg er så træt af at være træt af hans opførsel catcalling som fænomen, der stammer fra metroens ikke-rum det må det gøre ! den opslugende kraft, han kan lugte den den hænger i luften, og alle er usikre må man gerne efterlade sit liv inden man stiger ind? attention à ton corps et ta voix du ved aldrig hvilket ansigt han bærer * det er en forventning om at være utilpas, der bor i mig. en forventning om at blive catcallet at mærke fremmede mænds hænder på min krop at iklæde mig tøj jeg tør gå alene hjem i at sove på gulvet hos venner for at undgå natbussen * jeg ved godt at ikke alt er mit eget valg * og jeg brækker mig i metroen i en uber på gaden i min egen opgang og jeg skammer mig over skammen den skam forbundet med fremmedes ord og handlinger * du ventede engang på boulevard Saint-Denis og en mand spurgte dig om hvor meget du kostede for at være hans én hel nat og det tog mig én hel dag at forstå din tavshed overfor ham han kan ikke gå og forvente at alle kvinder på gaden potentielt kan være hans til den rette pris VI EJER IKKE HINANDEN OG JEG ER TRÆT AF MIG SELV NÅR JEG LØBER VEJEN FRA MIN METRO TIL MIN HOVEDDØR og ånder lettet op bag en låst dør

Continue reading...

hvis jeg engang glemmer, hvordan luften dufter om efteråret, hvordan sand føles mellem mine tæer eller hvordan en hånd på min kind skaber ro i mit sind, så fortæl mig det hele. fortæl mig hvordan jeg plejede at tale om alt, hvad jeg synes er så fantastisk og hvad jeg tænker, når hele min krop er træt og jeg kun kan hviske mine ord. fortæl mig hvordan vi lå i timevis med mine ben over dine og mine læber på din nakke, hvordan ordene "jeg elsker dig" aldrig blev slidte på vores tunger, hvordan jeg altid talte om eventyr udenfor og du altid ville grine af mig og ryste på hovedet fordi du vidste at jeg i virkeligheden hellere ville ligge i vores utallige dyner i utallige timer, som var hver dag en søndag. fortæl mig hvordan jeg altid druknede i dine øjne og blev stum i hele minutter, og hvordan jeg ville tale i søvne om alle de ting jeg aldrig siger, selvom jeg slet ikke behøver fordi du allerede ved det. fortæl mig hvordan min hånd passede så perfekt i din, at alle klichéer om den eneste ene blev til virkelighed hver gang din hånd fandt vej til min. fortæl mig hvordan vi kunne grine til vores øjne løb i vand og vores maver var ømme, og hvordan vi kunne falde i søvn i hinandens omfavnelser fordi trygheden gjorde os søvnige. fortæl mig om alle de syndige øjeblikke vi har delt, og hvordan vores kroppe smelter sammen, når lyset er slukket. fortæl mig hvordan jeg aldrig kunne undvære dig og hvordan det aldrig var smertefrit at forlade dig, når du stod i mine natbukser og med uglede krøller. fortæl mig især hvordan vores læber var bløde og om alle vores lange kys, der aldrig skulle være endt. fortæl mig hvordan resten af verden altid var så ligegyldig, når bare vi havde hinanden. fortæl mig at du elsker mig, og at du aldrig vil gå. så kan jeg huske igen

0

Sep 21, 2015

Sep 21, 2015 at 8:50 PM UTC

glemsomme minder

hvis jeg engang glemmer, hvordan luften dufter om efteråret, hvordan sand føles mellem mine tæer eller hvordan en hånd på min kind skaber ro i mit sind, så fortæl mig det hele. fortæl mig hvordan jeg plejede at tale om alt, hvad jeg synes er så fantastisk og hvad jeg tænker, når hele min krop er træt og jeg kun kan hviske mine ord. fortæl mig hvordan vi lå i timevis med mine ben over dine og mine læber på din nakke, hvordan ordene "jeg elsker dig" aldrig blev slidte på vores tunger, hvordan jeg altid talte om eventyr udenfor og du altid ville grine af mig og ryste på hovedet fordi du vidste at jeg i virkeligheden hellere ville ligge i vores utallige dyner i utallige timer, som var hver dag en søndag. fortæl mig hvordan jeg altid druknede i dine øjne og blev stum i hele minutter, og hvordan jeg ville tale i søvne om alle de ting jeg aldrig siger, selvom jeg slet ikke behøver fordi du allerede ved det. fortæl mig hvordan min hånd passede så perfekt i din, at alle klichéer om den eneste ene blev til virkelighed hver gang din hånd fandt vej til min. fortæl mig hvordan vi kunne grine til vores øjne løb i vand og vores maver var ømme, og hvordan vi kunne falde i søvn i hinandens omfavnelser fordi trygheden gjorde os søvnige. fortæl mig om alle de syndige øjeblikke vi har delt, og hvordan vores kroppe smelter sammen, når lyset er slukket. fortæl mig hvordan jeg aldrig kunne undvære dig og hvordan det aldrig var smertefrit at forlade dig, når du stod i mine natbukser og med uglede krøller. fortæl mig især hvordan vores læber var bløde og om alle vores lange kys, der aldrig skulle være endt. fortæl mig hvordan resten af verden altid var så ligegyldig, når bare vi havde hinanden. fortæl mig at du elsker mig, og at du aldrig vil gå. så kan jeg huske igen

Continue reading...

du bad mig om at vente her på hjørnet af frederiksberg allé mens du gik den modsatte vej og du så dig aldrig tilbage som om du ikke var i tvivl men alligevel tog du mine hænder og sagde at jeg bare skulle stole på dig og dit (sidste) kys brænder stadig på mine frost kolde læber jeg har ventet i en menneskealder og jeg har set en verden af københavn som ellers bare ville have passeret mine øjne som små ubetydelige skygger vejret har skiftet mere end før og jeg ligner mest af alt en der har gået sit livs walk of shame for jeg er stadig klædt i den sorte kjole og de små sko med hæl som du forærede mig dengang læbestiften er intakt endnu og jeg smager af daggamle cigaretter og whisky og luften blandes af duften af chanel og vores søde minder den københavnske vinter slider ikke så meget på mit sind når jeg tænker på det og mine følelser smelter jeg kan nok godt vente fem minutter endnu men du kom aldrig forbi frederiksberg allé igen og du afleverede aldrig mit hjerte tilbage selvom du havde lovet det da du tog mine hænder og kyssede mig (for sidste gang)

0

Oct 29, 2014

Oct 29, 2014 at 2:31 PM UTC

emilie-s-jensen

du bad mig om at vente her på hjørnet af frederiksberg allé mens du gik den modsatte vej og du så dig aldrig tilbage som om du ikke var i tvivl men alligevel tog du mine hænder og sagde at jeg bare skulle stole på dig og dit (sidste) kys brænder stadig på mine frost kolde læber jeg har ventet i en menneskealder og jeg har set en verden af københavn som ellers bare ville have passeret mine øjne som små ubetydelige skygger vejret har skiftet mere end før og jeg ligner mest af alt en der har gået sit livs walk of shame for jeg er stadig klædt i den sorte kjole og de små sko med hæl som du forærede mig dengang læbestiften er intakt endnu og jeg smager af daggamle cigaretter og whisky og luften blandes af duften af chanel og vores søde minder den københavnske vinter slider ikke så meget på mit sind når jeg tænker på det og mine følelser smelter jeg kan nok godt vente fem minutter endnu men du kom aldrig forbi frederiksberg allé igen og du afleverede aldrig mit hjerte tilbage selvom du havde lovet det da du tog mine hænder og kyssede mig (for sidste gang)

Continue reading...

Eller også er det glasset? Måske er det for stærkt, hvem ved? Der er stjernestøv i luften, sagde jeg til mig selv. De små partikler forgifter den delikat Det snurrer og jeg må holde fast i jorden for ikke at falde ned. Alt jeg ser er paradokser og længtes hjem. Balancere mellem liv og ***** Der er stjernestøv i luften jeg ser dig. Millioner af stjerner adskiller os og river i afstandens sår. Gid jeg kunne nå dig Dræbe horisonten og lad os nå det hele inden for dette øje - bliks tid Støvstjerner

0

Jan 2, 2015

Jan 2, 2015 at 4:12 PM UTC

emilie-vedel-hagelskjr

Eller også er det glasset? Måske er det for stærkt, hvem ved? Der er stjernestøv i luften, sagde jeg til mig selv. De små partikler forgifter den delikat Det snurrer og jeg må holde fast i jorden for ikke at falde ned. Alt jeg ser er paradokser og længtes hjem. Balancere mellem liv og ***** Der er stjernestøv i luften jeg ser dig. Millioner af stjerner adskiller os og river i afstandens sår. Gid jeg kunne nå dig Dræbe horisonten og lad os nå det hele inden for dette øje - bliks tid Støvstjerner

Continue reading...

selvom vinden ikke længere hvisker dit navn, og selvom jeg har kysset andre læber, der var næsten lige så kolde som dine har jeg ikke glemt hvordan din tunge foldede sig som en rutsjebane, når du sad i bagagerummet med en cigaret i din højre hånd, og hvordan du kunne kysse mig og røre mig kun med øjnene, som altid smilede til mig selv når de var slørede af tårer jeg bar altid min kærlighed for dig i min inderste blodårer fordi jeg vidste at det var det mest sårbare jeg ejede, mere sårbart end luften i mine lunger, eller det troede jeg i hvert fald for du er her ikke længere, du er langt væk og jeg kan ikke længere sende dig tanker eller ord eller smile ad vores minder, for jeg har foræret kærligheden i mine årer til en anden

0

Sep 21, 2015

Sep 21, 2015 at 8:18 PM UTC

et digt om hvad engang var

selvom vinden ikke længere hvisker dit navn, og selvom jeg har kysset andre læber, der var næsten lige så kolde som dine har jeg ikke glemt hvordan din tunge foldede sig som en rutsjebane, når du sad i bagagerummet med en cigaret i din højre hånd, og hvordan du kunne kysse mig og røre mig kun med øjnene, som altid smilede til mig selv når de var slørede af tårer jeg bar altid min kærlighed for dig i min inderste blodårer fordi jeg vidste at det var det mest sårbare jeg ejede, mere sårbart end luften i mine lunger, eller det troede jeg i hvert fald for du er her ikke længere, du er langt væk og jeg kan ikke længere sende dig tanker eller ord eller smile ad vores minder, for jeg har foræret kærligheden i mine årer til en anden

Continue reading...

I de hvide lagner opstår de hvide løgne. Forskruede sandheder der uden tøven er klar til at passere dine læber unden at overveje konsekvenserne. På deres vej mellem dine læber og mit øre, overvejer de ikke een gang hvem de kunne såre, eller hvad de kunne ødelægge. De danser blot gennem luften, ubekymrede og smålige. De tre små ord, med den største betydning. Men jeg anser det ikke. Jeg er for betaget af din ydre skønhed til at indse at du, i mine hvide lagner fortæller hvide løgne.

0

Oct 11, 2014

Oct 11, 2014 at 5:16 PM UTC

I de hvide lagner opstår de hvide løgne. Forskruede sandheder der uden tøven er klar til at passere dine læber unden at overveje konsekvenserne. På deres vej mellem dine læber og mit øre, overvejer de ikke een gang hvem de kunne såre, eller hvad de kunne ødelægge. De danser blot gennem luften, ubekymrede og smålige. De tre små ord, med den største betydning. Men jeg anser det ikke. Jeg er for betaget af din ydre skønhed til at indse at du, i mine hvide lagner fortæller hvide løgne.

Continue reading...

et persoligt *** kontra et privat *** dramatiserende effekt; pilfingret højrøstet at kaste ord op i luften og krydse fingre for, at de lander i en meningsfuld enhed et solidt grundlag, en grundlæggende spørgsmål irettesættelse og tvivlsommelighed en helt er opbygget af oldtidens sten, tårer og menneskelige idealer heltemod er et koncept; udødeligt og uopnåeligt bølgerne vasker glasskår op på stranden, fremviser resultatet af et fler-årigt tilfældigt slibe-arbejde glassets kanter slides langsomt ned og bliver omdannet til noget mere appellerende, noget man ønsker at røre så rundt og blødt at det føles forkert så modificeret fra gadens skarpe skår at det er uundgåeligt at samle op som en hånd der konstant flytter sig til et uvelkomment område, kradser skorpen af et nyligt helet sår tiltrækningskraft bølgen bærer gaver vi smider skadelige genstande i havet, men havet returnerer det menneskevenligt; kanteløst en fjer daler langsomt men rammer også bunden

0

Dec 3, 2015

Dec 3, 2015 at 5:04 PM UTC

en-anonym-skikkelse

sårbart / uredigeret /kanter

et persoligt *** kontra et privat *** dramatiserende effekt; pilfingret højrøstet at kaste ord op i luften og krydse fingre for, at de lander i en meningsfuld enhed et solidt grundlag, en grundlæggende spørgsmål irettesættelse og tvivlsommelighed en helt er opbygget af oldtidens sten, tårer og menneskelige idealer heltemod er et koncept; udødeligt og uopnåeligt bølgerne vasker glasskår op på stranden, fremviser resultatet af et fler-årigt tilfældigt slibe-arbejde glassets kanter slides langsomt ned og bliver omdannet til noget mere appellerende, noget man ønsker at røre så rundt og blødt at det føles forkert så modificeret fra gadens skarpe skår at det er uundgåeligt at samle op som en hånd der konstant flytter sig til et uvelkomment område, kradser skorpen af et nyligt helet sår tiltrækningskraft bølgen bærer gaver vi smider skadelige genstande i havet, men havet returnerer det menneskevenligt; kanteløst en fjer daler langsomt men rammer også bunden

Continue reading...

Jeg gik baglæns og faldt direkte ned i tomheden Her ånder jeg men lever ikke Kun min hud kan jeg mærke noget så nært Det strammer som latex på hele kroppen Blandt betonhuse der bliver bombet Skriver jeg ord der bliver til aske En tyk tåge af følelser svæver forbi mit hovede og gør luften tyk Så jeg vifter den væk som cigaretrøg Jeg gik baglæns og faldt direkte ned i tomheden

0

Sep 7, 2015

Sep 7, 2015 at 2:12 PM UTC

frederikke-hyldgaard

Jeg gik baglæns og faldt direkte ned i tomheden Her ånder jeg men lever ikke Kun min hud kan jeg mærke noget så nært Det strammer som latex på hele kroppen Blandt betonhuse der bliver bombet Skriver jeg ord der bliver til aske En tyk tåge af følelser svæver forbi mit hovede og gør luften tyk Så jeg vifter den væk som cigaretrøg Jeg gik baglæns og faldt direkte ned i tomheden

Continue reading...

den kolde luft river i mit ansigt de farverige blade danser rundt om mine fødder som ildens stråler jeg træder forkert, for jeg kan ikke danse i det tempo har aldrig lært at danse to og to jeg brænder mig prøver desperat at slukke flammen men den æder mig og min letantændelige krop op jeg ender som det fineste sorte aske efterårsvinden kommer susende forbi og puster mig stille væk så nu var det som om at jeg aldrig var faldet over ildens lange ben og skubbet af den kolde luft det var som om at jeg aldrig havde danset det var som om mine dådyrøjne aldrig havde kigget i dine blå det var som om at du aldrig havde forført mig mens de gule blade lå på jorden og jeg kiggede op i luften og tænke hvor er livet dog smukt hvis bare jeg var ligesom efterår; forførende men kold, smuk men trist

0

Nov 7, 2014

Nov 7, 2014 at 10:10 AM UTC

efterårs forførelser

den kolde luft river i mit ansigt de farverige blade danser rundt om mine fødder som ildens stråler jeg træder forkert, for jeg kan ikke danse i det tempo har aldrig lært at danse to og to jeg brænder mig prøver desperat at slukke flammen men den æder mig og min letantændelige krop op jeg ender som det fineste sorte aske efterårsvinden kommer susende forbi og puster mig stille væk så nu var det som om at jeg aldrig var faldet over ildens lange ben og skubbet af den kolde luft det var som om at jeg aldrig havde danset det var som om mine dådyrøjne aldrig havde kigget i dine blå det var som om at du aldrig havde forført mig mens de gule blade lå på jorden og jeg kiggede op i luften og tænke hvor er livet dog smukt hvis bare jeg var ligesom efterår; forførende men kold, smuk men trist

Continue reading...

triste piger ryger meget jeg ved ikke hvorfor dette er sandt men det er det tung grå røg cigaretter der kysses suges man trækker vejret bedst gennem et filter luften er smukkest når den er forgiftet dulmende sød smag blød i munden kan pludselig trække vejret kan ikke få luft uden triste piger ryger meget nu ved jeg hvorfor dette er sandt de ryger for at dø ikke for at nyde det hold kæft man, hvor skal jeg have en smøg nu

0

Oct 6, 2014

Oct 6, 2014 at 3:06 PM UTC

triste piger ryger meget jeg ved ikke hvorfor dette er sandt men det er det tung grå røg cigaretter der kysses suges man trækker vejret bedst gennem et filter luften er smukkest når den er forgiftet dulmende sød smag blød i munden kan pludselig trække vejret kan ikke få luft uden triste piger ryger meget nu ved jeg hvorfor dette er sandt de ryger for at dø ikke for at nyde det hold kæft man, hvor skal jeg have en smøg nu

Continue reading...

Når historien presses sammen til én stund Holder vejret og betragter en andens liv Med alle følelser griber ud efter øjeblikket Og halser efter handlingen som én der vil være med Kaster stjålne blikke efter situationernes virkelighed Håber på at mennesket vil vende om Se på én og ændre retning Men med handlingen som livet ændres kursen uden mig Kradser lydløst væggen tynd For at holde luften inde Men når øjeblikket er gået i stå Og historien blot fortsætter i mit hoved Er det at virkeligheden rammer som en lussing Starter op og sættes i omdrejninger Huskes handlingen efter Har øjeblikket undfanget virkeligheden Mennesket rækker ikke ud efter mig Men når jeg stopper tankernes forudrettede mønster Vender han sig om og kigger på mig Smiler adskildt fra en verden der formidler drømme jeg ikke kendte til

0

Dec 10, 2014

Dec 10, 2014 at 3:05 AM UTC

Når historien presses sammen til én stund Holder vejret og betragter en andens liv Med alle følelser griber ud efter øjeblikket Og halser efter handlingen som én der vil være med Kaster stjålne blikke efter situationernes virkelighed Håber på at mennesket vil vende om Se på én og ændre retning Men med handlingen som livet ændres kursen uden mig Kradser lydløst væggen tynd For at holde luften inde Men når øjeblikket er gået i stå Og historien blot fortsætter i mit hoved Er det at virkeligheden rammer som en lussing Starter op og sættes i omdrejninger Huskes handlingen efter Har øjeblikket undfanget virkeligheden Mennesket rækker ikke ud efter mig Men når jeg stopper tankernes forudrettede mønster Vender han sig om og kigger på mig Smiler adskildt fra en verden der formidler drømme jeg ikke kendte til

Continue reading...

En flæbende mekanisme der hiver efter vejret imellem gråden. Venter på at luften løfter dit bryst Venter på at blodet gør dine kinder røde. Drænet for tårer men græder videre i håb om at mine tåre virker som i Disneyfilm og du vågner igen.

0

May 1, 2015

May 1, 2015 at 4:17 PM UTC

En flæbende mekanisme der hiver efter vejret imellem gråden. Venter på at luften løfter dit bryst Venter på at blodet gør dine kinder røde. Drænet for tårer men græder videre i håb om at mine tåre virker som i Disneyfilm og du vågner igen.

Continue reading...

Væk fra svedlugt, lunkne bajere, og gennemsnitsdanskere I sølvmånens skær danser de deres holografiske sjæle ud som i en drømmepsykose glimter og reflekterer Iført 90'ernes restparti født i den forkerte generation Du finder dem ikke på hvert gadehjørne De overholder normen i dagslys Besætter byen i natten Fylder luften med Dr. Frank'n'Furterfremstillelse og identitetsdigteri Følg skyggerne hen til euforiserende og bizarre rytmer Du vil føle dig velkommen For alle er ens på hver deres måde

0

Apr 30, 2015

Apr 30, 2015 at 3:31 PM UTC

Væk fra svedlugt, lunkne bajere, og gennemsnitsdanskere I sølvmånens skær danser de deres holografiske sjæle ud som i en drømmepsykose glimter og reflekterer Iført 90'ernes restparti født i den forkerte generation Du finder dem ikke på hvert gadehjørne De overholder normen i dagslys Besætter byen i natten Fylder luften med Dr. Frank'n'Furterfremstillelse og identitetsdigteri Følg skyggerne hen til euforiserende og bizarre rytmer Du vil føle dig velkommen For alle er ens på hver deres måde

Continue reading...

Luften er tom og tung Det er køligt Jeg har valgt at cykle en tur En måske god vane jeg har fået Cykler ud langs skanderborgvej Det er ret stille kun nogen enkle biller kommer forbi Og kun nogen enkle tåre triller ned af mine kinder Tårerne er en blanding af hvor godt jeg har og hvor skidt jeg har det Jeg kan ikke finde ud af hvordan jeg har det.

0

May 24, 2015

May 24, 2015 at 7:08 PM UTC

annesofie-olsen

Luften er tom og tung Det er køligt Jeg har valgt at cykle en tur En måske god vane jeg har fået Cykler ud langs skanderborgvej Det er ret stille kun nogen enkle biller kommer forbi Og kun nogen enkle tåre triller ned af mine kinder Tårerne er en blanding af hvor godt jeg har og hvor skidt jeg har det Jeg kan ikke finde ud af hvordan jeg har det.

Continue reading...

I går alle i den grønne park diskuterer grønt miljø drikker kolde bajer, også de er grønne grøn energi grøn eufori vokser ud i luften rytmerne rækker hen over mennesketrafikkens konstante flyden det er mandag det er maj

0

May 1, 2017

May 1, 2017 at 3:34 PM UTC

I går alle i den grønne park diskuterer grønt miljø drikker kolde bajer, også de er grønne grøn energi grøn eufori vokser ud i luften rytmerne rækker hen over mennesketrafikkens konstante flyden det er mandag det er maj

Continue reading...